Nu skal aarhusianerne synge med på andet end Gnags, TV-2 og Thomas Helmig
2022 skal vaere musikkens år i Aarhus. Music City Aarhus 2022 hedder projektet, som skal minde folk om, at byen også producerede god musik efter de store år i 1980’erne.
Slingrer ned ad Vestergade Og det er forår
Og jeg har røget en stråhat
Sådan sang Peter A.G. Nielsen på Gnags-albummet ”X” i 1983, og det har han gjort så mange gange siden. På sidste års musikfestival Northside eksempelvis.
»Det er mange år siden, at Gnags sådan rigtig har vaeret på graes i Aarhus,« råbte Peter A.G. Nielsen dengang fra scenen og trak knap nok vejret gennem koncerten, der fremstod som en af festivalens mest medrivende det år.
Når man taler om det musikalske Aarhus, er det ofte navne som Gnags, TV-2, Thomas Helmig, Anne Linnet og Lars H.U.G., der bliver naevnt. Sådan har det vaeret, lige siden de pågaeldende navne slog igennem, men nu kan det vaere nok, synes aktørerne bag projektet Music City Aarhus 2022 at mene. En nystiftet forening har til formål at aendre folks opfattelse, så »musik i Aarhus ikke laengere kun er synonym med 1980’erne, men i stedet bliver synonym med virkeligheden«.
Forår var det langtfra, og avisens udsendte havde undladt at ryge en stråhat og formåede forleden at passere det legendariske, nu genåbnede spillested Vestergade 58 i nogenlunde lige gang. Så til venstre, forbi spillestedet Voxhall og ind på kunstmuseet Aros, hvor man lagde lokaler til en stiftende generalforsamling for foreningen Music City Aarhus 2022, der har til formål at skabe et musikår i 2022.
Meget fyldte musikken ikke
I bestyrelsen sidder bl.a. Astrid Elbek, som er udviklingsleder på Det Jyske Musikkonservatorium og formand for Fonden VoxHall og i øvrigt har en fortid som medlem af et orkester ved navn Shit & Chanel.
Idéen til Music City Aarhus 2022 opstod, da Aarhus kunne bryste sig af titlen europaeisk kulturhovedstad 2017. Musikken var ikke tiltaenkt en stor rolle i forbindelse med europaeisk kulturhovedstad 2017. Jo, Tina Dickow optrådte med et stort kor, DJ Static blandede hiphop og klassisk musik, og amerikanske Anohni – bedre kendt som Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons – laenede sig kraftigt op ad seks af seks mulige stjerner efter en sublim optraeden med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus, men meget fyldte musikken ikke.
»Europaeisk kulturhovedstad er noget andet. Vi skal ikke praesentere det, som Aarhus i forvejen kan. Vi skal ikke kopiere Northside, men i stedet praesentere et bredt program med noget for alle,« sagde Juliana Engberg, programansvarlig i Fonden Aarhus 2017, til denne journalist i 2016.
Men da 2016 blev til 2017, fik det noget begraensede musikudbud i europaeisk kulturhovedstad 2017 musikkens aktører til at reagere.
»Musikken er så rodfaestet i Aarhus’ kulturelle identitet, og der er så mange historier, man kunne have fortalt på nye måder, men det har man ikke set,« lød det bl.a. fra Jesper Mardahl, leder af musikproduktionscentret Promus i Aarhus.
Han fungerer i dag som den ene stifter af Music City Aarhus 2022. Den anden er John Fogde, som indtil for nylig var talsmand for festivalerne Northside i Aarhus og Tinderbox i Odense.
»Jeg tror på, at hvis vi får samlet alt fra vaekstlag til opera, så skabe vi noget rigtig fedt,« sagde John Fogde under seancen på Aros.
En ny fortaelling
Til Jyllands-Posten uddyber John Fogde:
»Ja, jeg kunne også godt have taenkt mig mere musik i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet, isaer når musikken i forvejen spiller så stor en rolle i byen, men det var fantastisk at opleve opbakningen til projektet, og nu vil vi bruge velviljen og de etablerede netvaerk til at skabe et projekt med fokus på musikken.«
Music City Aarhus 2022 handler i udpraeget grad om at skabe en ny fortaelling om det aarhusianske musikmiljø, fortaeller John Fogde.
»Når folk taler om musikken i Aarhus, så handler det oftest om noget med Vestergade 58, og jeg har da også stort respekt for storhedstiden i 1980’erne, men der er bare sket så meget siden.«