Bonusser skaber hård kerne af lønførende topchefer
En gruppe topchefer skiller sig maerkbart ud i toppen af den danske lønelite, viser en opgørelse af de foreløbige årsregnskaber. Svulstige bonusser og saerlige tillaeg har sendt flere lønninger på raketfart.
En gruppe topchefer i de danske børsselskaber har lagt afgørende afstand til resten af feltet i forhold til aflønning. Det viser en opgørelse, Jyllands-Posten har lavet over størstedelen af de årsregnskaber, der er kommet for 2019.
Lundbecks Deborah Dunsire, Novo-chef Lars Fruergaard Jørgensen, Carlsbergs Cees ’t Hart, Pandora-topchef Alexander Lacik, Vestas-topchef Henrik Andersen, Chr. Hansens Mauricio Graber og Danske Banks Chris Vogelzang har med årslønninger på den rigtige side af 20 mio. kr. lagt sig klart i førerfeltet i den gruppe på 17 selskaber, som JyllandsPosten har set på.
Jyllands-Postens opgørelse viser, at de 17 virksomheders samlede udgifter til den adm. direktør i 2019 er steget med 13 pct.
Ifølge Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension, skal man altid skal passe på med at konkludere for meget på baggrund af ét års udvikling.
»Men omvendt ser jeg ikke nogen tegn på, at den 20-årige trend mod højere topcheflønninger er brudt. Tvaertimod. Og det rejser jo spørgsmålet: Stopper det aldrig?« siger han.
Udviklingen skal tages med det forbehold, at der var stor udskiftning på chefgangen i fjor. Omvendt tyder intet på, at den udvikling stopper, og derfor skal til- og fratraedelsesbonusser ses som en samlet del af lønpakken, siger Anders Schelde.
Han mener, at det gaelder på alle niveauer i en organisation, at de bedste kandidater kan have ublu lønkrav. Men hvor lederne laengere nede i en organisation skal stå til ansvar over for hinanden, er det kun aktionaererne, der står over bestyrelsen.
»Man kan frygte, at det ikke er disciplinerende nok. Transparens og involvering fra aktionaererne er derfor supervigtigt, og vi tror meget
Det er en kaerkommen lejlighed for aktionaererne til at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad de vil gå med til. KEN BECHMANN, PROFESSOR, CBS
penge. Ifølge ham er det afgørende, om man får den løn, der svarer til det, man ville få for at have en lignende stilling i andre selskaber i Danmark.
»Hvis hun var adm. direktør for et selskab som Lundbeck i USA, ville hun blive betalt vaesentligt mere. Hun får en løn, der er meget passende for, hvad hun laver i Danmark,« siger Lars Rasmussen.
Henrik Andersen, Alexander Lacik og Chis Vogelzang er alle først tiltrådt i løbet af 2019 og ligger således i lønsuperligaen, selv om de ikke engang har arbejdet et helt år.
Deres lønpakker har fået et skud vitaminer af saerlige tillaeg, tiltraedelsesbonusser eller specielle aktieordninger.
Vestas har eksempelvis ladet Henrik Andersen traede ind i selskabets aktieprogram på saerlige vilkår, hvilket har udløst en lønpakke på 29 mio. kr. for fem måneders arbejde.
Adgang til lønindsigt
De mange detaljer, der kan aflaeses i årsregnskaberne for 2019, er en forsmag på effekten af et nyt direktiv fra EU, der skal sikre aktionaerernes rettigheder og bl.a. øge indsigten i topchefaflønningen.
»Det er en kaerkommen lejlighed for aktionaererne til at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad de vil gå med til. Ellers er der en indbygget risiko for, at det på den lange bane er skruen uden ende,« siger Ken L. Bechmann, professor ved CBS.
Han mener, at aktionaererne skal vaere opmaerksomme på til- og fratraedelsesbonusserne.
»Det kan vaere nogle store beløb i begge ender af en ansaettelsesperiode.«