Grove brud på våbenhvile sender titusinder på flugt i Idlib i Syrien
Volden eskalerer igen i Syriens sidste oprørskontrollerede område til trods for en ny våbenhvile indgået midt i januar.
Køen foran Aya-apoteket i provinshovedstaden Idlib straekker sig langt ned ad gaden. Aya-apoteket er et af de få steder i den krigshaergede provins, hvor man kan få gratis medicin, og hver eneste dag står mellem 800 og 1.000 mennesker i kø, siger apotekeren Ahmad Mustafa.
Flere års bombardementer, gentagne bølger af flygtninge og isaer de senere måneders voldsomme militaere optrapning har forarmet Idlibs befolkning, forklarer han til webmediet The New Humanitarian.
Abu Majed, en midaldrende mand, forlader Aya-apoteket med nyremedicin til sin 26-årige datter. Han bor i en klynge af små, usle teltlejre oppe nordpå ved graensen til Tyrkiet og er rejst 60 kilometer for at nå frem apoteket. Hans datter lider af en kronisk nyresygdom, og uden medicinen kan hun ikke overleve, siger Abu Majed.
»Medicinen er alt for dyr for mig på et almindeligt apotek,« siger han og kan ikke holde tårerne tilbage. »Jeg har ikke nogen penge. Hun svaever mellem liv og død.«
Idlib-provinsen samt dele af naboprovinsen Aleppo er det sidste store oprørskontrollerede område i Syrien. I oktober sidste år genoptog praesident Bashar al-Assads regeringstropper med støtte fra russisk luftvåben deres offensiv for at generobre området, som kontrolleres af den al-Qaeda-affilierede milits Hayat Tahrir al-Shams (HTS).
Den 12. januar trådte en våbenhvile i kraft efter aftale mellem Rusland (Assads allierede) og Tyrkiet, som støtter oprørerne. Aftalen blev indgået efter en voldsom optrapning af bombardementer og kampe, som siden begyndelsen december ifølge FN har drevet 350.000 civile på flugt.
Våbenhvilen brudt
Men den 15. januar, blot tre dage efter våbenhvilens indgåelse, blev en markedsplads og et industrikvarter i provinshovedstaden bombet af syriske og russiske bombefly og mindst 18 civile draebt.
Og siden den 19. januar har der vaeret hårde kampe i den sydøstlige del af provinsen, hvor HTS sammen med andre jihadister forsøger at genvinde kontrollen over en raekke udbombede byer.
Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, sagde på et pressemøde fredag, at cirka 400.000 flygtninge på grund af kampene er på vej mod den tyrkiske graense.
Våbenhvileaftalen af 12. januar var et forsøg på at genoprette den deeskaleringszone i Idlib, der blev indført efter aftale mellem Rusland og Tyrkiet i september 2018. Det var dengang aftalen, at Rusland skulle forhindre alAssad i at angribe, mens Tyrkiet til gengaeld skulle sikre, at ekstremistiske jihadister som HTS mistede fodfaeste i provinsen.
Men aftalen brød sammen, og i april sidste år lancerede Bashar al-Assad med støtte fra russerne sin første offensiv. Siden da er i alt 700.000 civile drevet på flugt. Mange af de fordrevne er i forvejen flygtet flere gange fra andre dele af Syrien, som er blevet generobret af Assad.
Hovedparten havner i primitive teltlejre ved graensen til Tyrkiet under kummerlige og ofte livsfarlige forhold. Voldsomme regnskyl har i vinterens løb oversvømmet teltene med mudder, og beboerne braender gammelt tøj og affald for at få varme.
De seneste 10 måneders bombekampagner har lagt hele byer og landsbyer i ruiner og destrueret skoler, markedspladser, hospitaler og sundhedsklinikker over hele provinsen.
I de hospitaler og klinikker, som stadig fungerer, er der daglige strømafbrydelser, og laegerne må ofte operere i lyset fra mobiltelefoner.
Bashar al-Assads tropper har efterhånden drevet oprørerne så langt nordpå i provinsen, at det formentlig kun er et spørgsmål om kort tid, før Syriens to vigtigste hovedfaerdselsårer, M4 og M5, igen kommer under regimets kontrol.
M4 og M5 forbinder hovedstaden Damaskus og Latakiaprovinsen med Syriens største by, Aleppo, og udgør et vigtigt strategisk mål for Bashar al-Assad i hans bestraebelser på at generobre hele Syrien.