Brexit-nettet strammes om fiskerne i Hvide Sande
Fiskeriet står først for i EU’s kommende forhandlinger med Storbritannien. Danmark har meget på spil, og kommer der en periode uden en aftale, kan det betyde kaos og konkurser for fiskere på vestkysten.
På havnen i Hvide Sande kan støvregn og en svag blaest denne grå januardag skabe en scene, der kunne indikere, at noget mere voldsomt er på vej. Byen, som ligger klemt inde på en smal tange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, har ofte vaeret udsat for stormvejr, men denne gang er stormvejret af politisk karakter.
Med det britiske farvel til EU den 31. januar begynder forhandlingerne om de vilkår, der skal gaelde i fremtiden – fiskeriet er noget af det første, som skal på plads. Danmark har meget på spil, idet 40 pct. af de danske fangster finder sted i britisk farvand.
Indtil videre har EU og Storbritannien lavet en overgangsaftale, som sikrer, at de nuvaerende regler gaelder indtil den 1. januar 2021. Fra den dag mister danske fiskere muligheden for at fiske i britisk farvand, hvis ikke en ny aftale ligger klar.
Kenn Skau Fischer, der er direktør i Danmarks Fiskeriforening, stiller sig skeptisk over for målet om at have en aftale på plads inden juni:
»Jeg har svaert ved at se, at man kan nå frem til en aftale inden sommerferien, som der er lagt op til. Det ville overraske mig positivt, hvis man kan nå at få tingene på plads, også inden den 1. januar 2021.«
Fiskeriforhandlingerne kan dog blive rullet ind i den overordnede handelsaftale, som skal vaere faerdig ved udgangen af året. Hvis der ikke foreligger en aftale den 1. januar 2021, bliver det worst case scenario, som danske fiskere siden brexit-afstemningen i 2016 har frygtet, pludselig en realitet. Fiskeriet er i hele Europa et vigtigt symbol i forhandlingerne, da problematikken er nem at forklare.
»Konsekvensen vil vaere faerre både«
På havnen i Hvide Sande er det tydeligt, at hele byen er bundet op på fiskeri. Havnefronten prydes af fiskeriauktionen, isvaerket og slusen, som adskiller Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. Den 52-årige Verner Møller er skipper på ”RI 468”, som beskaeftiger syv mand i alt. Skibet er på havet omkring 300 dage om året, og det er primaert rødspaetter og torsk, som skibet henter til havnekajerne på den jyske vestkyst.
Verner Møller laegger ikke skjul på, at han ikke synes om briternes forsøg på at få eneret til britisk farvand, som mange britiske politikere har advokeret for:
»Jeg synes, at man skal kigge på fiskene i Nordsøen som én stor fiskebestand. Fiskene taenker jo ikke på landegraenser. Det varierer år for år, hvor bestandene er, og briterne er blot heldige med, at der i øjeblikket er mange fisk ud for Skotland.«
Verner Møller fortaeller, at man i dag stort set ubesvaeret sejler mellem dansk, britisk og norsk farvand. Ifølge ham er der i øjeblikket traengsel af fiskebåde på Nordsøen. Derfor frygter han, hvis de danske fiskere ikke laengere må fiske i britisk farvand:
»Hvis det bliver worst case, vil mange, som i dag fisker meget i britisk farvand, vaere nødt til at fiske i dansk eller norsk farvand. Så vil der ikke vaere nok fisk til alle, og så vil konsekvensen vaere faerre både.«
»Selv om der vil vaere faerre både, kan de jo ikke forbyde os at sejle ud. Men de kan heller ikke forbyde os at gå fallit,« lyder det.
Fronterne er trukket hårdt op
Spørgsmålet om EU-fiskeres adgang til britisk farvand bliver en del af forhandlingerne om en ny handelsaftale, sagde en talsmand for premierminister Boris Johnson mandag.
»Vi vil have kontrollen med vores farvande tilbage. Det er der ingen tvivl om,« sagde han.
Boris Johnson fastslog under valgkampen sidste år, at briterne skal have »kontrol over egne farvande«, og at vaelgerne med ham får
garanti for, at mindre samfund i det nordlige England, i Wales og i Skotland »ikke vil blive glemt«.
Udover frygten for at miste retten til at fiske i britisk farvand er der også mulighed for, at de danske fiskere kan miste retten til at fiske i norsk farvand, fortaeller Kenn Skau Fischer:
»Hvis forhandlingerne mellem Storbritannien og EU går helt i hårdknude, vil man kunne risikere, at EU ikke vil kunne fastsaette fiskekvoter med Norge. Det er det allervaerste scenarie.«
Fiskeriet er noget, som de danske politikere prioriterer højt i forhandlingerne. Fra EU’s side vil man sige til briterne, at hvis I fortsat vil eksportere 70 pct. af jeres fiskerivarer til EU, skal vi også have adgang til jeres farvande i et eller andet omfang. Derfor kan en endelig aftale munde ud i, at Danmark får restriktioner om at fiske specifikke arter eller ikke må fiske i britisk farvand året rundt.
En sårbar by
Steen Davidsen har vaeret direktør for Hvide Sande Havn siden 2011. Fra sit kontor ved slusen kan han bogstaveligt talt holde øje med al skibs- og mennesketrafik i byen.
»Hvis det går dårligt for fiskeriet, er vi jo meget sårbare, da en stor del af indtaegterne og arbejdspladserne her i Hvide Sande er bygget op på fiskeriet. Man skal heller ikke undervurdere, at mange turister kommer, fordi de vil se en autentisk havn i drift,« fortaeller han.
I flere år har det vaeret normalt, at der i Hvide Sande er landet fisk for op mod 250 mio. kr. om året. I øjeblikket oplever fiskeriet ved Vestkysten dog en mindre krise, og i 2019 blev der kun landet fisk i Hvide Sande for 163 mio. kr. Steen Davidsen mener, at den dalende indtjening skyldes, at fiskerne lander deres fangster i andre havne.
Ifølge Steen Davidsen bliver vaerdien af den fisk, som kommer ind, firedoblet i indtaegter til byen. Indtaegterne kommer bl.a. i form af fiskehandlere, byens store skibsvaerft og isaer lokale håndvaerkere, som skal servicere bådene og havnen. Dertil kommer indtaegterne fra de mange turister, som hvert år gaester byen.
»Så må politikerne gribe ind«
Den 58-årige Kurt Adsersen beskaeftiger 13 mand fordelt på to fiskekuttere. Ordet kutter er dog en tilsnigelse, da begge hans skibe er omkring 30 meter lange.
»Da jeg hørte, at briterne havde meldt sig ud, taenkte jeg: ”Hvad har de gang i?” Nu tror de, at de kan få deres fisk for sig selv,« mener Kurt Adsersen.
Han tror dog på, at man i sidste ende når frem til en aftale, da han ikke tror, at briter
Jeg har svaert ved at se, at man kan nå frem til en aftale inden sommerferien, som der er lagt op til. KENN SKAU FISCHER, DIREKTØR I DANMARKS FISKERIFORENING