Bekvemmeligheden sejler under falsk flag

Mange klager over stress, men få er klar til at melde sig ud af de sociale medier, hvor de halser afsted ude i cyberspace, for det er jo så vigtigt … Endnu faerre er klar til at laegge mobiltelefonen fra sig – endsige skrotte den – for det er jo bekvemt med verden i hånden hele tiden, og vi skal jo kunne nås, for vi er jo åh så vigtige. Vi naegter at se det åbenlyse i øjnene: At det farlige ved mobilen ikke er dens stråler, men at den stresser. Det er ikke frihed, det er selvmål.

Naesten alle brancher skriger på ekstra haender – og alle frygter den tikkende ”aeldre bombe”, der skal forsørges om et øjeblik. Og hvor er alle haenderne blevet af? Åh jo, dem har vi aborteret – skåret vaek – i bekvemmelighedens navn eller i myten om det frie valg for kvinder. Det er ikke frihed, det er selvmål – for hele samfundet.

De fleste af os raser over, at der er fundet Roundup-rester i vores drikkevand. Men gift er nu engang nemmere end skuffejern, og gift tager kun en tiendedel tid, så vi også kan nå at vaere på Facebook.

Det er ikke frihed, det er selvmål.

Og nu maerker vi så, at antallet af selvmål er ved at overstige den hurtige bekvemmelighed. Og vi opdager, at det var pseudofrihed. Hvis vi blev bedt om at lave et billede, der skulle symbolisere frihed, så tror jeg, at mange af os kunne finde på at lave et billede af en grøn eng med maelkebøtter og legende børn. Men bekvemmelighedens sandhed er i dag blevet til en eng uden blomster og maks. et barn, som sidder i et hjørne og klager over manglende daekning til mobilen. Bekvemmelighed er ikke frihed – det kan synes bekvemmeligt at tisse i bukserne for at holde varmen en kort stund, – men det er ikke engang selvmål, det er bare dumt Derfor: Lad os ikke tabe friheden med flere selvmål. Frihed kraever paradoksalt nok rammer: Forbyd mobilen på arbejdspladser – giv børn i mors mave samme frihed som deres mor: Lad dem leve – og stop giften, før den stopper os. Saet graenser – for den aegte friheds skyld.