Uacceptabel tag selv-justits

»En tiltalt, der ikke er varetaegtsfaengslet, kan i realiteten selv bestemme, om vedkommende vil have sin sag afgjort eller ej,« lyder den kontante konstatering i Berlingske fra Christian Lundblad, retspraesident ved Byretten på Frederiksberg. Han oplever dagligt, at vidner møder forgaeves op i retten, da retsmøder bliver udskudt, fordi tiltalte ikke møder op, melder sig syg eller har begået ny kriminalitet.

Konsekvensen er, at retssikkerheden svaekkes, da sagsbehandlingstiderne bliver laengere, og vidnernes hukommelse svaekkes. Desuden er det kompliceret at få berammet sagen igen, da dommer, domsmaend, anklager, forsvarer, vidner m.fl. skal give møde på ny. Bedre bliver det ikke af, at en lang sagsbehandlingstid kan føre til en nedsat straf.

Ingen kan vaere det mindste i tvivl om, at der er tale om et nødråb fra byretspraesident Lundblad. Han har en fortid fra en tilsvarende stilling ved byretten i Aalborg, og her havde de tiltalte mere respekt for retten. På Frederiksberg er dagsnormen to-tre aflyste retsmøder af en halv snes.

At retsfølelsen kraenkes, siger sig selv, og bedre bliver det ikke af, at det ifølge Christian Lundblad ofte er de samme tiltalte, der udebliver fra flere retsmøder. Data fra Domstolsstyrelsen viser en sagsophobning ved byretterne, samt at sagsbehandlingstiderne bliver laengere og laengere. Ganske tankevaekkende har styrelsen hverken data for antallet af udsatte retsmøder eller årsagerne hertil. Over en årraekke er der sket opstramninger, herunder at tiltalte ved udeblivelse kan idømmes op til seks måneders faengsel. Retten vil også kunne idømme udvisning, hvis tiltalte er udeblevet.

Problemet er størst i retskredse, hvor der begås mange straffelovsovertraedelser, og respekten for myndighederne er mindst. Set i det perspektiv vil nogle sikkert mene, at man må leve med den aktuelle tilstand, men vi tillader os at tro, at det store flertal af retskafne danskere gerne ser yderligere stramninger, så ingen tiltalt kan gøre grin med retssystemet. Den naerliggende løsning må vaere at gennemføre retssagen uden den tiltalte, hvis denne udebliver uden gyldig grund. Udeblivelse må ganske enkelt tolkes som erkendelse af skyld, og på den baggrund må retten behandle og bedømme sagen. En anden mulighed kunne vaere, at udeblivelse uden grund og dermed et nyt retsmøde automatisk udløser en tillaegsstraf på seks måneders faengsel. Mere vidtgående kunne løsningen vaere, at en udeblivelse uden gyldig grund automatisk udløser den strengeste straf, som den pågaeldende forbrydelse kan udløse.

Loven giver en lang raekke garantier, der skal beskytte den tiltalte, indtil skyldsspørgsmålet er endeligt afgjort. Disse garantier skal der vaernes om, da de udgør selve fundamentet under retssamfundet, men kun for tiltalte, der respekterer retssystemet. Tag selv-justits er uacceptabelt.

De største tabere ved de mange aflyste retsmøder er ofrene. Eftersom de tiltalte er på fri fod, vil ofrene kunne møde dem igen og igen. Bedre bliver det ikke, hvis de tiltalte begår ny kriminalitet, hvilket for alvor er at gøre såvel ofrene som samfundet til grin. Ingen skal ustraffet kunne lade hånt om det danske retssystem, og derfor går vi ud fra, at justitsminister Nick Haekkerup beordrer Domstolsstyrelsen til at føre statistisk over antallet af aflyste retsmøder og årsagerne hertil. Herudover vil det give mening, at ministeren tager et møde med byretspraesident Christian Lundblad for at afklare, hvad regeringen kan gøre for at sikre respekten for rettens arbejde.