BRITISKAMERIKANSKE BÅND
knytte lande som Danmark, Irland, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen taettere sammen – »Rutte og de syv små dvaerge,« er det humoristisk blevet kaldt i pressen.
Ifølge en analyse udarbejdet for Clingendael organiserede Rutte i april 2017 et møde med sine danske og irske kolleger i sin formelle residens i Haag. Et par måneder senere besøgte de tre Benelux-lande – Holland, Belgien og Luxemburg – de fire Visegradlande, altså Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet. Senere samme måned organiserede hollaenderne et minimøde med de baltiske stater, Benelux-landene og de skandinaviske EU-lande.
Brev fra øldrikkerne
Et af de mest markante resultater hidtil er et brev, der blev underskrevet af finansministrene i Holland, de tre baltiske lande, Finland, Danmark, Sverige og Irland.
Brevet fokuserer på økonomi og understreger, at ansvaret for Europas økonomiske og monetaere politik ligger på det nationale niveau. Det vil sige, at de er imod idéen om en EU-økonomiminister og større reformer i eurozonen. I Bruxelles blev brevet set som et angreb på Macron og hans ønske om at udvide det økonomiske samarbejde.
»Der var bekymring for, at Merkel primaert ville lytte til Macron, der kom til magten fuld af energi og store ambitioner for eurozonen,« forklarer Rem Korteweg.
Hvorvidt brevet har haft nogen direkte indflydelse på Merkels beslutning i forhold til reformen af eurozonen, står ikke klart. Men sikkert er det, at hun efterfølgende afviste den franske praesidents planer om at udvide eurosamarbejdet.
Siden er samarbejdet mellem »øldrikkerne«, som medierne har døbt de mestendels nordlige lande, dog visnet noget hen. EU-alliancer er ikke stats- og regeringschefernes førsteprioriteter, forklarer Josef Janning:
»Ikke alle under hollaenderne en ny fremtraedende rolle i EU-sammenhaeng og den ekstra indflydelse, der følger med. Og indenrigspolitikken ender altid med at vaere vigtigere end EU-stoffet. Man tager sig af EU, når man har et roligt øjeblik.«
»Den hollandske regering fik også kritik, fordi den med sin alliance imod Macron og mere EU risikerede at blive opfattet som den, der altid sagde nej. Derfor nedtonede man den del af alliancebygningen,« forklarer Rem Korteweg.
At Danmark skulle kunne tage teten og gå forrest, hvis Holland fortsat ikke kan, er usandsynligt, mener Janning:
»Danmark har mest vaeret et passivt EUmedlem hidtil. Det har ikke potentiale til at indlede nye samarbejder,« mener han.
USA var britisk, indtil det med uafhaengighedskrigen 1773-1873 rev sig løs. Sproget, engelsk, har amerikanerne holdt fast i. USA er Storbritanniens største eksportmarked, hvis man ser på enkeltlande
(som blok er EU større).
Fra intet land kommer der flere investeringer i USA end fra Storbritannien. Adskillige amerikanske firmaer har store afdelinger i London, f.eks. Facebook og Google.