Markederne indefra
vanskelige og til dels ukendte farvand.«
2030 som sigtemål
Danfoss vil vaere CO2-neutral på globalt plan senest i 2030, og det er en ambition, selskabet deler med flere andre.
Faktisk er 2030 året, de fleste virksomheder foretraekker at sigte mod.
Både Novo Nordisk og Carlsberg sigter også mod at blive CO2-neutral i 2030, og hos FLSmidth vil man udvikle udstyr og løsninger, som giver selskabets cementog minekunder mulighed for at arbejde hen imod nul emissioner i 2030.
Det er også her, at FN’s 17 verdensmål, som trådte i kraft i 2016, udløber, ligesom EU har samme tidsramme for regionens udledning af drivhusgasser, forklarer Andreas Rasche.
»Danfoss er på sin vis lidt sent ude. Både verdensmålene og Paris-aftalen blev vedtaget i 2015, og mange virksomheder begyndte i de følgende år at forandre deres politikker,« siger professoren.
Danfoss oplyser dog, at man i en årraekke har arbejdet med baeredygtighed. Det gaelder ikke mindst på fabrikken i Nordborg på Als, der er koncernens største. Her er energiforbruget til opvarmning reduceret med mere end 65 pct. på 10 år.
Eldrevne firmabiler
Der er ikke mange detaljer i de planer, som Danfoss har offentliggjort – udover at alle selskabets 2.300 firmabiler om 10 år skal vaere eldrevne. Industrikoncernen har desuden fokus på øget energieffektivitet og mere elektrificering drevet af vedvarende energi.
Det går igen hos mange af virksomhederne, at planerne ikke er konkrete, når det handler om, hvilke investeringer der skal til.
Det er der saerligt to årsager til.
Den ene handler om, at løsningerne simpelthen ikke er der.
»Vi saetter vores lid til fremkomsten af ny teknologi og løsninger,« indrømmer f.eks. Cees ’t Hart, topchef i Carlsberg.
Men selv om virksomhederne ikke har den faerdige teknologi, har de ofte en god forståelse for, hvilke innovationer der venter i horisonten og »vil vaere modne nok i de kommende år, så de rent faktisk kan bruges i en produktion i større skala,« siger Andreas Rasche.
At virksomhederne ikke konkret afslører, hvor meget de investerer, handler også om, at man gerne vil have en konkurrencemaessig fordel over for konkurrenterne, mener han.
Vi saetter vores lid til fremkomsten af ny teknologi og løsninger. Cees ’t Hart,
Men er det ikke i planetens interesse at dele løsningerne?
»Jeg ville bestemt hilse det velkommen, hvis virksomheder gjorde deres løsninger offentligt tilgaengelige. Nogle virksomheder gør det allerede – f.eks. har Tesla gjort sit patent open source.«