Vi skal finde det politiske mod til grøn aerlighed
I det kommende årti kommer vi til eksamen: Er vi politikere tilliden vaerdig eller ej? Kan vi igen gøre politik til noget, der løser folks problemer? Eller forfalder vi igen-igen til spinkrig, kamp om stramninger eller lempelser – rød mod blå?
I 2020’erne tror jeg, det bliver helt afgørende, at vi som politikere sørger for at bygge bro. For vi får ikke bremset klima forandringerne, knaekket koden til integrationsproblemerne eller stoppet ekstremisme med ledere, der splitter. Det er derfor, at jeg ved indgangen til 2020 sendte en klokkeklar udfordring til Venstre og Socialdemokratiet: Tør I skabe en ny politisk virkelighed? Hvor vi hverken gemmer os bag ideologi eller kernevaelgere, når vi skal sikre planetens fremtid?
Tør I finde sammen med os og laegge en skat på klimaforurening? Ligesom dengang vi indførte det snusfornuftige princip, at jo mere du forurener, jo mere skal du betale? Vi kunne jo kalde det sund, grøn fornuft. Jeg er rigtig glad for, at begge partier har kvitteret overvejende positivt for idéen.
I dag er det alt for billigt at forbruge sort. Vismaendene siger det, de grønne organisationer siger det. Det er for billigt at flyve og køre sort, vi kommer ikke uden om at turde taenke vores skat grønnere. Det skarpeste redskab i skuffen er skatter og afgifter. Tilliden til politik handler også om, at vi bliver nødt til at vaere aerlige. Vi skal åbent og aerligt sige til folk, at vi kan ikke leve på den måde, vi gør nu, vi kommer til at omstille os allesammen. Derfor skal det vaere billigere at leve grønt og dyrere at leve sort. Det gaelder, når vi transporterer os, når vi køber ind og vores arbejdspladser. Det gaelder i samfundet generelt.
Vi har gennem tiden vaeret dygtige til at bruge afgifter til at skabe mere med mindre – og vi har et innovativt erhvervsliv. Vi har med kloge energiafgifter fostret og udviklet en industri, der er en af de mest energieffektive, mens vi har haft økonomisk vaekst. Og vi har mulighed for meget mere. Vi i den radikale folketingsgruppe brugte for nylig en dag hos Agro Food Park i Aarhus, hvor fremtidens fødevarer bliver udklaekket – som på energi kan vi blive centrum for udviklingen af nye klimavenlige fødevarer.
Noget vil ske med teknologisk nytaenkning, og noget vil ske med afgifter som kickstarter af den grønne forandring og de muligheder, der følger med. Der er en tendens til at gøre den grønne forandring til noget, vi skal passe på – som noget, der ikke er godt. Men det grønne Danmark er et federe sted at bo og leve. Praecis som ingen drømmer sig tilbage til før industrialiseringen – ingen vil tilbage til en tranlampe, når de har fået en standerlampe. Hvem vil tilbage til en benzinbil, når de kan køre elbil? Hvem vil tilbage til oliefyret, når de kan få en varmepumpe? Vi skal ikke vaere bange for den grønne forandring, men for den sorte stilstand.
MORTEN ØSTERGAARD
Der er en tendens til at gøre den grønne forandring til noget, vi skal passe på – som noget, der ikke er godt. Men det grønne Danmark er et federe sted at bo og leve.