Christine Feldthaus’ franske charmør blev erstattet af tysk fornuft
Livsstils-kommentatoren, Christine Feldthaus, er vild med biler, som har personlighed, og knuselskede sin sjaeldne Renault 25 V6 fra 1991, som dog måtte fortraekke for en mere miljøvenlig Volkswagen Up, der nu er skiftet ud med en høj VW T-Roc.
Forhistorie og charme er ikke de vaerste egenskaber. Isaer ikke for biler, der vil skille sig ud fra maengden og skal fange opmaerksomheden hos Christine Feldthaus. Selv om den farverige livsstils-kommentator, tv-vaert og foredragsholder til dagligt kører i en tids-trendy og effektiv VW T-Roc, banker hendes hjerte for de mere skaeve eksistenser i den firehjulede verden, isaer fra den franske del af universet.
Mest markant var en minister-stor Renault 25 V6 Turbo fra 1991 med 200 hk, som hun havde en lang årraekke.
Modellen, som aldrig officielt har vaeret importeret til Danmark, havde kørt som diplomatvogn i udlandet, indtil en driftig nordjyde hentede den hjem, og Christine Feldthaus fik øje på den.
»Jeg må indrømme, at det var kaerlighed ved første blik, for den var noget ganske saerligt. Den lignende sådan en bil, som den tidligere franske praesident Valéry Giscard d’Estaing, eller en anden højt placeret franskmand, kunne have kørt rundt i,« smiler hun.
Romancen med den franske charmør måtte dog afbrydes, da Christine Feldthaus i 2008, udgav bogen, ”Feldthaus skruer ned – en dagbog
lede en Renault 5. Så hendes davaerende kaereste, der var bilsaelger, skaffede et eksemplar.
»Det var en Renault 5 TL med 42 draeberheste under hjelmen. Den var jeg simpelthen så glad for. Men den var dyr og gik rigtig meget i stykker. Så det andet år jeg havde den, brugte jeg flere penge på reparationer, end bilen havde kostet, da jeg købte den som brugt,« smiler Christine Feldthaus, som stadig har et blødt punkt for gamle Renault 5 og Renault 4 modeller.
»Herhjemme taerede de op af rust, så man ser dem ikke så meget mere. Men de kører stadig i Spanien, Italien og Frankrig på grund af et tørt klima. Når jeg rejser i udlandet, kan jeg blive helt nostalgisk, når jeg stadig ser Renault 5’ere køre rundt,« siger hun.
»Nogle griner måske, når man siger, at en Renault 5 er unik. Men jeg tror også, at man ville få et lille hyggeligt nostalgisk blik fra folk, hvis man kørte rundt i en i dag, fordi den har et eller andet. Den har personlighed, det kan jeg godt lide,« siger livsstilskommentatoren og indrammer hendes forhold til biler.
»Jeg slikker mig om munden, når jeg ser biler, der har personlighed. Det har både noget med historik og charme at gøre,« lyder det
Kogende V8’er
»Jeg vil ikke laegge skjul på, at min drømmebil er en Ford Mustang Convertible med V8-motor. Den kunne jeg virkelig godt taenke mig. Det skulle vaere en søndagsvogn, som jeg kunne hygge mig med på en lille tur på en 20-30 km.
Men jeg har aldrig fået den, for jeg blev indhentet af klima-problematikken,« smiler Christian Feldthaus, der har en lige så politisk ukorrekt Chevrolet Corvette Stingray som en alternativ drømmebil.
»Jeg går ikke i gang på almindelige standardbiler. De er fine nok til at køre frem og tilbage i. Men de gør mig ikke glad,« siger hun, og peger på, hvad der gør:
»For mig er lyden af en V8-motor lige så stor vellyd, som når jeg lytter til mit yndlingsband for tiden, som er ”Nick Cave and the bad seeds”. Jeg synes, at lyden af V8-motorer er lyden af magi. Det er ikke bare en lyd, det er lige som om sådan en motor står og koger. Det bliver man helt glad i låget af. Jeg elsker lyden af motorer, og det er en af de ting, som jeg savner, når alting blive elektrificeret,« siger hun.
Nostalgi
»Det handler formentlig om et nostalgi- og retrotrip. Det minder om en tid, fra før verden gik af lave. Dengang da vi kunne drømme og køre i store biler, og vi kunne tillade os nogle ting, fordi alt ikke skulle vaere ens. Ret beset synes jeg, at alle biler ligner hinanden,« lyder det.
»Her er der jo for. eks meget mere drøm i en Ford Mustang Convertible end for eks i en Kia Picanto. Ikke et ondt ord om Picanto. Men en sådan bil er mere et praktisk hjaelpemiddel, hvor folk skal have noget, som virker i hverdagen. Men det sender dem ikke afsted på en drøm. Vi ser traef for biler, som Ford Mustang og gamle hverdagsbiler som VW Boblen, men jeg tror aldrig, at vi kommer til at se traef for Kia Picanto,« smiler hun.
Flere muskler
Christine Feldthaus fik selv en mere almindelig bil med VW Up, men her var dog udstyr til at hjaelpe på hverdagen.
»Jeg kørte fem år i den lille Up, der gik meget langt på literen, og som jeg var rigtig glad for. Det var en luksusudgave med masser af elektronisk udstyr og laedersaeder. Men jeg må indrømme, at det også var en lidt rustik bil at køre i, når man bankede rundt på tre cylindre 25.000 km om året. Så jeg traengte til en bil, der havde lidt flere muskler, og hvor jeg kom lidt mere udhvilet frem. Det gør jeg i T-Roc’en, der har 150 hk, og giver en helt anden køreglaede,« siger livsstils-kommentatoren, som har mange gøremål.
Hun har således senest vaeret medvaert på tvprogrammer som ”Gaesten og hesten” samt ”Peitersen og Feldthaus”, hvor begge starter op med nye saesoner i 2020. Men hun har også lavet juleshows til DR1 og DR2 samt en julekalender til DR2, og så er der masser af foredrag landet over. Så der er lagt op til fortsat mange km i den høje VW T-Roc.
CHRISTINE FELDTHAUS’ LIV I BILER
charme, som krystalliserer sig, når designere og ingeniører ikke på forhånd er bundet af stramme budgetter og fastlåste forestillinger om, hvordan en bybil på strøm skal vaere indrettet. Tak for det.
Maengden af hightech er det første våben, Honda traekker i kampen om at få kunderne til at synes, at Honda e er en bil, man bare må eje.
Hele instrumenteringen består af, hvad der ligner en stor skaerm, men som i princippet er en lille skaem (’8,8’’) foran chaufføren, og så to 12,3’’skaerme til venstre for chaufføren.
Begge skaerme kan sjovt nok ’’slås sammen’’, så du kan få vist et bredt billede af, hvad du nu lige foretraekker at kigge på. Eller hver skaerm kan vise, hvad du eller din medpassager ønsker. Det fungerer på den måde, at passageren vaelger skaermen foran og designer den efter sit hoved. Sjovt er det, og der er masser af wauw-effekt i skaermene. Det er dog kun muligt at have én telefon koblet til bilen ad gangen, og i princippet kunne bilen fint nøjes med én central skaerm.
Foruden de tre skaerme i instrumentbordet har Honda droppet sidespejle, og i stedet er der to skaerme med livebilleder af trafikken skråt bagud. De kraever lidt tilvaenning i forhold til spejle, men i svag belysning ser du bedre end med konventionelle sidespejle, idet skaermenes overflader er matte. Således er der ingen generende reflekser. Bilen har også digitalt bakspejl med mulighed for at bruge konventionelt spejl, hvis du foretraekker det.
Komfort og ikke for meget power
Alt for mange elektriske biler har for meget power, der skaber farlige situationer, men det sker ikke i Honda e. Bilen har 136 hk i billigste
bilen. Ved helt tomt batteri tager det dog 18 timer at lade til fuld raekkevidde.
Med en rigtig ladeboks på privaten skal man stadig have god tid, for den nye Honda kan blot lade med 3,7 kW fra én fase. Med hurtigladning i det offentlige rum kan bilen håndtere 50 kW, hvilket skulle betyde, at man når 80 pct. opladt batteri på omkring 30 minutter.
Hondas sjove elbil lander i Danmark til sommer.
JP var inviteret til Valencia af Honda