Typografer med seks ben

Når man skal dyrke tømmer, er typografen nemlig et frygtet skadedyr i nåleplantager, og en død typograf er derfor en god typograf i skovejerens øjne.

kan lide insekter, er vinteren generelt en lidt stille tid. Ud over lidt svaermende vintermyg er der ikke mange lyspunkter derude, medmindre man begynder at pille, f.eks. i barken på nåletraeer. Det er vi nogle, der gerne gør, for rigtig mange insekter tilbringer vinteren i dvale under bark og mos ude i skoven, og i modsaetning til i sommerhalvåret er de jo faktisk til at få billeder af, når de sidder bomstille. En af de meget almindelige arter i plantagerne kan bringe koldsveden frem på enhver skovdyrker. Den hedder typograf, og den aeder grantraeer.

Vi taler ikke strejkende, haerdebrede avissaettere, men derimod om en lille, behåret og ganske ”nuser” barkbille på højst en halv centimeters laengde. Man finder den gerne, når man vender bark på en aeldre stabel grantømmer, og når den endelig forekommer, er det ofte i store maengder. Normalt må man jo ikke indsamle noget som helst i private skove, men jeg er ganske overordentlig sikker på, at man må hjembringe alle de typografer, man overhovedet kan slaebe af sted med. Når man skal dyrke tømmer, er typografen nemlig et frygtet skadedyr i nåleplantager, og en død typograf er derfor en god typograf i skovejerens øjne. Biologer har nok et mere overbaerende forhold til typografer og andre barkbiller, idet billerne jo netop medvirker til at skabe døde traeer, som er levested for en lang raekke sjaeldne arter.

sig ind under barken og graver lange, smukt mønstrede gange, hvilket har givet ophav til navnet. Både de voksne og larverne lever ikke af traeet selv, for nåletrae er naermest ufordøjeligt. Derfor har de voksne i første omgang medbragt en svamp til lejligheden, som de spreder undervejs i gravearbejdet. Svampe kan nemlig nedbryde