”BORTFØRELSEN FRA SERAILLET”
pran Clara Thomsen, der har rollen som Konstanze, har helt og aldeles tilsluttet sig ideen med den moderne udgave af den 250 år gamle opera.
»Jeg glaeder mig til det, men er også spaendt. Det er første gang, at jeg synger så stor en rolle, og så er det dejligt at få lov til at spille den på en måde, som man ikke har set på Youtube en masse gange før. Man føler, at man kan gøre det til lidt sit eget. Normalt er Konstanze på en bestemt måde, men når man saetter forestillingen ind i moderne rammer, kan man taenke det lidt mere som en naturalistisk karakter end som en karikatur,« siger hun.
»Det er sådan, det som regel går, når man spiller og synger rollen i den gamle stil. Så er det naesten altid en karikatur på en bestemt type mand eller kvinde. Sådan er teater – man skal altid gå lidt i nogle ekstremer for at få det til at virke. Derfor er denne opsaetning et godt bud på at aendre historien til noget, som man kan relatere til. Det er tit noget, som folk har problemer med, hvis de skal ind at se opera: Hvad siger denne historie mig – er det ikke lidt gammeldags? Kom ind at se denne, den er anderledes.«
Kraevende arier
I den oprindelige historie bliver Konstanze og hendes tjenestefolk taget til fange og kan ikke komme vaek. I Kochheims udgave har Konstanze selv valgt at blive hos Bassa Selim.
»Hun og Blonde har mødt de her maend, er interesserede i dem, og Konstanze er kommet ind i et forhold med Selim, som er en intelligent, laerd og rig mand – det tiltaler hende. Hendes dilemma er, at hun stadig er forelsket i sin ekskaereste, Belmonte, som ikke er rig, men til gengaeld har noget andet: hendes følelser,« siger Clara Thomsen.
»Det er svaert for hende at beslutte sig for, hvad der er det rigtige at gøre. Vil hun leve i en lille lejlighed og ikke vide, om der er råd til mad, men til gengaeld vaere sammen med den, hun elsker, eller skal hun vaelge luksuslivet uden kaerlighed?«
Maraton for stemmen
Konstanzes parti består af tre arier, hvor den ene er forholdsvis kort, men til gengaeld meget virtuos og helt oppe på det høje D og C mange steder, fortaeller hun.
»Desuden har hun en inderlig arie, som er meget lang og kraever stamina og koncentration af mig for at blive i den rigtige intensitet i stemmen. Det er ved denne arie, at publikum – nogle af dem – graeder. Den er et maraton for stemmen at synge, fordi den er så teknisk med højde og dybde. Så er der endnu en stor arie, hvor hun tager beslutningen om, at hun ikke skal vaere sammen med Salim, men skal vaelge kaerligheden.«
Mozart havde i denne opera øje for konstellationen af had og kaerlighed mellem mand og kvinde eller rettere: en kvinde og to maend. Udgangspunktet er Konstanze, der er splittet mellem den rige Bassa Selim og den ludfattige Belmonte, som hun er forlovet med.
Philipp Kochheim har i sin iscenesaettelse forvandlet seraillet fra et orientalsk harem til et moderne gyldent bur og et fysisk rum, hvor ingen er i stand til at undslippe deres følelser.
Libretto: Johann Gottlieb Stephanie d.y. med ny dialog af Philipp Kochheim Instruktør: Philipp Kochheim Dirigent: Claus Efland Scenograf: Emily Bates Kostumedesigner: Mathilde Grebot
I Aarhus spiller Aarhus Symfoniorkester.
Operaen synges på tysk med danske overtekster.
Den opføres i Musikhuset Aarhus den 21., 22., 28. og 29. februar og skal derefter på landsturné.