CBS-professor: Baeredygtighed har forandret

Dette års regnskabs saeson er fulgt af klimarapporter og storstilede ambitioner om baeredygtighed fra flere virksomheder og finansverdenen.

Danfoss lancerede torsdag en ny klimaplan, der skal gøre selskabet CO2-neutralt i 2030.

Og selskabet er ikke alene. For med industrikoncernens klimaplan traeder den ind i en bevaegelse, der har bidt sig fast hos en lang raekke danske selskaber.

Fra store industrivirksomheder til de største banker og finansinstitutioner er der forud for eller i forbindelse med årsregnskaberne for 2019 lanceret store baeredygtighedsrapporter og -planer.

Vi ser i det følgende naermere på hvorfor, hvordan og hvor meget.

Mange planer

For nogle virksomheder er det blevet en tilbagevendende del af årsrapporten at publicere en saerlig baeredygtighedsstatus. Det gaelder Carlsberg og Novo Nordisk, som bruger anledningen til at fortaelle, hvor langt selskabet er i forhold til at nå sine udmeldte mål.

Hos nogle selskaber er der tale om nye initiativer.

I januar satte Vestas et mål om, at der fra 2040 ikke laengere må produceres møller med overskydende affald.

I Ambu vil man inden slutningen af 2025 halvere sin udledning af kuldioxid, frigøre 95 pct. af produkterne for pvc og gøre al indpakning genbrugelig og nedbrydelig.

Og i Danske Bank forpligter man sig med årsregnskabet for 2019 til at gennemføre 30 mia. kr. i den grønne omstilling via bankens pensionsselskab, Danica Pension, samt finansiere såkaldte grønne lån og grønne obligationsudstedelser for mere end 100 mia. kr. frem mod 2023.

Tidligere på ugen var det PFA Pension, der lancerede et nyt pensionsprodukt, hvor alle penge bliver investeret i virksomheder eller projekter, som samlet set fra 2025 ikke påvirker klimaet negativt og fra 2030 bliver CO2-reducerende.

En god forretning

Baeredygtighed er gået fra varmt emne til superhot. Det er der flere årsager til, men den allervigtigste handler om god forretning.

Ifølge Andreas Rasche, der forsker i baeredygtighed og er professor på CBS, finder der en massiv forandring sted, som dybest set handler om, at baeredygtighed ikke laengere er et emne i yderkanten af den øvrige forretning.

Investeringer betaler sig

»Baeredygtighed har forandret markederne indefra, om du vil, fordi det har indflydelse på, hvordan risiko og muligheder bliver opfattet og vaerdsat. Det er en trend, som virksomheder og investorer ikke kan ignorere, hvis de vil have en fremtidssikker forretningsmodel,« siger han og påpeger, at energieffektivitet ofte går hånd i hånd med faerre omkostninger.

»Det giver god forretningsmaessig mening at løse denne baeredygtighedsudfordring, og investeringerne betaler sig derfor også i det lange løb,« siger han.

Regeringen har vedtaget, at Danmark skal vaere klimaneutral i 2050 og have reduceret CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. I FN’s klimaaftale fra Paris har verdens lande skrevet under på at straebe efter en temperaturstigning på maks. 1,5 grad i forhold til før industrialiseringen.

Men derudover er forventningerne hos både kunder, investorer og ansatte at have en baeredygtig profil.

»Der er ganske enkelt ingen vej uden om baeredygtighed,« siger Steen Hildebrandt, der er professor på Aarhus Universitet.

»Virksomhederne tager det alvorligt, de laegger strategier og planer; bestyrelser og direktioner arbejder og finder deres egne ben i dette

Det giver god forretningsmaessig mening at løse denne baeredygtighedsudfordring, og investeringerne betaler sig derfor også i det lange løb.

2.454 613 389