Skal Facebook stadig selv kunne fjerne

Flere partier mener, det er nødvendigt at regulere Facebooks muligheder for at blokere brugere, som ifølge Facebook f.eks. udtrykker hatespeech. Mediets kommunikationschef i Norden ser gerne politiske regler.

Skriv navnet Tommy Robinson i en opdatering på din Facebook-profil, og du vil snart maerke et af verdens digitale dilemmaer på din egen skaerm.

Alene navnet på den kontroversielle britiske højrefløjsaktivist kan vaere nok til, at opslaget fjernes, og i nogle tilfaelde vil din profil blive lukket ned i en periode.

Robinsons egen adgang til Facebook er for laengst blevet fjernet, men han er blevet sat på en hemmeligholdt liste af personer, som Facebook anser for at vaere så slemme, at man ikke må anprise dem. Og i praksis kan man altså blive udelukket for blot at naevne ham.

Facebook fjerner generelt stadigt mere indhold. De seneste år er antallet af tilfaelde, hvor Facebook »handler« og fjerner en profil eller et opslag, fordi det karakteriseres som hatespeech, på dansk hadtale, flerdoblet.

Fra juli til september 2019, der er de seneste tal, som Facebook har lagt frem, skete det 7 mio. gange eller over 75.000 gange om dagen. I samme periode i 2018 skete det 2,4 mio. gange, og i perioden oktober-december 2017 var det 1,6 mio. gange.

I et svar til Folketingets kulturudvalg skrev justitsminister Nick Haekkerup i begyndelsen af november:

»Der er behov for, at vi overvejer, om de vaerktøjer, som findes i dag, fungerer hensigtsmaessigt. Derfor vil regeringen også ivaerksaette et arbejde, hvor vi ser på reguleringen af indholdet på og ansvaret for sociale medier.«

Ifølge Justitsministeriet kan man knap tre måneder senere ikke sige noget mere konkret.

Dansk Folkeparti finder det helt uholdbart, at man kan blive udelukket for blot at omtale Tommy Robinson.

»Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der på et af de største medier ser ud til at vaere nogle holdninger, der bliver sorteret fra,« siger Marie Krarup, som i øjeblikket er ved at afdaekke, hvad man kan gøre, og tirsdag vil stille spørgsmål til justitsministeren om det i folketingssalen.

Hun overvejer eksempelvis, om man kan klage over diskrimination, fordi Facebook har tilladt folketingsmedlemmer at omtale Tommy Robinson, men ikke andre. SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, siger, at hun »absolut er på den side, der gerne vil lave regler«, og er ved at udarbejde et beslutningsforslag på området.

»Det, der er strafbart efter dansk lovgivning, det skal bare pilles ned. Men problemet er, hvis det er en algoritme, der udvaelger noget og piller det ned, fordi det ligner noget – uden at man har set på det konkrete indhold,« siger Lorentzen.

En gråzone

Det er nemlig ikke kun personer, der fjerner indhold fra Facebook. Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at man har en database af opslag, der er blevet dømt som vaerende hadefulde, og at indlaeg, der minder meget om disse, automatisk kan fjernes. Praksissen begyndte i andet kvartal 2019. Andre opslag går stadig gennem menneskehaender, før de eventuelt sanktioneres.

Om det aktuelle eksempel med Tommy Robinson, siger Karina Lorentzen:

»Hvor lidt jeg end bryder mig om ham, mener jeg, at der skal vaere en mulighed for at diskutere ham. Det skal vaere muligt at have en debat om det, han står for, uden at det bliver kategoriseret som graensende til had.«

De Radikales kulturordfører, Kristian Hegaard, mener, at man politisk bør forsøge at sikre »mere gennemskuelighed i Facebooks beslutninger«. Han beskriver situationen i dag som, at »jungleloven hersker«.

»Men det svaert med det, som Facebook ikke skal kunne fjerne. Det er en gråzone. Jeg synes, det er maerkeligt, at Facebook blokere brugere, der naevner f.eks. Tommy Robinson, man skal jo netop kunne tale om mandens budskaber i et demokrati.«

Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, har bl.a. redigeret bogen ”Human Rights in the Age of Platforms”. Hun siger:

»Det er tricky, fordi Facebook netop ikke er et offentligt rum. Det er en butik, som har sat sig tungt på den offentlige samtale i store dele af verden, og derfor er det ikke nok at sige, at vi bare kan ytre os et andet sted,« siger Rikke Frank Jørgensen, som peger på, at Facebook netop ikke er et medie, der er underlagt en medieansvarslov og som har en ansvarshavende chefredaktør.

»Facebook har regler, deres egne regler. Og derfor styrer de suveraent selv, hvad der må siges på deres platform. Jeg så helst, at de blev pålagt at efterleve menneskerettighederne – altså at de f.eks. ikke måtte fjerne opslag, der er lovlige i Danmark, og samtidig hurtigt skal fjerne ulovlige opslag. Beskyttelsen af ytringsfriheden kraever, at man tager udgangspunkt i den enkelte ytring – om den f.eks. er racistisk. Man kan ikke bare – som Facebook gør – blokere alt, hvad en given person siger.«

Traed varsomt, EU

Søren Sandfeld Jakobsen, juraprofessor på CBS, siger, at hvis der kommer regler for so

okt. – dec. 2017 jan. – mar. 2018 apr. – juni 2018 juli – sep. 2018 okt. – dec. 2018 jan. – mar. 2019 apr. – juni 2019 juli – sep. 2019 krav om, at brugerne fik et filter, brugere, der eksempelvis ikke ville høre om Tommy Robinson, kunne indstille deres filter, så de ikke så noget, hvor han var omtalt.«

Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, siger, at Tommy Robinson står på en liste over folk, som man har vurderet »i vaesentlighed bruger deres offentlige profil til at opildne til had mod minoriteter«. Det, der ifølge Münster er saerligt med Tommy Robinson og andre som ham, er, at man heller ikke må anprise dem på Facebook.

Peter Münster ønsker ikke at fortaelle, hvem der ellers står på listen, fordi Facebook er en privat virksomhed. Han forklarer, at det er mennesker, der traeffer beslutningen om, hvilket indhold, der skal slettes, og at maskinerne kun fjerner indhold, der »i vid udstraekning« minder om dette. Ifølge kommunikationschefen er Facebook ikke imod, at der kommer regler:

»Vi vil faktisk gerne have nogle klare politiske regler på området.«

Når folketingsmedlemmer gerne må omtale Robinson skyldes det, at politikere er i en saerlig position, siger han:

»Hvis du har en situation, hvor en kandidat til et eller andet embede – det kunne godt vaere statsministerposten – udtrykker sig enormt racistisk, så ser vi det ikke som vores rolle at gå ind og redigere i den samtale og fjerne det. Så kan folk forholde sig til det. Det kan vaere, at medierne vil gå i kødet på det, og det kan vaere, at de ikke vil.«