»Vi er tilhaengere af variabel løn, men den skal kunne forstås og forklares«

Topchefers lønpakker kan vaere svaere at forstå, og den samlede løn alt for høj, lyder det fra Danmarks største pensionspengetank, ATP. Alligevel hylder pensionsgiganten variable lønpakker.

Han er formentlig en af de investorer i Danmark, som har laest flest vederlagsrapporter. Og han er ikke bleg for at indrømme, at han langtfra forstår dem alle.

De kan nemlig – lønrapporterne, som lovgivning tvinger børsnoterede danske virksomheder til at offentliggøre senest i 2020 – vaere komplet uforståelige. For lønpakkerne til lederne er indimellem skruet sammen på en måde, som gør det vanskeligt at vurdere ledelsens samlede løn.

Navnet er Claus Wiinblad, og han er vicedirektør og aktiechef i landets største pengetank, ATP. Han har gennemgået hundredvis af lønpakker fra internationale virksomheder, hvor bonusser og variabel løn fyldte for meget.

»Alt for mange lønprogrammer i udenlandske og isaer angelsaksiske virksomheder er blevet for komplicerede, og den samlede løn for høj. Det vil vi ikke vaere med til. Vi stemmer derfor nej til dem på generalforsamlingerne. Løn til ledelsen skal vaere rimelig og til at forstå,« siger Claus Wiinblad.

Han skynder sig dog at understrege, at ATP ikke er på et korstog mod bonusser til virksomhedsledelser.

»Tvaertimod. Vi er tilhaengere af variabel løn. Hvis vi skal acceptere en høj, samlet løn, er det vigtigt, at en ikke ubetydelig del er variabel. Et taenkt eksempel: Vi foretraekker en lønpakke til topchefen bestående af en fast løn på 10 mio. kr. samt variabel løn og bonus på 15 mio. kr. frem for en fast løn på 25 mio. kr.,« siger Claus Wiinblad.

Han bliver ikke forarget, når han møder bestyrelser, der ønsker at tiltraekke en ny topchef og tildele vedkommende en høj løn. For det vigtigste er, at man finder den rette til at drive virksomheden på en forsvarlig måde, som genererer et afkast på den lange bane.

Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvornår direktøraflønningen går fra at vaere rimelig til at vaere for høj?

Claus Wiinblad understreger, at det kan variere fra virksomhed til virksomhed afhaengig af branche og den globale konkurrence.

Faktisk synes mange af de isaer amerikanske investorer, som har købt aktier i danske virksomheder, at aflønningen af topledelsen er for lav, fordi de benchmarker ud fra den amerikanske filosofi, hvor høje bonusser betragtes som fremmende for den optimale performance.

ATP balancerer derfor mellem ønsket fra udenlandske investorer om en høj ”praestationsløn” og hensynet til den saerlige danske sammenhaengskraft, hvor der trods alt er en graense for, hvor meget mere direktøren skal tjene end manden på gulvet.

»Vi bliver nødt til at acceptere, at danske virksomheder er globale. Det er derfor populistisk at sige, at 10 eller 15 mio. kr. i løn til topchefen er for meget. Omvendt har danske virksomheder også et samfundsansvar i Danmark, så det er en balancegang,« siger Claus Wiinblad.

For selv om aflønningen er vigtig for danske virksomheders mulighed for at tiltraekke og fastholde dygtige topledere, er lønniveauet ikke det eneste, som afgør, om en virksomhed klarer sig godt eller ej. Man kan nemlig ikke altid saette lighedstegn mellem den højeste løn og den bedste direktør. Menneskelige og faglige kompetencer spiller også ind.

ATP er flere gange lykkedes med at få aendret lønpakker til virksomheders ledelse.

Claus Wiinblad ønsker dog ikke at afsløre konkrete selskaber. Det kan nemlig gå ud over muligheden for at påvirke virksomheder gennem dialog, hvis han haenger nogen ud i offentligheden. Men der har vaeret flere tilfaelde, hvor den samlede lønpakke er skrumpet, eller hvor saerlige tillaeg er droppet.

Aktiechefen har et godt råd til lønudvalgene rundtom i landets bestyrelser, hvis de er usikre på lønsnittet og -pakken til ledelsen.

»Brug den sunde fornuft. Kan I forklare lønnen? Er der sammenhaeng mellem resultater og aflønning?

Kan folk uden for virksomheden til en vis grad forstå lønnen? Og fremmer lønpakken de rigtige incitamenter, som passer til de vaerdier, som virksomheden står for? Så er man kommet et godt stykke for at skabe grobund for at skabe vaerdi for såvel aktionaererne som samfundet,« siger Claus Wiinblad.