Virus kan sende universiteter i USA til taelling

Titusindvis af kinesiske studerende kan ikke vende tilbage efter nytårsferien, og spørgsmålet er, om de nogensinde kommer igen.

Enhver krise har sine ofre. Mennesker, industrier, forretninger, der fanges på det forkerte ben, når de kendte mønstre brydes.

Et par uger efter at Wuhans lufthavn og byens tre banegårde blev lukket, står det klart, at coronavirusudbruddet får gennemgribende økonomiske konsekvenser ikke kun i Kina, men over hele verden.

Positive for nogle – negative for de fleste. Kortvarige for de fleste. Langvarige for en del – og altødelaeggende for nogle relativt få.

Efter historiens laengste globale opsving har erhvervslivet vaennet sig til, at udfordringen har ligget i at skalere produkter og finde nye markeder. Derfor har marginerne vaeret små. En lille profit på et produkt er blevet opvejet af millionsalg. Det koncept er isaer kendt fra internettet.

I Kina vil mange forretninger overleve i kraft af deres webportaler. Nogle vil endda opleve et boom. Kunderne kan ikke komme ud, men de kan stadig bruge penge på nettet. Gamingindustrien og Kinas svar på Netflix har kronede dage.

Kinas (og verdens) store problem er de små og mellemstore virksomheder, der er selve rygraden i verdens naeststørste økonomi. De statskontrollerede konglomerater skal nok klare sig. Det fikser regeringen. Bekymringen gaelder de små, som fra den ene dag til den anden har set omsaetningen gå direkte i nul. Men de skal stadig betale løn, lån, husleje, el og vand.

Dem forsøger regeringen at hjaelpe gennem midlertidige foranstaltninger som skattenedsaettelser, huslejetilskud eller nulrenter. Strategien er at holde dem flydende, indtil krisen er overstået.

De kinesiske sundhedseksperter vurderer, at det vil vare en tre måneders tid. Sarsudbruddet i 2002-2003 løb i seks måneder. Men fordi Wuhan-udbruddet er taget i opløbet, mener de, at det kan inddaemmes på den halve tid.

Det er ikke det samme, som at konsekvenserne er ophaevet efter tre eller seks måneder. Efter sarsepidemien tog det erhvervslivet i Hongkong 16 måneder og i Singapore 12 måneder at vende tilbage til normalen.

Brancher som underholdning (biografer), turisme, transport, restauranter og barer får et midlertidigt tab, som ikke umiddelbart kan erstattes og vil ruinere mange. Fremstillingsindustrien kan bedre stå imod, fordi der stadig vil vaere efterspørgsel, omend forsinket.

Den helt store bekymring gaelder brancher og nicher, der ikke har evnen til at modstå stormen, fordi verden har aendret sig.

De kan findes de mest overraskende steder. Et område, som allerede nu kan udpeges, er universiteter i USA og Australien. Indrejseforbuddet fra Kina vil få dramatiske konsekvenser, fordi tusindvis af studerende er hjemme på nytårsferie, og andre titusinder af nye studerende må opgive drømmen om USA eller Australien, når det nye semester starter her i februar.

Australien bliver hårdest ramt. Omkring 150.000 kinesere er indskrevet på australske universiteter. Det svarer til 11 pct. af alle studerende i Australien. De betaler godt. For nogle universiteter er det op mod en fjerdedel af deres indtaegter.

En kommission nedsat til at vurdere de økonomiske konsekvenser af den seneste måneds brande har kigget på Wuhan-virussen og vurderer, at den kan koste universiteterne cirka 36 mia. kr.

Det er måske til at leve med i et enkelt år. Faren er, at graenselukningen allerede har skabt stor vrede og bitterhed blandt unge kinesere, som fremover vil søge andre steder hen og aldrig kommer igen.

Hvis de kinesiske studerende massivt bliver vaek nu og fremover, vil mange amerikanske universiteter og universitetsbyer se deres forretningsmodel smuldre – udelukkende på grund af influenzaen fra Wuhan.

Situationen er naesten identisk i USA. Her udgør de kinesiske studerende kun 2 pct., men de er koncentreret omkring kendte og populaere universiteter. I det akademiske år 2018-2019 var der 270.000 udenlandske studerende i USA. Heraf var cirka 90.000 fra Kina. Det tal var i forvejen for nedadgående, fordi kineserne ikke føler sig velkomne.

Nu vil det falde dramatisk og give økonomiske tømmermaend i mange institutioner, hvor de ”rige” kinesere betaler for, at amerikanske elever kan tilbydes billige scholarships.

Det amerikanske handelsministerium har beregnet, at udenlandske studerende bidrog med 300 mia. kr. til økonomien, og at sidste års beskedne fald på 0,9 pct. overvejende af udeblevne kinesere kostede amerikansk økonomi omkring 37 mia. kr.

Hvis de kinesiske studerende massivt bliver vaek nu og fremover, vil mange amerikanske universiteter og universitetsbyer se deres forretningsmodel smuldre – udelukkende på grund af influenzaen i Wuhan.