På en graesbane i Hobro viser en fodboldklub vejen i klimakampen
Hobro IK har lagt sig i selen for at blive den mest baeredygtige fodboldklub i Danmark.
Mens det er sporadisk med klimaindsatsen i dansk sport, har fodboldklubben Hobro IK, der spiller i Superligaen, fuld fokus på den grønne linje.
»Vi vil gerne vaere Danmarks mest baeredygtige fodboldklub,« siger driftschef Henrik Hammershøj.
Klubben har derfor fastsat mål, der skal vaere med til at indsnaevre klimaindsatsen.
»Det er f.eks., at 95 pct. af vores lyskilder skal vaere LED, og at 95 pct. af den vand, som vi bruger til at vande vores baner, skal komme fra regnvand,« siger Henrik Hammershøj.
De første tanker blev allerede taenkt for syv år siden.
»Vi spillede i 1. division, og der kom et krav om, at vi skulle have varme i banen. I den forbindelse havde vi en udfordring med, at vi kun har naturgas i det område, som vi ligger i. Så vi måtte taenke kreativt, og en af vores samarbejdspartnere lavede jordvarme i en bane ved siden af. Det var billigere end at fyre med ren gas, og der fik vi tilfaeldigt en grøn løsning med jordvarme. I dag er 51 pct. af opvarmning af banen jordvarme, mens resten kommer fra gas,« siger Henrik Hammershøj.
Siden er der blevet lagt solceller på taget af klubhuset, og der er kommet fokus på at indsamle regnvand til vanding af banerne.
»Regnvandet er faktisk ikke så rent, som man skulle tro, for der er f.eks. mikroplast fra daek på veje osv., men der er en god renseproces af det vand, fordi vi har et sandlag under vores fodboldbaner, så det giver mening,« siger Henrik Hammershøj.
Indtil videre er der almindelige glødepaerer i lysanlaegget over stadion.
»Det er en af vores store syndere, men vi har en plan om at skifte lysanlaeg. Det kraever bare, at både teknik og andre dele skal udskiftes for at komme over på LED. Vi har fået lavet en beregning, der viser, at det vil tage nogle år at tjene ind. Løsningen koster 3-5 mio. kr.,« siger Henrik Hammershøj.
Hidtil har Hobro valgt LED på en ny kunstgraesbane, og alt nyt skal vaere LED i fremtiden.
Hjaelp fra tilskuerne
På kampdage har Hobro også eksperimenteret med at påvirke tilskuernes tankegang.
»I to kampe har vi kørt test, hvor publikum skal smide plast i en affaldsspand og restaffald som pølsebakker i en anden. På den måde får vi publikum med til at hjaelpe med at sortere affald. Samtidig skal vi have lavet skilte i omklaedningsrummene for at få vores medlemmer til at bruge mindre varmt vand. Vi taenker over, at vi gerne vil vaere rollemodel,« siger Henrik Hammershøj.
Hobro IK ejer selv sit stadion, hvilket letter beslutningsprocesserne klimaindsatsen.
Ifølge direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen er det svaert for danske fodboldklubber at deltage i klimakampen, da meget få af klubberne selv ejer stadioner.
»Vi har ikke talt om det i Divisionsforeningen endnu, for der, hvor man virkelig kan mindske CO2-aftrykket, er f.eks. ved en bedre disponering af varmeforbruget på banerne på stadion og ved at gøre energiforbruget mere effektivt. Mit gaet er, at der vil komme en bølge, når stadioner skal renoveres, og faciliteterne løbende skal optimeres,« siger Claus Thomsen.
For Henrik Hammershøj i Hobro IK handler det om mere end blot et godt ry og rygte.
»Vi er nødt til at gøre noget. De generationer, som vi skal have i firmaet i fremtiden, taenker anderledes, og så kan vi ikke bare saette os tilbage og sige, at det kan vi ikke gøre noget ved. Vi skal vaere foregangsmaend, for vi synes, at vi har et medansvar,« siger han.
Et af fremtidens indsatsområder er at få målt klubbens CO2-udledning for at få anskueliggjort, hvad indsatsen uden for banen betyder for klimaet. omkring