Coronavirus udstiller sårbare virksomheder

Dansk erhvervsliv skal nok overleve endnu en kinesisk draebervirus. Men det er på tide at blive vaccineret.

Det kan ikke laengere påstås, at verden bliver mindre og mindre. Den bliver i kølvandet på handelskonflikter, flere store geopolitiske spaendinger og senest draebervirussen corona i Kina nu tvaertimod igen større og større.

I en verden fuld af uforudsigeligheder må det vaere grundpillen i risikostyringen for de største virksomheder i fremtiden. Det lysnede ellers en anelse i horisonten efter et svaert 2019. Der er kommet lidt afklaring på Storbritanniens exit fra EU, USA og Kina har formået at lave en delaftale på et ellers meget konfliktfyldt handelsområde, mens den amerikanske økonomi tilsyneladende holder humøret højt lidt endnu.

Men nu har udbruddet af en draebervirus i Kina, kaldet coronavirus, igen sat ild i gardinerne i verdens bestyrelseslokaler. Selv om alle advarer imod at lade sig indfange af frygten for det vaerste, får usikkerheden alle til at holde vejret.

De mest rationelle, som andre vil kalde de mest kyniske, holder sig til fakta fra lignende dødbringende vira i fortiden. Det koster menneskeliv, det koster tabt produktion, og en masse økonomiske vaerdier går tabt. Men det er en parentes i det store billede.

Men det er naeppe rigtigt denne gang. Coronavirussen vil blive inddaemmet, der vil komme en behandling, og der vil komme gang i hjulene igen.

Alt vil på overfladen blive som før. Men det er kun på overfladen, da enhver ansvarlig bestyrelse vil genoverveje, hvor sårbar ens forretningsmodel og dermed evne til at skabe vaerdi er for enkeltstående begivenheder.

Det handler ikke kun om afhaengigheden af enkelte markeder, hvor genrejsningen af Carlsberg ikke var kommet ud af stedet uden succes med at saelge dyre luksusøl til kinesere, eller af enkelte salgskanaler, hvor aggressive cyberangreb kan laegge internetbutikker ned på sekundet.

Det drejer sig i lige så høj grad om at sikre sine indre forsyningslinjer, så en virksomhed ikke kan saettes ud af spillet alt for let. Det er oplagt, at hensynet til medarbejdernes sikkerhed overtrumfer alt andet i sådanne krisesituationer. Jagten på stordriftsfordele i en global verden er først blevet ødelagt af handelskonflikter og nu lagt i graven af en kinesisk draebervirus. Graensen for effektivisering er nået, da virksomhederne ellers bliver alt for sårbare. Men mere fokus på de bløde mål, forretningsetik og samfundsansvar giver ikke bestyrelserne noget valg.

Det er derfor ikke kun endnu en krise. Endnu en virus. Endnu en konflikt. Det varsler et nyt regime, hvor virksomhederne vil arbejde på at nedbringe deres risiko endnu mere. Det kan kun koste aktionaererne dyrt. Deglobaliseringen vinder yderligere fart, mens protektionismen tager over for at mindske sårbarheden.

Det vil på kort sigt betyde dyrere forsyningskaeder, lavere tillid til fremtiden og mindre verdenshandel. Tidligere undersøgelser har vist, at økonomiske konflikter har fået globale virksomheder til at sprede deres aktiviteter, herunder deres produktion på flere kontinenter. Det vil coronavirussen også gøre.

Sådanne uforudsigelige kriser udstiller på brutal vis, hvor koncentreret risikoen for et sammenbrud kan vaere, uden at det er blevet opdaget. Risici skal spredes, da de ellers kan ødelaegge en virksomhed på rekordtid. Det er det, som bankernes gode kreditfolk holder øje med. Risici i små doser kan vaere dødbringende, hvis det ellers er tilstraekkelig koncentreret. Det er nu, hvor Kina reelt er lukket ned på ubestemt tid, at de danske virksomheder får at føle, hvor stor den kinesiske risiko reelt er.

Intet er tilsyneladende så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu ser det ud til at blive handelskrige og draebervira, der tager luften ud af en blomstrende verdenshandel med globale forsyningslinjer, der er viklet ind i hinanden på kryds og tvaers af kontinenter, i stedet for en verdensomspaendende klimaafgift for at få ram på en af den globale opvarmnings største syndere.

Mere fokus på de bløde mål, forretningsetik og samfundsansvar giver ikke bestyrelserne noget valg.

Det minder også os alle sammen om, at det er på tide, at der findes andre måder at skabe velstand og velfaerd til alle end ved at sende store metalbokse på containerskibe i en uendelighed rundt om jorden.

Lige nu holder toplederne vejret og håber, at alt hurtigt bliver som før. Men det gør det ikke.