Coronaforsøg på Rigshospitalet skal begynde i april, »ellers når vi det ikke«

Der er turbo på coronaforskning verden over. På Rigshospitalet forbereder overlaege Anders Perner et forsøg, der skal forkorte tiden i respirator. »I en tid, hvor kapacitet i vores sundhedsvaesen er afgørende, betyder det ufatteligt meget,« siger forsknin

Krydset i kalenderen er sat den 15. april. Da er det målet, at laegerne på intensivafdelingen på Rigshospitalet i København, hvor flere svaert syge coronapatienter er indlagt, kan begynde ét af de hundreder af coronarelaterede forsøg, som lige nu saettes i vaerk verden over.

I spidsen for projektet står professor og overlaege Anders Perner, der laegger an til at behandle alvorligt syge coronapatienter med binyrebarkhormon for at daempe den svaere betaendelsesreaktion i lungerne, som coronavirus kan forårsage.

»Vi ved fra andre patientgrupper, f.eks. dem med blodforgiftning eller svaert lungesvigt af andre årsager end virus, at binyrebarkhormon bedrer patienterne. Men der er bekymring ved at give det til patienter med coronavirus,« forklarer han.

Sagen er, at binyrebarkhormon kan presse immunforsvaret, og så risikerer man at forvaerre virusinfektionen. Forskerne vil derfor lave forsøg med en lidt lavere dosis, end de plejer at give. Forhåbningen er, at det er »sikkert for patienterne og afkorter den tid, de har brug for respirator og intensivplads«.

»For det første vil det vaere godt for patienterne. For det andet vil en dag mindre i respirator pr. patient øge kapaciteten med 10 pct., og lige nu er hele bekymringen, om vi har intensiv kapacitet nok til at følge med, når det bliver vaerst,« siger Anders Perner.

Han og holdet fra hovedstaden er blot et i en raekke på tvaers af landet, som lige nu ser mod den hastepulje på 50,3 mio. kr. til coronarelateret forskning, som regeringen afsatte tidligere på ugen. Og internationalt er de en dråbe i havet af projekter, som i de seneste måneder er igangsat for at håndtere og forebygge coronavirus og pandemiens massive konsekvenser bedst muligt.

»Det er absolut akut«

Der er brug for løsninger, og hellere i går end i dag, lyder devisen. Også fra regeringen, som med det aktstykke, der afsatte de 50,3 mio. kr., samtidig satte normal konkurrenceudsaettelse og kvalitetssikring ud af kraft for udvalgt coronaforskning.

På landets universiteter har de sundhedsvidenskabelige dekaner – i faellesskab via daglige Skype-møder – udvalgt 23 forskningsprojekter, som de finder relevante for hastepuljen. Også DTU og Statens Serum Institut har udvalgt projekter. Der er i alt indsendt 32 forslag til coronarelateret forskning, som kan komme sundhedsvaesenet til gavn under den aktuelle pandemi.

Som et eksempel på et relevant projekt har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen selv fremhaevet det kliniske forsøg fra Rigshospitalets intensivafdeling. Projektet skal bruge ca. 5 mio. kr., og Anders Perner laegger ikke skjul på tidspresset.

»Det er essentielt, at der bliver tilført ressourcer, og at de godkendende myndigheder skal hastebehandle vores protokol,« siger han om ansøgningsprocessen, der under normale omstaendigheder kan tage op til ni måneder.

»Vores mål er at begynde den 15. april. Ellers når vi det ikke. Estimaterne er lige nu, at spidsbelastningen på hele systemet vil

vaere størst i slutningen af april.«

Adspurgt om det kan garanteres, at den frist nås, svarer Ane Halsboe-Jørgensen, at »jeg kan garantere, at vi fra politisk hold i regeringen har signaleret, at det er absolut akut«.

»I en tid, hvor kapacitet i vores sundhedsvaesen er afgørende, betyder det ufatteligt meget, hvor laenge patienterne har brug for en respirator. Projekter som det er vi selvfølgelig meget interesseret i at få opsporet, så vi kan komme i gang,« siger ministeren.

Kur og vacciner på vej

Verden over forskes der i flere retninger. I Australien har forskere på University of Queensland Centre for Clinical Research med en cocktail af anti-hiv-medicinen Kaletra og malariamedicinen Klorokin i reagensglas fået coronavirus til at »forsvinde«, fortaeller professor David Paterson til news.com.au. Den ”kur” skal nu testes på mennesker, ligesom det allerede er sket i Frankrig med Klorokin-behandling.

Og i Cambridge i Massachusetts, USA har Moderna Therapeutics gennemført den første kliniske test af en mulig vaccine på et menneske. Bare 63 dage efter at den kinesiske regering delte den nye coronavirus’ genetiske udformning med dem.

Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at hasteprojekterne fortsat skal leve op til gaeldende lovgivning og godkendes af en videnskabsetisk komité og/eller af Laegemiddelstyrelsen og garanterer »fuld åbenhed« om tildelingen af støtte.

»Jeg forestiller mig i høj grad, at det bliver til gavn for vores faelles viden om den virus, der presser vores samfund globalt i ekstrem grad,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samtidig følger Laegemiddelstyrelsen løbende den internationale udvikling. Aktuelt har styrelsen registreret 169 igangvaerende studier inden for laegemidler til behandling af coronapatienter – med alt fra Klorokin til stamcelleterapi – og fire studier af vacciner.

Vaccinestudiet fra Cambridge er det med den korteste tidshorisont. Ifølge oversigten fra Laegemiddelstyrelsen ventes vaccinestudiet fra Cambridge afsluttet i juni 2021. Andre vaccinestudier i Kina ventes tidligst gennemført i 2023. Derfor skal kampen mod coronavirussens haergen lige nu kaempes på flere fronter, forklarer Anders Perner.

»Erfaringerne fra influenza er, at det vigtigste er en vaccine, men det tager mindst et år at udvikle. Derfor er det meget vigtigt også at fokusere på den understøttende behandling,« siger han.

»Det er den, patienterne får nu, og det er forventningen, at den vil vaere en hjørnesten, indtil der kommer en vaccine.«

Egentlig ville Line Garde bare gerne vide, om der stadig var et åbent supermarked på Samsø, eller om øen var lukket helt ned. Hun havde taenkt over statsministerens opfordring til at undlade unødvendige rejser, men med en mand og et barn af tre børn i risikogruppen for smitte overvejede familien op til weekenden i sidste uge at forlade sit lille raekkehus i Hørsholm.

Familien ville isolere sig i sit sommerhus på Samsø, hvor der var langt til naboer og højt til himlen. Et spørgende opslag på en lokal Samsøside på Facebook kastede hende ud i en mindre shitstorm. Hun blev kaldt uansvarlig og blev spurgt om, hvorvidt hun ville have lig på samvittigheden.

Line Garde blev mødt af #staythefuckhome-bevaegelsen. Dens voksende udvikling kan udledes af de mange profilbilleder på Facebook med en lyserød tekst med ordene »#stayTheFuckHome

A movement to Stop the Covid-19 Pandemic«.

Manden bag den kontante opfordring er en tysk softwareudvikler ved navn Florian Reifschneider. I begyndelsen af marts skabte han hjemmesiden www.staythefuckhome.com, der med et manifest bestående af 12 ligefremme opfordringer på nuvaerende tidspunkt er oversat til 17 sprog, og hjemmesiden rundede, ifølge stifteren, for få dage siden 2 mio. besøgende. Til Huffpost UK har Reifschneider forklaret, at han var frustreret over at se, at folk ikke tog epidemien alvorligt nok. Desuden har han selv naer familie, der er i risikogruppen.

Bankede på

En af bevaegelsens frontkaempere på de sociale medier er Søren K. Villemoes, journalist og debatredaktør på Weekendavisen. Han opfordrer alle til selvvalgt isolation. I et meget delt Facebook-opslag skrev han blandt andet:

»Kaere danskere, hvis I ikke begynder at tage det her meget seriøst lige nu, så kommer følgende til at ske. Om få uger er vores sundhedssystem kollapset. Folk kommer til at ligge og dø i stor stil. De fleste kvalt af iltmangel. Taenk lige over det: I Danmark vil vi efterlade mennesker til at dø uden behandling i stor stil ...«

Reaktionerne var alt fra overvaeldende støtte til beskyldninger om at skabe frygt og vaere »moralpoliti«.

»Jeg har skruet lidt ned for det, men jeg forsøger at opildne folk til at tage det seriøst. Hvis man på nogen måde er i tvivl, så bliv hjemme, lad forsigtighedsprincippet råde. Du behøver kun et C-niveau i matematik og ikke en mand i hvid kittel for at regne ud, hvor det her kan baere hen, men alligevel forstår mange stadig ikke, hvilket helvede der meget vel kommer til at saenke sig over os meget snart,« siger Søren K. Villemoes.

Han hoster og er i selvvalgt isolation i sit hjem. Da han i denne uge hørte overboens søn på trapperne med sine venner, åbnede han døren.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle vaere den slags person, der skaelder overboens teenagesøn ud for at have venner på besøg. Men jeg spurgte dem, hvordan de ville have det med at vaere skyld i aeldre menneskers død. Det havde de ikke et godt svar på,« siger Søren K. Villemoes.

Til kritikere af det lyder hans svar:

»Jeg udøver maksimal social kontrol lige nu. Relationerne mellem borgere har aendret sig – de sociale kontrakter er brudt, og det skete hen over en enkelt dag. Indtil i sidste uge var det et brud på en social kontrakt, hvis man ikke gav hinanden hånden – nu er det omvendt.«

Kaldt paranoid

En anden #staythefuckhomeagitator er Sarah Glerup. Som respiratorbruger med muskelsvind er hun ekstra udsat. Hendes retorik svinger mellem opslag som »Fede ting, du kan lave i karantaene« og »Når du siger, at corona heldigvis kun er rigtig farlig for gamle og svage – så siger du, at jeg sagtens kan undvaeres«.

»Jeg har ikke vaeret uden for en dør siden tirsdag, og jeg bliver også kaldt paranoid af alle mulige folk. Men hvis det får folk til at regulere deres

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle vaere den slags person, der skaelder overboens teenagesøn ud for at have venner på besøg. SØREN K. VILLEMOES, JOURNALIST, WEEKENDAVISEN