»Om Gyldendal er ved at traekke sig fra de risikovillige udgivelser? Der må vi bare sige nej. Det er noget vås«
Selv om Danmarks største forlag har fokus på de enkelte bøgers lønsomhed, traekker man sig ikke fra de smalle udgivelser. Sådan lyder det fra Gyldendals direktør, efter at regnskabet for 2019 er blevet fremlagt.
»Vi kaemper for at overleve, så vi ka’ få det bedre. Hver dag er en ny dag, så vi kaemper for at overleve.«
Sådan lyder omkvaedet i ”Overleve” fra den tidligere musikduo Ukendt Kunstner. Måske er det netop det mantra, som Gyldendal har arbejdet ud fra de seneste år.
Forlaget har nemlig måttet kaempe med lidt af hvert. Et bogmarked, der ikke vokser økonomisk. For mange udgivelser, der ikke møder tilstraekkelig efterspørgsel. Et fald i salget gennem bogklubber og en intensiveret kamp om forbrugernes opmaerksomhed, der kun er blevet skaerpet af store konkurrenter som Mofibo og et af verdens største forlag, Amazon.
Driften er forbedret
Og hvordan går det så Gyldendal i den nye digitale virkelighed? Torsdag fremlagde forlaget årsregnskabet for 2019. Det viser, at virksomhedens drift er forbedret markant, mens der ikke er voldsom fremgang i overskuddet, som stadig udgør en relativt lav procentdel af omsaetningen.
I 2019 omsatte forlaget for 881 mio. kr. med et overskud på 17 mio. kr.
I 2018 lød omsaetningen på 854 mio. kr. med et overskud på 16 mio. kr.
Ifølge direktøren for Gyldendal, Morten Hesseldahl, er resultatet tilfredsstillende, når man tager de store omrokeringer, som det 250 år gamle forlag har fortaget i de seneste år, i betragtning.
»Jeg er glad. Vi har nået det, vi har meldt ud, og har samtidig lavet meget store forandringer i organisationen, hvor vi har taget en masse afskrivninger med det samme. Eksempelvis ved at sammenlaegge Rosinante & Co. med Gyldendal,« siger Morten Hesseldahl.
Den nye virkelighed har resulteret i flere omvaeltninger internt hos Gyldendal i 2019. Herunder i efteråret, hvor man lukkede Rosinante & Co. som selvstaendigt datterselskab for i stedet at samle alle forlagslinjer under Gyldendal.
Det fik flere forfattere til tasterne på de sociale medier. De var forargede over lukningen af det forlag, som for mange havde højstatus i det litteraere landskab med fokus på de smalle udgivelser. Men Morten Hesseldahl ønskede at spare penge ved at fjerne dobbelte huslejer og administrative funktioner.
I regnskabet 2019 slår Gyldendal dog fast, at den kommercielle lønsomhed ikke skal vaere det eneste kriterium for en udgivelse. Forlaget ser det stadig som sin opgave at skabe en balance, så man sikrer, at bøger af høj litteraer kvalitet kan udkomme uanset deres kortsigtede bidrag til indtjeningen.
Noget vås
Der står dog også, at et »skaerpet fokus på de enkelte udgivelsers lønsomhed har betydet, at titelreduktionen i vid udstraekning har ramt de tabsgivende udgivelser, hvilket har forøget den samlede daekningsgrad markant«.
Hvis man har øget fokus på at fjerne de udgifter, der har en lav indtjening, skaerer man så ikke alle de smalle udgivelser fra til fordel for bestsellerne?
»Om Gyldendal er ved at traekke sig fra de risikovillige udgivelser? Der må vi bare sige nej, det er vi ikke. Det er noget vås. Når man kigger helt nøgtern på, hvordan udgivelserne falder, og hvordan de bliver vurderet, så har Gyldendal aldrig nogensinde stået så staerkt. Men jeg forstår godt, hvorfor man stiller spørgsmålet, for hvis vi ikke tog den opgave på os, så ville vi jo svigte en del af udviklingen i dansk litteratur. Den opgave vil vi rigtig gerne tage på os. Men vi gør det på en måde, så vi sikrer de bøger, vi tager ind, en gennemslagskraft,« siger Morten Hesseldahl.
Han tilføjer:
»Vi tager glad og gerne bøger ind, som vi ved ikke bidrager positivt til bundlinjen. Men det samlede program, vi laegger op, skal vi vaere sikre på giver en positiv bundlinje, så vi også kan udgive bøger i morgen.«
Hold fast på debutanterne
Ifølge Lars Handesten, der er lektor i dansk på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, er der en gammel politik blandt forlagene kaldet ”gyngerne og karrusellerne”. Den går på, at man godt kan have en hel del forfattere, der ikke giver overskud, men så har man nogle store forfattere, der kan hive overskuddet ind, så bundlinjen viser positive tal.
»Spørgsmålet er, hvor mange man vil have, og hvor stor en del af ens portefølje der kan vaere forfattere og vaerker, som saelger mindre eller giver underskud? Det vil vaere aergerligt, hvis Gyldendal saetter alt for meget af den gamle mekanik med gyngerne og karrusellerne over styr i bestraebelserne på at få store indtjeninger, «siger Lars Handesten.
Han mener, at Gyldendal i mange år har vaeret udmaerket til at dyrke små forfattere og lade nogle forfattere udkomme, selv om han er ret sikker på, at de aldrig har genereret nogen penge til forlaget. Men selv om det måske ikke har givet flotte tal på bundlinjen, har det kunnet noget andet:
»Det har givet dem et renommé som Danmarks førende kulturbaerende forlag, og hvis det skal blive ved, bliver man nødt til at satse på nogle af dem, der ikke saelger allermest.«
I 2020 vil Gyldendal bl.a. fortsaette med at fokusere på udviklingen af digital publicering, lydbøger og undervisningsmateriale, som ifølge Morten Hesseldahl kraever store investeringer.
Og nå ja. Så er der forlagets 250-års jubliaeum, som også vil markere sig som en omkostning i regnskabet for 2020.
Det har givet dem et renommé som Danmarks førende kulturbaerende forlag, og hvis det skal blive ved, så bliver man nødt til at satse på nogle af dem, der ikke saelger allermest. LARS HANDESTEN, LEKTOR I DANSK PÅ INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER, SYDDANSK UNIVERSITET