Lundbeck-formand forsvarer rekordløn til Deborah Dunsire
Med en samlet lønomkostning på 57,2 mio. kr. laegger Lundbeck sig helt i toppen af dansk erhvervsliv, når det handler om udgifter til topchefen. En stor del af pengene skyldes en skattebetaling på 36 mio. kr.
Hun har leveret varen, og så er det prisen, Lundbecks aktionaerer er nødt til at betale.
Nogenlunde sådan lyder konklusionen fra Lundbeckformand Lars Rasmussen, efter at topchef Deborah Dunsire i 2019 har fået 36 mio. kr. som følge af en aftale om, at Lundbeck betaler skatteforskellen på afkast fra investeringer fra personlige aktiver mellem USA og Danmark.
Et beløb, der kommer oven i en grundløn på 9,4 mio. kr. og bonusser på 11,7 mio. kr. I alt en udgift til topchefen i 2019 på 57,2 mio. kr.
»Det er mange penge. Det kan vi godt vaere enige om,« siger Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i Lundbeck.
Kan du ikke prøve at forklare mig, hvorfor I har indgået en kontrakt med en direktør, der kan give hende et så højt beløb, som potentielt kan vaere tilbagevendende, hvis finansmarkederne fortsaetter med at arte sig så gunstigt som i 2019? »Afkastet i 2018 var negativt for de fleste, og 2019 har så vaeret et meget gunstigt investeringsår. Det kan man også se, når man begynder at få sine udskrifter fra sin pensionsopsparing. Det har vaeret et godt år på mange aktiemarkeder. Du kan bare se på f.eks. C25, der steg mere end 20 pct.,« siger Lars Rasmussen.
Netop diskussioner om aflønning er ikke fremmed for Lars Rasmussen, der i mange år var adm. direktør i medicoselskabet Coloplast, inden han og resten af selskabet med åbne øjne brød anbefalingerne for god selskabsledelse ved at lade ham gå direkte fra direktørjobbet og til rollen som bestyrelsesformand.
Coloplast-toppen besluttede ved samme lejlighed, at han skulle have lov til at beholde sit optionsprogram, der på davaerende tidspunkt havde en vaerdi af 58 mio. kr.
Lars Rasmussen understreger, ligesom Deborah Dunsire i øvrigt selv gør, at aftalen indeholder et loft over, hvor meget Lundbeck kan betale. Ingen af partnerne vil dog oplyse, hvordan det loft er skruet sammen.
Lars Rasmussen fortaeller dog, at der er et loft på aftalen, som løber gennemsnitligt over de år, som Deborah Dunsire er ansat i Lundbeck. Han forventer heller ikke, at beløb i den størrelsesorden vil vaere en tilbagevendende udgift.
»Det er ikke det, nogen af os regner med. Lad mig bare sige det på den måde,« siger Lars Rasmussen, der ikke mener, at andre end Lundbecks aktionaerer potentielt bør kunne vaere forargede.
20 pct. beskatning i USA
Hovedaktionaeren Lundbeckfonden med adm. direktør Lene Skole i spidsen har ingen kommentarer.
»Hvis du er skatteborger i dette land, skal du vaere meget glad for et menneske som Deborah. Hver eneste af de 36 mio. kr. bliver betalt i skat,« siger Lars Rasmussen.
Han understreger, at beløbet kun daekker forskellen på den skat, hun skal betale af sit investeringsafkast ved at vaere flyttet til Danmark i stedet for at bo i USA. I Danmark er beskatningen 42 pct. mod 20 pct. i USA.
»Det koster Lundbecks aktionaerer at have en kapacitet som Deborah i de år, hvor der er et positivt afkast på den formue, hun har opbygget, inden hun kom til Danmark,« siger Lars Rasmussen.
Hvad er det, Deborah har kunnet og fortsat kan, som gør det i Lundbecks aktionaerers interesse at betale hende så relativt set mange penge? »Deborah er en kapacitet, og hun har gjort rigtig mange gode ting for selskabet. Hun har for det første lavet en ny strategi, der har ført til et meget spaendende opkøb, som vi senere i februar meget gerne skal have en markedsføringstilladelse til i USA,« siger Lars Rasmussen.
Han henviser dermed til opkøbet af Alder Biopharmaceuticals for 1,95 mia. dollars, der bl.a. sikrede adgang til laegemiddelkandidaten Eptinezumab til behandling af migraene.
De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal senest den 21. februar 2020 tage stilling til, om laegemidlet skal godkendes til markedsføring.
»Hun har fået sat et staerkt team i Lundbeck, og pipelinen er i dag, målt på nye produkter, 50 pct. større, end da hun tiltrådte. Det er det, vi havde bedt om og mere til. Og det er det, hun er blevet betalt sin løn for,« siger Lars Rasmussen.
Langsigtet bonusprogram
Havde Lundbeck-bestyrelsen vaeret ligeglad med, om Deborah Dunsire boede i f.eks. Sverige, USA eller Storbritannien, havde diskussionen vaeret anderledes. Her er beskatningen markant anderledes.
»Hvis man vil ansaette en person, som allerede har bevist sit vaerd og dermed måske også har skabt sig en formue, så er det den diskussion, man kommer til at sidde i,« siger Lars Rasmussen.
Han anerkender, at det er mange penge.
»Jeg kan godt saette mig ind i, at det er et stort tal. Det synes jeg virkelig også, at det er. Men det er konsekvensen af, at det er en person, som har bevist sit vaerd.«
Når en topchef er så velhavende, kunne man saette
spørgsmålstegn ved, hvor motiverende en effekt f.eks. et langsigtet bonusprogram kunne have, når det i princippet ikke vil rykke på mulighederne.
»Det synes jeg sådan set er en fair nok diskussion. Der findes en maks.-pris for en adm. direktør for et givent størrelse selskab. Det er den, vi forholder os til. Om det hedder det ene eller det andet, er ikke så afgørende,« siger Lars Rasmussen.
Ifølge ham er det afgørende, om man får den løn, der svarer til det, man ville få for at have en lignende stilling i andre selskaber i Danmark.
Milliardsalg af selskab
»Rent hypotetisk kunne vi jo ikke få hende, hvis vi ikke ville daekke den ekstra skat, hun skal betale for at bo i Danmark. Hvis vi ikke betalte den, ville hendes nettoløn blive reduceret, hver gang hendes formue blev positivt påvirket af de investeringer, hun har lavet. I princippet kunne hun jo ende med at skulle udskrive en check for at gå på arbejde i Lundbeck. Det er jo det, der egentlig er humlen i det,« siger Lars Rasmussen.
Deborah Dunsire ønsker ikke at specificere, hvor hendes store formue kommer fra. Hun var dog som adm. direktør for mere end et årti siden med til at saelge biotekselskabet Millennium til japanske Takeda for knap 9 mia. dollars.