Jyllands-Posten

Avischef: »Mit indtryk er, at avisen har den vaerste nedtur bag sig«

Jens Torpe har boet og vaeret avischef i London i godt 20 år. Han kalder det lidt traumatisk at fylde 70 år.

- PETER SCHOLLERT peter.schollert@finans.dk

Da Jens Torpe voksede op i Silkeborg, boede han med sine foraeldre på graensen mellem by og land. Sådan er det stadig, selv om mediechefe­n i godt 20 år har haft arbejdspla­ds og privatadre­sse i London. Han bor med sin hustru og deres datter ved Richmond Park, et grønt åndehul i den sydvestlig­e del af den britiske storby.

Mandag til fredag kører han turen med undergrund­sbanen ind til det centrale London, hvor den gratis finansavis City A.M., som han er medejer af, holder til i et kontorbygg­eri.

Jens Torpe var i september 2005 med til at lancere City A.M., der henvender sig til isaer de flere hundredtus­inde personer, der går på arbejde i Londons finanskvar­terer. Oplaget ligger på 90.000 eksemplare­r, og indtaegter­ne kommer fra primaert annoncesal­g, men også en laeserklub, udbud af seminarer og magasinudg­ivelser.

Jens Torpe tror stadig på den trykte avis som en profitabel forretning, selv om der har vaeret tilbagegan­g for utallige avisers oplag og omsaetning siden årtusindsk­iftet.

»Mit indtryk er, at avisen har den vaerste nedtur bag sig. For eksempel viste en undersøgel­se for nylig, at de 18-25-årige laeser flere nyheder på print end samme aldersgrup­pe gjorde for fem og for 10 år siden,« fortaeller Jens Torpe, som fylder 70 år mandag 10. februar.

»Det var sjovere, hvis jeg igen fyldte 50 år eller 60 år. Det er lidt traumatisk at blive 70 år,« konstatere­r han.

Har aldrig fortrudt det

Jens Torpe bosatte sig i London, da han i 1999 blev medlem af direktione­n i Metro Internatio­nal, der med hovedkonto­r i den engelske hovedstad udgav gratisavis­er rundt om i verden, og som sammen med A-Pressen i 2001 lancerede Metroxpres­s i Danmark.

Da han i 2005 lancerede City A.M., var det sammen med en chefkolleg­a fra Metro Internatio­nal og med forretning­sfolk fra Holland som økonomisk rygdaeknin­g. Dengang som i dag ejer Jens Torpe 25 pct. af selskabet.

»Man skal vaere optimist for at lancere en avis, og jeg har aldrig fortrudt det, selv om ambitionen om helt eller delvist at saelge avisen blev forpurret af finanskris­en i 2008,« fortaeller han.

»Til gengaeld lykkedes det os at komme igennem krisen, hvor andre aviser måtte lukke, og de seneste tre-fire år har vaeret gode for os,« konstatere­r Jens Torpe og tilføjer, at et salg igen kan komme på tale:

»En af mine opgaver er at tale med personer, der kunne vaere interesser­et i helt eller delvist at eje City A.M.«

Jens Torpes far var bankdirekt­ør i Silkeborg, mens moren var hjemmegåen­de. Som barn var hans drøm at blive kaptajn på ”Hjejlen”, og han nåede naesten målet, da han i studieåren­e havde sommerjob som billettør på hjuldamper­en. Han overvejede at laese historie eller jura, men det endte med en uddannelse på Handelshøj­skolen i Aarhus med fokus på marketing.

Jens Torpe blev i 1977 ansat i Politikens Hus, hvor han siden blev annonceche­f og senere marketingc­hef på Ekstra Bladet. I 1992 blev han direktør for tv-kanalen TV3 og siden for TV3 i Norden. TV3 var ejet af Kinnevik, som stod bag Metro Internatio­nal, og på den måde var vejen banet for en karriere med at drive gratisavis­er rundt om i verden.

Følger Arsenals kampe

I disse år havde Jens Torpe op til 120 rejsedage på et år. Nu bruger han profession­elt og privat langt det meste af sin tid i London, og med saesonkort til Premier Leagueklub­ben

Arsenals hjemmekamp­e ved han godt, hvad han skal bruge tre-fire timer på, når han holder fri.

Jens Torpe er i Danmark seks-syv gange om året. Dels har han i årtier haft sommerhus ved Silkeborg, dels har aegtefaell­en, den 60-årige filmproduc­er Arense Kvaale, et hus i Sletten i Nordsjaell­and. Måske bliver det til flere besøg i Danmark, når deres datter, 16-årige Alexandra, flytter hjemmefra.

»Men jeg er ikke typen, der laegger mange planer for fremtiden,« understreg­er Jens Torpe.

 ??  ?? Jens Torpe var for 15 år siden med til at lancere City A.M. i London, hvor han bor med sin hustru og datter. Foto: City A.M.
Jens Torpe var for 15 år siden med til at lancere City A.M. i London, hvor han bor med sin hustru og datter. Foto: City A.M.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark