EU-TILTAG MOD CORONAKRISEN

lignende i fremtiden? Der kommer helt sikkert en tid for den debat. Men set fra vores side har EU og kommissionen i saerdeleshed inden for meget kort tid og over for en epidemi, der har udviklet sig meget hurtigt, brugt alle til rådighed stående midler og vist stor fleksibilitet. Noget har virket godt, noget har virket mindre godt. Alle laerer under krisen. Og vi vil komme til et tidspunkt, hvor vi vil reflektere over erfaringerne og over, hvordan ting kan forbedres til fremtiden.«

Krigen kraever Marshall-hjaelp

På torsdagens topmøde bliver et andet centralt punkt økonomien.

De fleste lande har lanceret deres egne hjaelpepakker for at holde hånden under isaer små og mellemstore virksomheder med støtte og lån for milliarder af euro.

Det skal hjaelpe landene gennem den aktuelle krise. Men det er kun begyndelsen.

»Vi ved ikke, hvornår, men der kommer en anden bølge, hvor økonomien skal kickstartes igen. Europa står foran to opgaver. Dels

EU’s institutioner har taget en raekke initiativer mod krisen, bl.a.:

Lukket de ydre Schengengraenser og foreslået ”grønne baner” til godstransport over de lukkede indre graenser. Arrangeret faelles indkøb af masker, handsker og andet medicinsk udstyr og indkøbt udstyr som masker og respiratorer til EU-lagre for 50 mio. euro.

Fået Netflix og Youtube til at saenke opløsningen på streaming for at mindske presset på internettet.

Tilladt flyselskaber at beholde slots i lufthavnene, selv om de i en periode ikke gør brug af dem. Øget forskningen i coronavirus med ca. 90 mio. euro.

Hjulpet EU-borgere hjem. Dispenseret fra regler om statsstøtte til hjaelpepakker og åbnet for brud med normal budgetdisciplin.

Den Europaeiske Centralbank har sat 750 mia. euro af til at opkøbe statsgaeld.

Sat 37 mia. euro af til at modvirke krisen.

skal vi holde et samfund sammen, mens økonomien bremser fuldstaendig op. Dels skal vi på et tidspunkt genstarte en økonomi, som vi selv har bremset i to, tre, fire måneder. Det har vi aldrig prøvet før,« siger José Torreblanca fra Madrid.

Det var også fra Spanien, der i weekenden kom et opråb om en ny ”Marshall-plan”. Premierminister Pedro Sanchez opfordrede til »den største mobilisering af økonomiske og materielle ressourcer i historien«.

»Europa er i krig med coronavirussen, så vi må svare med alle vores våben og alle vores instrumenter. Der er ingen undskyldning for ikke at mobilisere alt,« sagde han ifølge Financial Times.

I tirsdags var eurozonens finansministre samlet foran deres videoskaerme for at drøfte faelles svar mod den økonomiske krise, der følger coronavirussen, og som har født dystre prognoser om negative vaekstrater på omkring 10 pct. i år i de mest udsatte lande.

Interessen samler sig om den Europaeiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), der blev født af finanskrisen. Fonden er på 500 mia. euro, omkring 4 pct. af eurozonens bruttonationalprodukt, der kan belånes i svaere tider.

Isaer Spanien, Frankrig og Italien presser på, for at ESM’en skal kunne bruges mod coronakrisen, mens andre ikke mener, krisen er stor nok endnu.

»Vi kører gennem tågen, og vi ved ikke, hvordan naeste fase ser ud. Det er godt, at vi har ESM i vores vaerktøjskasse. Vi mener, der er klar logik at holde den i arsenalet og ikke fyre den af for tidligt,« sagde Hollands finansminister Wopke Hoekstra i en kommentar efter mødet.