Højere grundskyld tilføjer et nyt kapitel til janteloven
De danske boligejere er blevet lullet ind i en tornerosesøvn af udmeldinger fra politikere og pressen.
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer
Hvis du er den heldige ejer af en bolig med en vaerdi af ca. 7 mio. kr., så kommer dette indlaeg til at forstyrre din nattesøvn. Din skat (det, som skattevaesnet kalder din grundskyld) kommer til at stige massivt fra den 1. januar 2021.
Ved dyrere boliger kan den blive mere end fordoblet.
De danske boligejere er blevet lullet ind i en tornerosesøvn af udmeldinger fra politikere og pressen: ”Nu er der ro på boligmarkedet,” ”fremtidige skattestigninger vil blive holdt i ave af skatteloftet,” og ”skattestigningerne vil blive indefrosset for personer, der ejer deres bolig før 1. januar 2021.”
Brugen af ordet indefrysning har sågar givet boligejerne (og ejendomsmaeglerne) en uberettiget forventning om, at skattestigningerne vil blive i fryseren til al evighed og kun ramme de fremtidige ejere. I hvert fald for dem, som ejer deres hus før 1. januar 2021? Nu er indefrysningen sågar forlaenget til 2024 – så vi kan vi da trygt laegge hovedet på puden, mener mange.
Hvis puden pludselig føles som en traeblok, og omgivelserne giver associationer til gårdspladsen i en dansk middelalderborg, er det nok, fordi der haenger et meget skarpt guillotineblad i form af den nye skattelovgivning og svinger lige over dit hoved.
På finans.dk i oktober 2019 er det meget konkret beskrevet, hvad der truer boligejerne.
Men regneeksemplerne er fortsat holdt i relativt moderate rammer, og den primaere historie er, at vi nu får tre års laengere indefrysning, hvorfor slutbeløbet, der skyldes i 2024, naturligvis er større end i 2021.
Finans.dk skriver nøgternt, at
»de nye vurderinger vil danne grundlag for beskatningen i 2021 til 2023«. Og det er praecis her, at den store trussel mod boligejerne i de attraktive boligområder kommer ind.
I de velstillede kommuner såsom Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg vil boligejerne senest i 2024 modtage vurderinger, der er baseret på markedsvaerdien af deres boliger minus 20 pct. Og de vil generelt vaere meget højere end dem, vi kender i dag.
Vurderingerne vil nemlig ikke vaere underlagt et skatteloft. Der er ikke nogen overgraense for, hvor meget de må stige i forhold til tidligere vurderinger. De vil vaere baseret på de aktuelle markedspriser, som er opnået i lokalområdet. Og de vil have virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021. Skatteloftet forsvinder fra 1. januar 2021, så der er ingen graenser for, hvor store disse stigninger kan blive.
Det mest groteske er, at Skatteministeriet har meddelt, at de formentlig ikke kan nå at udsende de nye vurderinger før 2024. Så boligejerne kan nu bare ligge om aftenen og vente på, hvad der rammer dem med tilbagevirkende kraft.
»Kig dig godt for. Her rammer de nye boligskatter,« skriver albank.dk. Den citerer også Skatteministeriet for, at langt de fleste danskere vil få lavere skatter med de nye regler. Men de har alligevel lavet et detaljeret kort over Danmark, der viser København, Nordsjaelland
og Aarhus markeret med blodrødt. Denne farve betyder, at der må forventes prisfald på over 10 pct. ifølge samme.
Der er masser af konkrete advarsler om de kommende skatter, når man søger på nettet. Man kan kun frygte konsekvenserne for boligejerne, den dag realiteterne rammer markedet. 2021 er kun 12 måneder vaek.
En god, lille lakmusprøve på, hvorledes den enkelte bliver ramt, er at søge på en tilfaeldig bolig og derefter at bruge Boligas gratis service til at beregne den fremtidige grundskyld. En husejer, der i dag betaler 100.000 kr. i grundskyld, kommer hurtigt langt over 200.000 kr. pr. år.
Nu er der sikkert mange, der vil sige: Hvis du har råd til et dyrt hus, så har du også råd til at betale en høj grundskyld.
For det første betaler de fleste ejere af disse boligejere allerede topskat. Så hvorfor skal de betale endnu mere? Typisk tilhører disse boliger den del af befolkningen, der har skabt virksomheder som ejere eller som ledere af Danmarks mest succesfulde virksomheder som Novo, Coloplast, Danfoss etc. Vi taler om arbejdspladser til danskerne.
For det andet er der mange pensionister, der simpelthen ikke har råd til at blive i deres boliger ved disse massive skatteforhøjelser. I bedste fald kan de bare se deres frivaerdi blive aedt op år for år, hvorefter de kan efterlade den udaekkede gaeld til det offentlige til deres arvinger.
Det er ikke et civiliseret samfund vaerdigt at behandle deres borgere på denne måde.
Det er på tide, at Folketinget lever op til sit ansvar og får aendret lovgivningen, så de berørte borgere – unge som gamle – kan få deres gode nattesøvn tilbage.