Mette Frederiksen vil have en EU-rabat, der er lige så stor som i Thornings tid
Ifølge statsminister Mette Frederiksen kan der findes 15 mia. euro på EU’s budget ved at følge den reelle inflation.
Et afgørende mål for statsminister Mette Frederiksen i forhandlingerne om det naeste syvårige EU-budget er at få rabat. Efter et møde med EU-formand Charles Michel løftede hun sløret for, hvor stor den i hendes øjne skal vaere:
»Vi har en dansk rabat i dag, og jeg kan ikke se, hvorfor den skulle forandre sig,« sagde Mette Frederiksen.
Danmarks nuvaerende rabat blev forhandlet af Helle Thorning-Schmidt i 2013. Den er et fast beløb, der hverken afhaenger af EU-budgettets størrelse eller udviklingen i Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). I 2020 er den på 146,3 mio. euro – knap 1,1 mia. kr. –hvilket kan ses i forhold til Danmarks årlige betaling på omkring 20 mia. kr. i EU-bidrag.
Dermed er der nu sat tal på målet for den rabat, som et bredt flertal i Folketinget i sidste uge blev enigt med Frederiksen om, at der skal laegges »afgørende vaegt« på, når EU’s stats- og regeringschefer på et møde den 20. februar vil forsøge at blive enige om et nyt budget.
”Afgørende vaegt” betyder ifølge et notat fra Udenrigsministeriet, »at regeringen automatisk vil stemme imod forslaget, såfremt den eller de givne betingelser ikke er opfyldt«.
Under torsdagens besøg i Bruxelles undveg Frederiksen dog at tage ordet veto i sin mund.
Samme pli udviste den østrigske kansler, Sebastian Kurz, ikke i weekenden, da han talte med den østrigske public service-radio Ö1 om, at kommissionens forslag om et nyt EU-budget på 1,11 pct. af EU’s BNI er for højt.
»1,11 er stadig ikke acceptabelt for os. Så der vil vaere et veto fra vores side her,« sagde Kurz.
Sammen med Sverige og Holland arbejder Østrig og Danmark taet sammen om at undgå en stor budgetstigning. For Folketinget og regeringen er det ligesom med milliardrabatten afgørende, at budgettet bliver på 1,00 pct. Ellers skal Frederiksen spørge Europaudvalget igen, før hun kan indgå en aftale med resten af EU.
Til sammenligning er Østrigs rabat på størrelse med Danmarks, Sveriges er fem gange så stor, og Hollands er ca. 10 gange så stor som Danmarks.
Et hul i kassen
Kampen for at begraense budgettet er udfordret af brexit, der giver et hul i kassen på omkring 13 mia. euro om året, og en raekke nye udfordringer for EU som klima og migration. Derfor har kommissionen foreslået stigningen til 1,11 pct.
Men selv om situationen er vanskelig og ifølge Mette Frederiksen ikke flytter sig ret meget og måske heller ikke løser sig på topmødet om to uger, er der ifølge statsministeren også fremskridt:
»Vi taler om en udvidelse med så mange milliarder, at man knap nok kan regne dem sammen. Det mener jeg ikke er den rigtige vej at gå for Europa. Men hvis vi målretter det eksisterende budget både i forhold til strukturfondene og administrationen, så vil vi have rig plads også til at modernisere budgettet.«
Frederiksen kaldte det sidste år »fuldstaendig gak«, at EU-Kommissionen har foreslået en stigning på 5 mia. euro til administration – fra 71 til 76 mia. euro over de syv år.
»Der er flere muligheder«
Siden har det finske EU-formandskab foreslået at skaere 2 mia. euro af stigningen, men Frederiksen mener, »at man kan komme laengere«.
Hun peger på, at budgetforhandlingen tager udgangspunkt i en fast inflationsstigning på 2 pct. årligt. Men den reelle inflation er lavere – i 2019 var den 1,6 pct. i EU.
»Hvis vi tager den buffer ud, vil det give omkring 15 mia. Der er flere muligheder, end finnerne har kunnet få øje på. Men det går i den rigtige retning,« siger Mette Frederiksen.
Statsministeren understreger, at hun godt er klar over, at Danmarks EU-regning kommer til at stige.
»Vi vil komme til at bruge ca. 20 pct. flere penge, end vi gør i dag. Meget af det er fornuftigt. Når vi taler klimakrise og migrationsstrømme for eksempel. Jeg går ikke til Bruxelles og siger, at vi skal bruge faerre penge. Vi kommer til at bruge flere penge. Men jeg vil ikke vaere med til, at vi kommer til at bruge mange flere penge,« siger hun.