Regeringen skruer kun lidt på udlaendingeknappen – og sender penge til Vestegnen

Eksperter anbefalede at halvere kommunernes kompensation for udgifter til udlaendinge, men regeringen vil det anderledes. Venstre anklager S-regeringen for at overbetale egne kommuner, mens De Konservative efterlyser saglige belaeg for udspillet.

Man siger to ting om udligning – den økonomiske omfordeling mellem landets 98 kommuner: Det ene er, at ganske få mennesker forstår principperne bag fordelingen af de godt 20 mia. kr. årligt ned i enhver detalje. Det andet er, at man langtfra kan gøre alle glade, hvis man vil lave systemet om.

Dertil kan man tilføje, at ethvert forsøg på en omlaegning med usvigelig sikkerhed vil blive kritiseret for at tilgodese egne politiske venner.

I 2018 praesenterede den davaerende VLAK-regering sit udspil til en reform af udligningen i mørklagte forhandlinger i Finansministeriet. Da Jyllands-Posten kunne fortaelle om konsekvenserne for landets kommuner, gik den davaerende socialdemokratiske opposition i offensiven. I en video på Facebook iklaedte partiet davaerende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) Robin Hoodgevandter, vendte ham på hovedet og beskyldte regeringen for at favorisere sine egne.

»Giver til dem, der har meget,« lød budskabet, mens borgerlige kommuner i Nordsjaelland tonede frem på et kort.

»Tager fra dem, der har lidt,« fortsatte videoen, mens den viste socialdemokratiske kommuner, der stod til at tabe på reformen.

Herefter fulgte et citat fra S-borgmester i Frederikshavn Birgit Stenbak Hansen:

»Det er tydeligt, at der har vaeret staerke politiske ønsker om at tilgodese nogle saerlige kommuner.«

Men i 2020 er rollerne byttet om. Socialdemokratiet er rykket ind i regeringskontorerne. Og med partiets udspil til en reform af udligningen ser danmarkskortet helt anderledes

overkompensation for udlaendinge?

»Vi mener ikke, at borgerne i de kommuner, der står med den største regning for en fejlslagen integration, skal betale prisen.«

Anerkender du, at det er et politisk valg?

»Det er et politisk valg på baggrund af en virkelighed, hvor man må sige, at andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere er meget høj i de kommuner i hovedstadsområdet. Der er en betydelig koncentration. I Ishøj med 33 pct. og i Brøndby med 28 pct.«

Holder I ikke hånden over for eksempel de socialdemokratiske kommuner på Vestegnen?

»Det her handler om at sikre en mere retfaerdig udligning.«

Ifølge Kurt Houlberg, professor ved Vive, viser forskning, at konkrete aendringer i udligning ofte afspejler en regerings politiske prioriteter:

»Både historisk og i det aktuelle udspil er der en tendens til, at aendringer i udligningssystemet i højere grad tilgodeser kommuner med samme partifarve som den siddende regering. Om det så er udtryk for, at der skeles til, hvor egne borgmestre sidder, og/eller at partifarven har betydning for, hvilke problemer og uligheder i kommunerne det prioriteres højest at få håndteret, er ikke muligt at sige.«

»Det havde vaeret lidt af en massakre«

Regeringens udspil vaekker glaede på borgmesterkontoret i vestegnskommunen Ishøj. En halvering af tilskuddet til udlaendinge ville ifølge ekspertudvalget have kostet kommunen mellem 28 og 34 mio. kr. om året.

»Det havde vaeret lidt af en massakre. Vi har mange udlaendinge i vores kommune, og det ville gå ud over integrationen,« siger Sborgmester Ole Bjørstorp.

Han kan ikke forstå, hvis Ishøj bliver overkompenseret for udgifter til udlaendinge:

»Tvaertimod. Vi bliver underkompenseret. Vi har store udgifter til blandt andet skoleområdet, hvor vi saetter ind med ekstra undervisning og specialklasser.«

fordi det er ulaekkert, men fordi vi ikke ved, om det faktisk er med til at skubbe folk til at begå overgreb,« lyder det.

V siger nej

Jeppe Bruus giver ikke meget for argumentet om, at et forbud måske kan føre til flere overgreb mod børn.

»Med det argument kunne man også sige, at det skulle vaere lovligt med virkelighedstro spil og virtual reality, hvor du kan gå ind i en 5. klasse og hive et par piger med ud for at dyrke sex med dem i et andet klasselokale.«

Fra Venstre bliver det dog et nej.

»Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil forbyde disse dukker, men vi følger de råd, som er kommet fra organisationerne,« siger Preben Bang Henriksen (V), som er partiets ordfører, når forslaget skal debatteres.

Ingen ved, hvor mange børnesexdukker der årligt ender på danske adresser, men kontroldirektør i Toldstyrelsen Preben Buchholtz bekraefter, at man jaevnligt støder på dem ved stikprøvekontroller.

»Da dukkerne i dag er lovlige, frigiver Toldstyrelsen dem. Af samme grund har vi ikke tal for, hvor mange der kommer ind i landet. Men hvis Toldstyrelsen har en begrundet mistanke om, at dukkerne indgår som led i noget ulovligt, overdrager vi informationer om modtageren af dukken til politiet til deres vurdering og en eventuel videre efterforskning,« lyder det.