Flot skønlitteraer debut

Journalisten Merete Just dykker ned i sin egen slaegt i Himmerland og udstiller landbosamfundets daemoner.

Kulturjournalisten Merete Just har tidligere udgivet tre dokumentariske bøger, men debuterer nu som skønlitteraer forfatter med en roman, hvis handling foregår i Himmerland med tydelige tråde til hendes egen slaegt. Ikke mindst faderen, journalist Anders Chr. Andersen, der døde i 2001, 59 år gammel, og til hvem romanen er tilegnet.

Det er engang haevdet, at god kunst opstår på uafgjorte mellemvaerender. Dette udsagn passer perfekt på denne velfortalte himmerlandsfortaelling, der emmer af fortielser og fortraengninger samt en erotisk besaettelse i et klaustrofobisk landbomiljø, hvor alle kender alle, også når mørket falder på, og hvor stakken af uløste problemer til tider når størrelsen på en mødding fra Ertebølletiden.

Merete Just tager afsaet i to slaegter, som hun selv er et produkt af: familien Klitgaard på Lille Skivumgaard og familien Andersen på Lyngbaekkegaard i tidsrummet 1914-2001, en periode med bl.a. to verdenskrige, alvorlige kriser og Tysklands okkupation af Danmark. Det giver forfatteren lejlighed til atter at beskaeftige sig med tyskerpiger og deres fraternisering med fjenden, som det skete i dokumentarromanen ”Tyskernes piger”. I ”Lysets børn” optraeder tyskerpigen, den frivole Nancy, der frister Niels, sognerådsformandens søn og Anders’ far.

Merete Just har et sikkert greb om handlingen og personkarakteristikkerne. Hun formår at give et realistisk signalement af 1930’ernes Himmerland og de år, som fulgte med en mekanisering af landbruget.

Romanen begynder med Methine, som har tjent hos en greve og siger ja til en sindig landmand på slaegtsgården i Himmerland. Parrets datter Ebba er en sart saerling, som gifter sig med knudemanden Niels, og sammen får de drengene Anders og Bent. Senere begår hun selvmord.

Merete Just fortaeller i autofiktionen, at Anders følte, at hans mor foretrak døden i stedet for ham, og forfatteren fokuserer endvidere på faderens manglende anerkendelse af Anders’ boglige evner, som medførte studentereksamen og journalistuddannelse på Aalborg Stiftstidende og et farvel til hans miljø. Som en slags stedfortraeder foretager Merete Just det faderopgør, som Anders aldrig var i stand til at gennemføre. Et løfte, hun gav Anders, før han døde. Det er staerk laesning og en flot debut.

ROMAN