Bekymring i halvtomme laegehuse: »Kraeft holder ikke op med at vise sig, fordi der er en coronaepidemi«
Patienterne holder sig fra laegehuse og akutmodtagelser under coronaepidemien. Men man skal ikke sidde alvorlige symptomer overhørig, advarer laegerne.
»Surrealistisk.«
Det er det udtryk, som ligger øverst i ordforrådet, når praktiserende laege Tonny Stoltz Olsen fra Struer skal beskrive sin hverdag midt i en coronatid. For mens nogle dele af sundhedsvaesenet arbejder i døgndrift for at gøre klar til coronaepidemiens forventede haergen og peak om et par uger, er der meget, meget stille ved indgangen til det danske sundhedsvaesen. Hos de praktiserende laeger.
»Folk holder sig vaek – også mere, end vi havde forventet,« siger laegen fra Struer, der sidder i kompagniskab med to andre laeger. Deres praksis har desuden fire sygeplejersker og fire sekretaerer ansat.
En del af nedgangen er ifølge Tonny Stoltz Olsen helt forklarlig, fordi mange af de kontroller, som normalt fylder i laegens kalender, er skubbet. Samtidig er den generelle henstilling, at mennesker med mistanke om coronavirus holder sig vaek fra laegens ventevaerelse og konsultation, men i stedet ringer. I det hele taget bruger laegen mere telefon og videokonsultation i øjeblikket, så alle kontakter bliver besvaret.
»Ellers har vi jo ikke lukket, men alle de andre ting, vi ser i hverdagen, er på en eller anden maerkelig måde forsvundet,« siger laegen.
Folk er bange
Samme iagttagelse har andre praktiserende laeger. Ifølge Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, har myndighedernes klare budskaber om at undlade at møde op hos laegen tilsyneladende skraemt danskere fra at få undersøgt symptomer, der kan vaere alvorlige.
»Vi oplever desvaerre, at mange mennesker nu er bange for overhovedet at kontakte os. Folk taenker, at vi laeger nok slet ikke vil forstyrres, og at man ikke må belaste sundhedsvaesenet. Men ”bliv hjemme” betyder ikke, at man ikke må henvende sig til laegen, hvis man oplever f.eks. alarmsymptomer på kraeft eller hjerteproblemer,« siger Anders Beich.
Han kalder det »en reel bekymring«, at mange holder deres symptomer for sig selv uden at henvende sig til laegen i denne tid.
»Det er et vigtigt budskab til befolkningen, at man ikke skal tro, at man ikke må belaste sundhedsvaesenet i denne tid. Hvis man f.eks. får aendret afføringsmønster eller bløder, når man går på toilettet, skal man selvfølgelig henvende sig. Kraeft og andre alvorlige sygdomme holder ikke op med at vise sig, fordi der er en coronaepidemi,« påpeger han.
Danskernes tilbageholdenhed kan på sigt få konsekvenser, lyder det fra laegeformanden.
»Alt det, vi nu gør for at undgå at smitte nogle, kan jo vise sig at gøre mere skade end gavn, hvis der er andre, som bliver vaek med alvorlige symptomer,« siger Anders Beich, som understreger, at folk stadig kan blive henvist til undersøgelser på sygehuset eller hos speciallaeger.
90 pct. faerre patienter
Siden coronaudbruddets start er antallet af patienter, som møder op og undersøges i Anders Beichs laegeklinik, reduceret med omkring 90 pct. i forhold til normalen. Billedet er formentlig nogenlunde det samme hos andre laeger, vurderer han. En del af de saedvanlige konsultationer klares nu med telefonog videokonsultation. Og det fungerer overordnet fint i den specielle situation, vi er i, lyder det. Også konsultationer om psykiske problemstillinger som angst, depression, stress kan for de flestes vedkommende uden de store problemer foregå via video.
At coronaepidemien også gør indhug i laegernes indtjening, laegger han dog ikke skjul på.
»De meldinger, vi får, tyder på, at omsaetningen er reduceret med omkring 50 pct. for tiden. Men vi står også klar til at løse de ekstraopgaver, som kommer, når hospitaler i stor stil forventes at udskrive patienterne endnu hurtigere for at gøre plads til coronapatienter
indlagte og faerre, der ankommer med akut medicinsk sygdom eller tilskadekomst. Det kan vaere, fordi folk isolerer sig og holder sig fra aktiviteter, der kan give skader, men det er ikke noget, vi har undersøgt systematisk,« siger han.
På Sygehus Lillebaelt lyder det fra kommunikationschef Cathrin Tromborg Braestrup, at man har »lidt mindre at lave« på akutmodtagelsen. Personalet har dog samlet set ikke faerre opgaver, for udover at hjaelpe med coronahåndteringen er mange af medarbejderne ved at gennemgå en opkvalificering.
»Det kan vaere alt fra kurser i intensivpleje til medicinsk sygepleje. Laeger, der skal opdateres på at håndtere intensive patienter, og rengøringspersonale og portører, som skal undervises i hygiejne og korrekt på- og aftagning af vaernemidler,« siger Cathrin Tromborg Braestrup.
Faerre coronapatienter end frygtet
Heller ikke i orkanens øje på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital er der ifølge ledende overlaege Lars Østergaard travlt.
»Vi får ikke så mange coronapatienter, som vi kunne have frygtet, og i øjeblikket har vi kun taget en tiendedel af den kapacitet, vi har reserveret til coronapatienter, i brug,« siger han, der vurderer, at de faerre patienter kan forklares ved, at mange af de generelle indgreb i befolkningens bevaegelsesfrihed faktisk har virket og daempet smittespredningen.
Samme forklaring bruger Lars Østergaard, når han ser ud over de andre patienter, som infektionsmedicinsk afdeling normalt modtager.
»Det er folk med lungebetaendelse og andre infektionssygdomme, som vi har faerre af i øjeblikket. Det kunne tyde på, at disse former for sygdomme også spredes mindre i øjeblikket, fordi folk efterlever de officielle råd om at holde sig inde, holde afstand, holde god håndhygiejne osv.,« siger han.
Praktiserende laege Tonny Stoltz Olsen har flere forklaringer på, hvorfor patienterne holder sig vaek. Mange foraeldre er i øjeblikket hjemme med deres børn og har derfor ikke brug for en hurtig afklaring, hvis ungerne bliver sløje, får feber og hoster.
»De fleste er ikke laengere presset af barnets første sygedag, men kan blive hjemme og se det an. De er taettere på deres børn og måske derfor mere rolige,« siger laegen, som dog også mener, at der er tale om en mere generel holdnings- og adfaerdsaendring.
»Graensen for, hvad der er farligt, har rykket sig. Folk taenker måske, at den hudplet, jeg er lidt bekymret for, ikke er noget i sammenligning med de lidelser, jeg ser i fjernsynet,« siger han.