Han gjorde naesten alt det rigtige, men blev alligevel snydt på dba

Hver femte danske nethandlende har oplevet, at noget gik galt ved en handel med privatpersoner på nettet, og omkring en tredjedel af politianmeldelserne om it-relateret kriminalitet vedrører privathandel. En af dem, der er blevet fuppet, er en ung mand fr

En 25-årig mand fra Østjylland gjorde naesten alt det rigtige for at undgå at blive snydt, da han i sommer ville købe en Nintendo Switchspillekonsol og lagde et opslag på dba.dk.

»Har du et serienummer på maskinen?« og »Har du Facebook? Vil gerne lige verificere, at du eksisterer.«

Sådan lød nogle af hans skeptiske spørgsmål til en mulig saelger, en ung mand fra Lolland, som reagerede på opslaget og skrev, at han ikke havde Mobilepay og derfor bad om at få de 1.750 kr. overført på en bankoverførsel.

På det tidspunkt anede han ikke, at han var havnet i kløerne på en seriesvindler, og han anede ikke uråd, da han naerstuderede hans Facebook-profil.

»Der var ingen røde alarmer. Det var en rigtig profil. Han havde venner, der var masser af billeder, og han var den, han udgav sig for at vaere,« siger den 25-årige østjyde, der er it-supporter.

Mange danskere klikker sig ind på markedspladser på nettet og køber tøj, elektronik og møbler af andre privatpersoner.

I de fleste tilfaelde går handlen godt, og varen kommer frem som aftalt. Men for omkring hver femte danske nethandlende er det gået galt i en handel med en privatperson på nettet.

Det viser en rundspørge blandt 1.020 danskere, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået udført på vegne af de 13 myndigheder, der står bag samarbejdet Nethandel #heltsikkert.

»Mange gange går det godt, når forbrugerne handler med andre privatpersoner på nettet, men det kan selvfølgelig gå galt. Og så skal forbrugerne vide, at de ikke står lige så staerkt, som hvis de handlede i en netbutik. De kan f.eks. få svaerere ved at få et krav igennem, hvis der viser sig at vaere noget galt med varen,« siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

Modetøj og billetter

Når forbrugere handler med andre privatpersoner, har de to års reklamationsret, medmindre andet er aftalt ved købet. Men de kan ikke gå til et klagenaevn med sagen. I stedet skal de gå til domstolene.

Selv om varen er købt på nettet, har de ikke ligesom i en netbutik 14 dages fortrydelsesret, hvis de fortryder købet.

I nogle tilfaelde sker det, at forbrugerne bliver udsat for egentlig svindel, og sagen ender hos politiet. Knap en tredjedel af de anmeldelser, som politiets landsdaekkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) fik i 2019, drejede sig om samhandel mellem private – på eksempelvis dba.dk og guloggratis.dk.

»Vi ser desvaerre ofte, at borgere bliver snydt på nettet, når de handler på digitale markedspladser, men hvis man udviser sund fornuft, er risikoen lille. Vores bedste råd er derfor, at man stopper handlen, hvis man får mistanke om, at man er ved at blive snydt. Det gaelder isaer, når man handler med meget populaere varer såsom modetøj, elektronik og billetter til udsolgte arrangementer,« siger politikommissaer fra LCIK Jens Skovbjerg Wagner.

Foto fra hospitalet

Den unge mand fra Østjylland er en af dem, der har anmeldt en handel til politiet.

Efter at han havde tjekket saelgerens Facebook-profil og endda var blevet venner med ham på Facebook, overførte han pengene og fik oplyst, at han snart ville få et pakkenummer på den pakke, han ville sende, og så ventede han – og ventede.

Han blev utålmodig og rykkede saelgeren flere gange. Hver gang fik han en ny undskyldning.

En af de mere opfindsomme undskyldninger var, at saelgeren var blevet indlagt på hospitalet, hvor han fik foretaget ekg. Det troede han ikke på, så han bad om at få et billede. Lidt efter modtog han et foto af en Faxe Kondi i fodenden af en hospitalsseng. Han tjekkede på Google, om billedet havde vaeret brugt andre steder. Det havde det ikke, så den måtte jo vaere god nok, taenkte han.

Insolvent

Efter yderligere en raekke dårlige undskyldninger, bl.a. en braekket hånd, et hav af sms’er og messenger-beskeder meldte han sagen til politiet.

Et halvt år efter kom sagen for retten, hvor saelgeren blev dømt til at betale pengene tilbage til 27 personer, som han havde snydt på lignende vis. Det viste sig, at de alle var blevet fuppet i handler med spillekonsoller på nettet – for alt fra 640 kr. til 2.300 kr.

Det viste sig, at han var erklaeret insolvent, lige inden dommen faldt. Dermed kunne ingen af de 23 forurettede få deres penge.

Siden dommen har den 25årige it-supporter et par gange kontaktet fogedretten for at høre, om saelgeren stadig er insolvent. Det agter han at blive ved med, for han har ikke taenkt sig at opgive.

Han har også vaeret i kontakt med saelgerens – eller rettere svindlerens – familie. Hans bror har fortalt ham, at han er familiens sorte får.

Fremover vil han gøre alt for at undgå at dumpe i en tilsvarende faelde.

»Jeg vil mødes med personen, før jeg handler for et større beløb med en privatperson på nettet,« siger han.

NemID-validering

Dba formidler årligt 19 mio. salg, og kundeservicechef Lene Kristensen pointerer, at langt de fleste handler heldigvis foregår uproblematisk – mellem aerlige mennesker og med udgangspunkt i tillid.

Hun anbefaler altid at handle med en saelger, som er NemID-valideret, for det er en god indikation af, at saelger er den, vedkommende giver sig ud for at vaere.

»Hvis man er så uheldig at blive snydt, skal man straks anmelde sagen til politiet og dba. Hos os lukker vi straks den pågaeldende profil og kraever NemID-validering. Derudover har vi et godt samarbejde med politiet, hvor vi inden for få timer kan hjaelpe med alle relevante informationer, som kan hjaelpe med opklaring af sagen,« siger hun.

Hun fortaeller, at saelgeren i den konkrete sag ikke var NemID-valideret, og at han i dialoger med interesserede købere fortalte, at han ikke har MobilePay, og at betalingen derfor skal foregå via en straksoverførsel.

»Nogle svindlere kan udadtil virke meget trovaerdige. Derfor er det vigtigt, at man benytter flere af de gode råd for at beskytte sig bedst muligt,« siger hun.

Den 25-årige ønsker ikke at få sit navn i avisen, da andre forurettede angiveligt er blevet truet af svindleren.

Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra den mand, der snød mindst 27 købere på dba.