Universitets byggeprojekt bliver 2 mia. kr. dyrere

Københavns Universitets nye domicil for de naturvidenskabelige fag, Niels Bohrbygningen, bliver mindst 2 mia. kr. dyrere end ventet. Bygningen, der skulle have stået faerdig i 2016, men først er faerdig til sommer, stod til at koste 1,6 mia. kr., men ifølge DR Nyheders oplysninger ender regningen på mere end 3,6 mia. kr.

Det er langtfra første gang, at et byggeprojekt har en milliardstor budgetoverskridelse. I 2004 spraengte Operaen i København budgettet med 1 mia. kr. Samme overskridelse havde DR’s Koncerthus, der åbnede i 2009.

Kim Haugbølle, seniorforsker og ekspert i byggeprocesser ved Aalborg Universitet, peger på flere centrale karakteristika, der går igen ved byggeprojekter med store budgetoverskridelser. Projekterne er i sig selv ofte store og komplekse, og problemerne har det med at hobe sig op og blive uhåndterbare.

»Når tingene først begynder at gå galt, bliver det rigtig slemt, for så er det rigtig mange penge, der kommer i spil. Hvis budgettet overskrides med 2 mia. kr., er det ikke laengere noget, man bare kan håndtere,« siger han.

Ifølge Kim Haugebølle kendertegner det projekter med rod i økonomien, at der ikke er taget højde for risici, der kan volde problemer, og at der ikke er en plan for, hvordan de risici skal håndteres.

Men også bygherrens rolle i projektet har afgørende betydning for, om projekterne ender i succes eller skandale, mener seniorforskeren. Bygherren agerer nemlig enten som indkøber, en rolle, der giver en mindre grad af kontrol, eller som bestiller, der ofte er lig med en bygherre, der aktivt saetter rammerne.

»Jo mere komplekse projektet er, jo mere har man brug for, at bygherre er bestiller. Det er relativt simpelt at bygge boliger, men det er ikke simpelt at bygge hospitaler eller universitetsbygninger. Det er komplekse projekter,« siger Kim Haugbølle.