Det var så det, Wozniacki – jeg håber aldrig at se dig igen
Caroline Wozniacki finder forhåbentlig så meget indhold i et liv uden for tennis, at hun modsat mange kolleger ikke føler sig fristet til at vende tilbage.
Mange år som sportsjournalist har naturligvis givet mig mange bemaerkelsesvaerdige oplevelser.
En af de mere spøjse indtraf under Australian Open 2019, da Andy Murray efter laengere tids helbredshelvede lod forstå, at denne optraeden i Melbourne måske ville blive hans sidste overhovedet som professionel tennisspiller.
Det lille ”måske” druknede totalt.
Efter skottens nederlag i første runde dedikerede de britiske medier al opmaerksomhed til »Our Andy« og kaempede om at levere de mest følelsesladede og svulstige karrierenekrologer, mens Australian Openarrangørerne havde trommet alle de største tennisstjerner sammen for at komponere en farvelvideo fuld af respekt og omsorg for en populaer kollega.
Det eneste problem var det lille ”måske”.
Andy Murray ville jo rent faktisk gerne fortsaette med at spille og gør det da også stadig nu 12 måneder senere – en omstaendighed, der gør et gensyn med artiklerne og hilsnerne fra topnavnene ganske spøjst.
Med til at sende den sportslige kondolence dengang var Caroline Wozniacki, der natten til fredag sagde farvel til det omrejsende tenniscirkus med nederlaget i tredje runde af Australian Open 2020 – og selvfølgelig fik en lignende hyldest i afskedsgave.
Dermed er 15 års historieskrivning slut, og forhåbentlig mener Caroline Wozniacki karrierestoppet alvorligt – modsat mange af hendes rivaler, der har for uvane at vende tilbage både én og to gange som blandt andre Kim Clijsters.
Direkte adspurgt har Caroline Wozniacki godt nok fastslået, at man aldrig skal sige aldrig, men den udmelding opfatter jeg udelukkende som endnu et eksempel på hendes evne til at glide af og svare diplomatisk, og af flere grunde håber jeg personligt aldrig igen at se hende på en tennisbane efter opvisningskampen mod Serena Williams i København til maj.
For det første har Caroline
Wozniacki haft sin tid.
Illustreret igen i nat mod Ons Jabeur raekker hendes våben – den fysiske skarphed og den uforlignelige fightervilje – ikke laengere til kontinuerligt at besejre selv de naestbedste eller unge talenter, der inspireret af netop danskerens selvdisciplin har traenet langt mere målrettet fra en tidlig alder og dermed er langt staerkere både mentalt, fysisk og teknisk end deres forgaengere fra samme hylde på verdensranglisten.
For det andet skal Caroline Wozniacki taenke på sit helbred, da hun skal leve et langt liv med sin leddegigt.
For det tredje har Caroline Wozniacki så tilpas meget mellem ørerne, at hun ikke har grund til at plette sit eftermaele ved at blive haengende for laenge i sin oprindelige branche.
Hendes automatsvar og den til tider stramme facade har ofte ført til spydigheder om tomgang i øverste etage, men man skal blot huske på, at Caroline Wozniacki blev en offentlig person allerede som barn og da laerte at passe på sig selv.
Vaek fra de pligtige pressemøder og den pligtige snak om naeste modstander har hun saenket paraderne og har udstrålet videbegaer, engagement, fornuft og selvstaendig tankevirksomhed, og hvad skal Caroline Wozniacki så bruge alle disse dyder til i en alder af naesten 30 år?
Det vides ikke, og det vides ikke, om hun selv ved det.
Wozniacki-lejren har ikke meldt noget ud i den retning – heller ikke i forbindelse med Australian Open, hvor både hun og traenerfar Piotr Wozniacki helt karakteristisk for deres samarbejde har haft fuld fokus på selve turneringen en sidste gang.
Nu kan de slappe af og finde nye ambitioner at opfylde, mens vi andre kan begynde at taenke i datid og huske hende som Danmarks største idraetspersonlighed – et maerkat, som ingenlunde er indiskutabelt, men som jeg alligevel står ved.
Caroline Wozniacki har praesteret i knivskarp konkurrence i en globalt attraktiv sportsgren, har gjort det stort set udelukkende i kraft af eget initiativ samt eget mod til at nedbryde graenser og har indfriet sine realistisk set urealistiske målsaetninger om at vinde en grand slam-titel og blive nummer et i verden.
Det billede vil vi have lov at beholde, og derfor skal Caroline Wozniacki svare nej, hvis Andy Murray en dag ringer og spørger, om hun er frisk på en mixed double.
Hendes automatsvar og den til tider stramme facade har ofte ført til spydigheder om tomgang i øverste etage