EU’s udenrigschef advarer: »Kina har mere økonomisk suveraenitet end os«

Europa står for svagt i forhold til konflikterne i Iran og Libyen, erkender EU’s udenrigspolitiske chef, der bare få uger efter sin tiltraeden blev kastet for løverne.

Der er kriser og bekymringer nok at rive i for Josep Borrell, EU’s udenrigspolitiske repraesentant. Måske er det derfor, han efter at have rejst sig fra interviewet ved sit mødebord pludselig og spontant udbryder: »Yes – endelig!«

Begejstringen skyldes et nyt sofabord i midten af kontoret, som han pludselig opdager. Det er kommet på plads, mens han har vaeret vaek, og det afløser forgaengerens borde, der var mere mørke i designet forstås.

Borrell kan nu glaede sig over et lysere og lettere udtryk, mens skyerne uden for sjettesalsvinduerne i stigende grad er trukket sammen over den spanske diplomat, siden han begyndte i jobbet den 1. december. Borrell var en overraskelse, da han blev udnaevnt til jobbet i juli, men han har årtiers erfaring fra spansk og europaeisk politik at traekke på.

Alligevel blev selv han overrasket, da han tidligere på dagen holdt virtuelt møde med lederne af EU’s i alt 16 civile og militaere missioner på Balkan, i Ukraine, Georgien, Palaestina og spredt ud over Afrika.

På skift orienterede de via webcam den øverste chef om deres vigtigste udfordringer. EU har omkring 5.000 udsendte til missionerne, og Borrell er tydeligt imponeret og understreger, hvor vigtig indsatsen er for EU’s rolle på den udenrigspolitiske scene.

Samtidig erkender han, at den rolle har brug for at blive mere markant, hvilket hans første par måneder i jobbet har vist. Tidligt i januar draebte USA Irans general Qassem Soleimani. Samtidig eskalerede kampene i stedfortraederkrigen i Libyen. I begge situationer stod EU på sidelinjen til begivenhederne.

»Det er et meget komplekst og geopolitisk miljø,« konstaterer han.

Advarer om migranter

En af dagens briefinger, der gjorde stort indtryk på ham, kom fra Afrika, som EU i stigende grad interesserer sig for.

»Situationen i Libyen er en kraeft, der har spredt metastaser til hele regionen. Vi støtter økonomisk 25.000 soldater i den Afrikanske Union i Somalia, og stedet er stadigvaek ude af kontrol. 70 pct. af befolkningen på Afrikas Horn (den del, hvor Somalia ligger, red.) er under 30 år gamle. Hvis der ikke kommer styr på situationen i mange af de her lande, og de springer i luften, vil bølgen af migranter og flygtninge blive massiv,« konstaterer Josep Borrell.

En anden udfordring er Iran, der i 2015 aftalte med EU og en raekke stormagter at neddrosle landets atomprogram til gengaeld for afvikling af sanktioner, så Iran kunne få gang i økonomien.

Men i 2018 forlod USA aftalen, og det amerikanske drab på Soleimani fik Iran til at true med at bryde atomaftalen mere, end landet allerede har gjort.

»I 14 måneder levede Iran fuldt ud op til sin del af aftalen, selv om USA havde trukket sig tilbage og dermed dramatisk reduceret de goder, Iran fik med aftalen,« siger Josep Borrell og tilføjer, at Europa har en »fundamental uenighed« med USA om aftalen.

»Vi mener, aftalen virkede. Uden den ville Iran i dag vaere blevet en atommagt,« siger han.

USA’s genindførelse af sanktioner har fået europaeiske virksomheder til at traekke sig fra Iran. Borrell ser sagen som et billede på, at EU skal vaere parat til at gøre mere og holde mere sammen mod omverdenen.

»Med Iran ser vi konsekvenserne af EU’s mangel på strategisk autonomi. Euroen skulle have givet os staerkere strategisk autonomi i det mindste økonomisk. Men vi mangler økonomisk suveraenitet. Kina har mere økonomisk suveraenitet end os. Vi er nødt til at kaempe mere for den,« siger Josep Borrell.

Libyen i en tynd tråd

En anden central udfordring på Borrells bord er konflikten i Libyen. For godt nok blev der indgået en våbenhvile i forrige uge, men en decideret fred mellem den FNstøttede regering og oprørshaeren har endnu lange udsigter.

»Våbenhvilen haenger i en tynd tråd,« siger Borrell.

»Den dårlige nyhed er, at der endnu ikke er sat nogen dato på for det første møde i den komité med medlemmer fra begge sider, der skal forhandle videre om våbenhvilen,« konstaterer han, men tøver dog trods den efterfølgende stilstand ikke med at betegne Berlin-mødet som »en diplomatisk succes, blandt andet fordi EU igen er tilbage på scenen«.

Den har EU vaeret vaek fra for laenge i forhold til Libyen, erkender udenrigsrepraesentanten.

»Europas tilbagetraekning har skabt et tomrum omkring Middelhavet, der risikerer at blive fyldt ud af Tyrkiet og Rusland. Hvis vi ikke kan spille en rolle i at løse den libyske krise, så skal vi virkelig vaere bekymrede,« siger han.

Praesidenterne Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet og Vladimir Putin fra Rusland står på hver sin side i den libyske konflikt, men de støtter aftalen fra Berlin.

»Jeg er nødt til at tro Putin og Erdogan, når de lover, at de ikke vil sende flere tropper eller våben til de stridende parter. De har forpligtet sig. Det kan ikke bare vaere ren retorik,« siger han.