Sådan skal teater ikke vaere
Det lykkes primaert det danske teaterkompagni Sew Flunk Fury Wit at bekraefte vores vaerste fordomme om performanceteater med ”Corpo Surreal”.
Den første gang jeg kiggede på uret, var der kun gået 15 minutter. Det er sådan set ikke, fordi performanceforestillingen ”Corpo Surreal” er kedelig. Den er bare fuldkommen meningsløs og det rene spild af tid.
Det mest forargelige ved forestillingen er, at den er med til at skraemme uerfarne teatergaengere vaek fra teatret – ikke mindst fra moderne dans og performance. For hvis man har fordomme om, at performanceteater er sådan noget underligt, abstrakt, selvhøjtideligt og elitaert noget – at det er kejserens nye klaeder – så får man sine fordomme bekraeftet i ”Corpo Surreal”.
Vi begriber nok, at der er noget med en dame inden i en sommerfuglepuppe, og hun skal bryde ud og blive til en sommerfugl. Nå ja, det er vel også en historie, men langtfra original eller i sig selv saerligt betagende. Og hele universet med flyvende kropsdele og maerkelige dukker skaber fint et surrealistisk univers. Det lovede de os allerede i forestillingens titel. Vi forstår altså ”hvad”, men ikke ”hvorfor”.
Lad mig derfor understrege: Sådan her skal teater ikke vaere!
Taler med sig selv
I teatret må vi gerne udfordres og inddrages – der må gerne blive stillet krav til vores egen meddigtning og vores indre fortaelling. Det behøver ikke altid at vaere en historie med en helt og en skurk og en lykkelig slutning. Men vi har simpelthen krav på, når vi bliver inviteret i teatret, at forestillingen i det mindste forsøger at kommunikere med os. Her bliver det et projekt, der mest af alt taler med sig selv og optraeder for sig selv.
I hvert fald går vi glip af alt dét, vi kunne have fået ud af det dansk-japansk-islandske samarbejde under dansk ledelse af Sew Flunk Fury Wit. Saerligt ser vi en kropslighed ud over det saedvanlige hos japanske Yoko Higashino, når hendes lemmers surrealistiske bevaegelser og ekstreme praecision opsluger vores opmaerksomhed. Og den islandske sopran Ísabella Leifsdóttir giver det meste af tiden det surrealistiske univers en lydlig dimension.
Kombinationen af opera, dans og musikdramatik er interessant. Og det beviste Sart Danseteater, Den Fynske Opera og Baggårdteatret allerede i 2017 med deres sanselige opsaetning af ”Knud Romers ABC”. Men Sew Flunk Fury Wit gør det svaert at elske genren.
MUSIKALSK PERFORMANCE
SEW FLUNK FURY WIT Tekst: Neill Cardinal Furio Musik: Fernando Murcof Iscenesaettelse: Jesper Pedersen Scenografi: Johan Kølkjaer Varighed: 90 minutter Spiller på Teater Katapult i Aarhus til den 7. februar og derefter på Det Kgl. Teater i København til den 16. februar.