Skattefrie vennetjenester?

Sort arbejde, vennetjenester og frivilligt velgørende arbejde er interessant ud fra mange synsvinkler. Skattemyndighederne har også øje på området. Men området er ikke praeget af stor klarhed, og reglerne kan føre til overraskende resultater.

Bagtaeppet for beskatning af sort arbejde, vennetjenester m.v. er skattelovgivningens almindelige udgangspunkt – nemlig at enhver form for indtaegt er skattepligtig.

Men dette udgangspunkt har gennem årtier vaeret brudt af en – ikke naermere defineret eller på anden måde afgraenset – praksis hos skattemyndighederne om skattefritagelse vedrørende vennetjenester.

En sådan praksis er imidlertid vanskeligt håndterbar i det juridiske system. Det er således ganske vanskeligt at afgraense en praksis, der består i, at skattemyndighederne har afstået fra at rejse sager om beskatning af vennetjenester i konkrete sager.

En anden problemstilling i denne sammenhaeng er i sagens natur, at skattemyndighederne kun i begraenset omfang overhovedet får kendskab til vennetjenester.

Oveni kommer, at en praksis hos skattemyndighederne om ”ikke at rejse en sag i givne tilfaelde” efter domstolenes opfattelse ikke skaber en sådan praksis, som en skatteyder i en konkret sag kan påberåbe sig som grundlag for skattefritagelse.

Med andre ord: en helt igennem vanskelig retsstilling.

Gensidig bistand?

Nogle sager er dog blevet rejst i tidens løb.

Eksempelvis kan naevnes en sag fra 1965, hvor nogle selvbyggere hurtigt kom til den erkendelse, at man var bedre stillet, hvis man hjalp hinanden, således at den ene selvbygger fik hjaelp af den anden selvbygger til at opføre sit selvbyggerhus, hvorefter den første selvbygger hjalp den anden selvbygger på samme vis.

Dybest set havde hver selvbygger ydet en indsats for den anden og fået et vederlag i form af hjaelp fra den anden. Her blev begge selvbyggere beskattet af det vederlag, som de hver isaer havde fået i form af hjaelp fra den anden.

Den noget hårde praksis blev dog blødt op i en meddelelse fra Skattedepartementet fra 1975. Her var der tale om en fader, der ikke var håndvaerker, som havde ydet en søn assistance i forbindelse med sønnens opførelse af et enfamiliehus. Der var altså ikke tale om gensidig bistand, da sønnen ikke forudgående eller efterfølgende havde hjulpet faderen.

Skattemyndighederne fandt her, at sønnen ikke skulle svare gaveafgift af faderens arbejdsydelse.

Endvidere oplyste Skattedepartementet i samme meddelelse, at en arbejdsydelse praesteret i en tilsvarende situation uden for ”gaveafgiftsområdet”, dvs. uden for den naere familie, efter praksis ikke ville blive indkomstbeskattet, når der ikke forelå gensidig bistand.

Lovgivning om vennetjenester

I 2012 vedtog Folketinget imidlertid saerlige regler om beskatning vedrørende vennetjenester.

Af lovforslaget fremgik dengang, at man ønskede at »lovfaeste praksis for skattefri familie- og vennetjenester«. Formålet med at vedtage udtrykkelige regler var for det første at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerne og borgernes opfattelse af, hvilke ydelser der ikke bør beskattes. Og dernaest at tydeliggøre, hvilke ydelser der ikke udløser skattepligt.

I loven blev herefter fastsat, at en skatteyder ikke skal beskattes af »vaerdien af saedvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfaeren som et udslag af almindelig hjaelpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester)«.

Skattefritagelse forudsaetter endvidere efter loven, at følgende fire betingelser er opfyldt:

1) Ydelsen må ikke vaere af kommerciel karakter.

2) Ydelsen må ikke indgå i organiseret byttehandel.

3) Ydelsen må ikke bestå i forud aftalt udveksling af ydelser.

4) Ydelsen må ikke inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.

Hvornår er en vennetjeneste skattefri?

Efter lovforslaget til de senere vedtagne regler fra 2012 kan der blive tale om skattefri vennetjenester mellem familie eller venner i bred forstand – det vil sige personer, som har et naermere kendskab eller et personligt forhold til hinanden.

Ydelser inden for privatsfaeren

For at opnå skattefritagelse vedrørende en vennetjeneste skal der efter loven endvidere vaere tale om »ydelser inden for privatsfaeren«.

Det drejer sig om ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne selv i husstanden, herunder husholdningsarbejde som f.eks. indkøb, hjaelp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt pasning af børn i hjemmet om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter.

Der kan også vaere tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelser som f.eks. havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen.

Saedvanlige ydelser

Med ordvalget ”saedvanlige” ydelser inden for privatsfaeren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjaelpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet.

Ud over de ovenfor naevnte eksempler blev i lovforslaget fra 2012 naevnt hjaelp til faeldning af et trae i naboens have, hjaelp til bygning af en god vens carport, hjaelp i forbindelse med sygdom i form af f.eks. indkøb af madvarer og tøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v.

Ifølge lovforslaget fra 2012 er faellesnaevneren for de opregnede eksempler, at de ikke har vaesentlig økonomisk vaerdi for modtageren.

Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste.

Aftaler om løbende ydelser

Men en fast aftale om løbende ydelser kan få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri.

Hvis der f.eks. indgås en aftale mellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus en gang om ugen i fire timer, mod at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, er der i realiteten tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er skattefri.

Hertil kommer, at det i en sådan situation kun vanskeligt kan tales om tjenester udført som et udslag af almindelig hjaelpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement.

Udslag af almindelig hjaelpsomhed o.l.

Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et ”udslag af almindelig hjaelpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement” inden for privatsfaeren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager, eller fordi der så samtidig erhverves et tilsvarende modkrav. Om den fornødne gavmildhed eller hjaelpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydre omstaendigheder.

Organiseret byttehandel

Ydelserne må heller ikke indgå i ”organiseret byttehandel”. Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse.

Undertiden etableres der byttebørser, hvor personer kan byde ind med en tjeneste eller ydelse. Personerne får ikke betaling i form af kontanter, men får et modkrav i form af en gentjeneste.

Her er der ikke tale om skattefri familieeller vennetjenester, men derimod om kommerciel samhandel med ydelser eller naturalier.

Forud aftalt udveksling af ydelser

Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består i en ”forud aftalt udveksling af ydelser”. Udveksling af ydelser, som aftales eller afstemmes på forhånd, kan ikke karakterise

der indgår kontanter eller andre likvide midler (check, gavekort, tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtraeder der skattepligt.

En konkret afgørelse

Der foreligger ikke mange offentliggjorte afgørelser om beskatning af ydelser, som eventuelt kunne anses som en skattefri vennetjeneste.

Men en afgørelse fra Landsskatteretten fra december 2019 påkalder sig en vis opmaerksomhed.

Sagen drejede sig om indehaveren af en tøjbutik, som havde vaeret syg i en laengere periode og i den forbindelse havde modtaget sygedagpenge. Medens indehaveren var sygemeldt, havde indehaveren fået hjaelp af flere venner samt familiemedlemmer, herunder en søster samt en morbror og tante, til at ekspedere i butikken. Under sygdomsperioden sås et fald i butikkens omsaetning på knap 8 pct. fra 1,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr.

Efter en gennemgang af sagen havde skattemyndighederne beskattet indehaveren af en gave i form af hjaelpen fra familie og venner. Vaerdien af denne ydelse havde skattemyndighederne fastsat til godt 150.000 kr.

Denne beskatning blev fastholdt af Landsskatteretten ved en afgørelse fra 18. december 2019.

Landsskatterettens begrundelse var, at hjaelpen fra familie og venner kunne betragtes som en gave til butiksindehaveren. Da der ikke var tale om en gave fra den naermeste familie, og gaven følgelig ikke var omfattet af gaveafgiftsreglerne, var gaven skattepligtig indkomst for indehaveren.

Intet fradrag

Når Landsskatteretten nu var nået frem til, at der var tale om en gave, og gaven bestod af bistand til butikkens drift, dvs. ”personaleudgifter”, mente indehaveren, at han havde krav på et tilsvarende fradrag for ”lønudgifter” i forbindelse med driften, dvs. et såkaldt korresponderende fradrag.

Grundsynspunktet var i sagens natur, at han ikke ville have vaeret i stand til at opretholde en skattepligtig omsaetning på 1,1 mio. kr., medmindre han havde modtaget hjaelpen fra familie og venner eller alternativt havde ansat fremmed hjaelp. Og løn til en sådan fremmed assistance ville klart have vaeret fradragsberettiget.

Men Landsskatteretten afviste et fradrag for lønudgifter, da indehaveren ikke havde vaeret retligt forpligtet til at betale en udgift til assistance i virksomheden, svarende til størrelsen af den modtagne gave.

Tilbage stod indehaveren således med en ekstraregning for bistanden i form af skatten af de godt 150.000 kr.

Rokader

Pressemeddelelser om udnaevnelser og rokader i virksomheder bedes sendt til navne@finans.dk