Projektmand bliver ordknap på borgermøde om Lille Nyhavn
Manden bag et sønaert bydelsprojekt midt i Skanderborg vil på grund af en klage ikke laegge alle kort på bordet ved et borgermøde tirsdag.
Spørgsmålene vil givetvis vaere mange, men svarene få.
Det forudser manden bag det sønaere bydelsprojekt Lille Nyhavn ved Skanderborg Sø, Lars Kromann. Byggeriet har vaeret mange år undervejs, og det er det tredje tillaeg til lokalplanen, som nu i forbindelse med en offentlig høring skal drøftes ved et borgermøde tirsdag aften i Kulturhuset – blot et stenkast fra projektområdet.
»Vi mener, det er dårlig timing. Vi har fået en byggetilladelse, men VVM-screeningen er blevet indklaget med krav om, at klagen skal have opsaettende virkning. Får den det, kan vi ikke lave noget, før der er faldet en afgørelse, og behandlingstiden kan vaere op til halvandet år,« fortaeller Lars Kromann.
Lokalplanens tillaeg nr. 3 tillader, at bygherren (Lars Kromann, red.) selv kan bestemme, om der skal etableres lejligheder eller erhverv i stueetagen. Hidtil har det vaeret en forudsaetning i lokalplanen, at byggeriet skal åbne Adelgade op ud mod søen, og at stueetagen primaert skal anvendes til publikumsorienterede erhverv som butikker, caféer, restauranter og andre serviceerhverv.
Et forkert billede
Flere borgere og byrådsmedlemmer, bl.a. formanden for miljø- og planudvalget, Claus Leick (SF), har udtrykt bekymring for, om tillaegget kan aendre den oprindelige hensigt med lokalplanen. Lars Kromann erklaerer dog, at han gerne går ind i den debat tirsdag aften.
»Vi har sagt til kommunen, at vi gerne vil svare på de spørgsmål, som er rettet mod tillaeg tre, men vi er kede af at gå i dialog med folk om selve projektet, hvis tidsplanen ikke holder. Så vil jeg igen komme til at tegne et forkert billede,« fortaeller han.
Tidligere har Lars Kromann ønsket at bygge i seks etager med tilhørende tagterrasser, hvilket skabte røre blandt naboerne og blev afvist i byrådet. I dag er projektet på fem etager.
I begyndelsen af januar var sagen nok en gang oppe at vende i byrådet. Denne gang drøftede politikerne, om man skulle fravige kravet om, at der udelukkende skal vaere publikumsorienterede erhverv nederst i bygningen og dermed måske komme til at gå på kompromis med ønsket om at skabe »et torveagtigt miljø« ud mod søen.
Kommunalt dilemma
»Det er en relativ stor aendring, at han selv må disponere. I princippet kan der jo komme boliger over det hele,« sagde udvalgsformand Claus Leick ved den lejlighed.
Over for JP Aarhus uddybede han, hvad han betragter som kommunens dilemma i denne sag:
»Som byråd synes man, at det er interessant, at der bliver lavet nogle projekter. Men vi bygger jo ikke selv. Så vi skal skabe en balance, hvor vi giver muligheder, så der er nogle projektmagere, der gider lave det, men hvor det stadig er sådan, at byen får noget tilbage.«
Politikerne blev enige om at sende sagen i fire ugers høring og invitere til borgermøde, hvor ikke bare borgerne, men også politikerne kunne høre bygherren praesentere sine tanker om byggeriet.
Det kommer ifølge Lars Kromann først til at ske ved en senere lejlighed.
Lang proces
»Så snart spørgsmålet om opsaettende virkning er afgjort, vil vi selv indkalde til et informationsmøde omkring processen, som vi godt ved vil have stor indflydelse på området med trafik, støj, støv osv.,« fortaeller han.
Lars Kromann praesenterede i 2007 for første gang sine idéer om at skabe et samlet projekt for en raekke ejendomme, han i forvejen ejer langs
Adelgade.
Inspirationen var hentet i Nyhavn i København, og da området ud mod søen i dag er private haver og dermed lukket for offentligheden, var der politisk interesse for det.
Siden har Danmarks Naturfredningsforening og mange andre givet deres besyv med, og tiden er gået.
»Det er, fordi vi opererer i et kompliceret område, som kraever mange tilladelser – bl.a. i forhold til sø og en baek, der løber ned gennem matriklen, og som skal omlaegges. Der har vaeret så mange instanser, som har haft taleret i forhold til projektet, og så mange problemstillinger, som skulle løses. Det har både kommunen og vi nok lidt undervurderet,« erkender han.