Coronavaccine kan vaere klar »inden årets udgang«

Fire vaccinekandidater knokler for at finde det bedste modsvar på den nye coronavirus, som har kostet flere end 500 livet.

»Nu er der sikkert mange dyreelskere, som vil reagere, men der er ingen vej udenom, og det redder mange liv,« konstaterer Frederik Kristensen.

Han er vicedirektør i Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (Cepi). Organisationen blev etableret i 2017 for at imødekomme truslen fra epidemier og pandemier som ebola, sars og ikke mindst den nye coronavirus, 2019-nCoV.

I den forbindelse spiller fritten, eller tamilderen, en rolle. Det lille dyr er nemlig en af komponenterne i jagten på en vaccine mod virussen, som indtil videre har smittet flere end 28.000 og taget livet af over 500, primaert i Kina.

»Man ved fra forsøg med influenza, at tamilderens lunger reagerer på samme måde som menneskers. Derfor inficerer man dyret med virussen for at se, hvilke symptomer den får,« forklarer Frederik Kristensen.

Cepi bliver finansieret af Norge, Japan, Tyskland, Belgien, Canada, Storbritannien,

Australien, EU-Kommissionen, Bill & Melinda Gates Foundation og Wellcome Trust. Målet er at saette så meget turbo på udviklingen af nye vacciner, at man kan forebygge og bremse epidemier.

»Da det blev officielt, at virussen smitter fra menneske til menneske, sammenkaldte vi vores videnskabsråd, som består af immunologer og vaccineforskere fra hele verden. Baseret på deres råd tog vi kontakt til de vaccineudviklere, som vi allerede har et samarbejde med,« siger Frederik Kristensen.

Fire kandidater er i gang med at se på udfordringen. Når de er kommet med et svar, vurderer videnskabsrådet, hvilket der virker mest lovende. Målet er at have en vaccine klar til afprøvning på mennesker inden for 16 uger, men vicedirektøren tør kun at love, at der vil ligge en vaccine klar »inden årets udgang«.

Det begyndte med ebola

At Cepi overhoveder eksisterer, skyldes ebolaepidemien, som satte sine blodige spor på Vestafrika i 2013-2016, hvor flere end 11.000 døde.

»Efterfølgende konstaterede mange af verdens ledere, at det kommercielle system ikke fungerer. Ebola havde jo vaeret kendt siden 1970’erne. Mange havde forsket i muligheden for en vaccine. Men når man ikke ved, om eller hvornår der kommer et stort udbrud, er det svaert for en kommerciel virksomhed at bruge hundrede millioner dollars på det. Derfor blev man enig om, at det var nødvendigt med en offentligt støttet mekanisme,« fortaeller vicedirektøren.

Den generelle tanke er, at Cepis samarbejdspartnere gør vaccinerne så faerdige som muligt, så man ikke skal bruge dyrebar tid på dyre- og menneskeforsøg, når katastrofen rammer.

»Så kan man laegge vaccinen i fryseren og have den klar til den dag, når der kommer et stort udbrud,« siger Frederik Kristensen.

Forskerne arbejder desuden på såkaldte platformsteknologier, en grundkomponent for en vaccine, som i teorien kan bruges mod alle vira, fordi den nemt kan tilpasses den nye virus. Dog kraever det internationalt samarbejde og ikke mindst penge at rulle vacciner ud i stor skala.

Dialog med Kina

Så hvorfor har Kina ikke bidraget økonomisk?

»Vi er i dialog med Kina om koordinering, og når vi skal afprøve vacciner, er det naturligt, at det sker der. Men jeg vil hellere pege på, at det er maerkeligt, at andre rige lande ikke har engageret sig med ressourcer. Det er muligt for andre nordiske lande at bidrage,« lyder det.