Alt er lukket ned, og det kan tage år, før rejselysten vender tilbage
Flyselskaber og rejsebranchen forbereder sig på, at konsekvenserne af coronakrisen kan blive meget langvarige. Få tror på et hurtigt comeback for flytrafik og ferierejser.
Luftfarten og rejsebranchen forbereder sig på, at det kan tage år, før rejselysten er tilbage på samme niveau som før coronakrisen. Forventningen er, at usikkerheden om bekaempelsen af coronavirus i stor stil vil få forbrugerne til at holde igen med at bestille flybilletter og pakkerejser langt frem i tiden.
Nok så afgørende er det, at epidemien traekker dybe spor i økonomien langt frem. Allerede nu er der udsigt til, at blot få uger med coronavirus vil sende store dele af verdensøkonomien i recession.
Erfaringen fra tidligere økonomiske kriser er, at det vil ramme lysten til at rejse, når det ikke er nødvendigt. Samtidig vil der vaere en bekymring for, om det er sikkert at tage til udlandet.
Dertil kommer, at coronakrisen kan påvirke adfaerden både blandt de fritidsrejsende og i erhvervslivet. Det kan yderligere bidrage til salg af faerre rejser og flybilletter.
Kriserne
Blandt flyselskaberne og i rejseindustrien er der bred enighed om, at denne krise er større end efter terrorangrebene i New York, sars, finanskrisen og askeskyen – lagt sammen.
Efter terrorangrebene i New York i 2001 blev alle flyvninger i USA suspenderet, men restriktionerne blev lempet efter få dage. I en lang periode faldt rejselysten, fordi forbrugerne var i chok over det spektakulaere terrorangreb, der fik de to tårne i World Trade Center til at styrte sammen. Men efter nogle måneder var den vaerste frygt forsvundet, og langsomt begyndte flytrafikken at blive normaliseret.
Sars-epidemien i 2003 påvirkede isaer den asiatiske flytrafik, mens de globale effekter var mindre.
Finanskrisen, der ramte i slutningen af 2008, trak dybe spor ind i 2009, og først i 2010 vendte vaeksten for alvor tilbage.
Askeskyen lammede flytrafikken i nogle dage i 2010, men da asken forsvandt, vendte trafikken tilbage.
Med coronakrisen har luftfarten aldrig oplevet noget lignende. Mange flyselskaber har stoppet alle flyvninger, og naesten alle andre har reduceret aktiviteten med mellem 75 og 100 pct. Ingen ved, om det vil vare i uger eller måneder. Den internationale luftfartsorganisation IATA forudser, at branchen vil miste 44 pct. af omsaetningen i år i forhold til 2019. Det svarer til mere end 1.700 mia. kr.
Flyselskaberne
Alle kriser er forskellige, men i luftfarten anser man finanskrisen, der ramte i efteråret 2008, som det bedste pejlemaerke. Den globale økonomiske nedtur fik flytrafikken til at falde markant i de sidste måneder af året og langt ind i 2009. Først i 2010 steg passagertallene igen.
Erhvervslivet skar dybt i omkostningerne, og det ramte også rejseaktiviteten. Møder, konferencer og forretningsrejser blev udsat eller aflyst. Den langsigtede effekt har også vaeret maerkbar. Vaeksten i forretningsrejser har ikke vaeret den samme siden finanskrisen, fordi man fandt ud af, at man kunne klare sig med faerre flyvninger. Samtidig fandt erhvervslivet ud af, at der var mange penge at spare ved at droppe business class og flyve på økonomiklasse. På de korte ruter er efterspørgslen efter de dyre pladser forrest i flyet aldrig vendt tilbage i samme omfang.
Stigende arbejdsløshed og usikkerhed om økonomien påvirkede ferietrafikken gennem lang tid efter finanskrisen, og der gik et år eller to, før rejselysten vendte tilbage til et mere normalt niveau.
SAS forudser, at der vil gå lang tid, før trafikken kommer tilbage på niveau før coronavirus.
»Når restriktionerne er ophaevet, forventer vi, at trafikken kun gradvis vil vende tilbage, og det forbereder vi os på,« siger Simon Pauck Hansen,
koncerndirektør i SAS med ansvar for driften.
Samme melding kommer fra Norwegian, der i disse dage kaemper for at skaffe likviditet og kreditter for at overleve krisen.
»Vi gør klogt i ikke at tro, at der kommer et lynhurtigt rebound. Det kommer til at tage tid. Der vil vaere en periode, hvor folk er bekymrede for, om de udsaetter sig for en risiko ved at rejse til udlandet,« siger Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian.
Rejsebranchen
Rejsebranchen er udfordret som aldrig tidligere. Udenrigsministeriet fraråder rejser til hele verden, og graenserne i mange lande er lukkede. På få uger er forretningsgrundlaget forsvundet fuldstaendigt, og masser af rejsearrangører frygter et kollaps.
Nogle få forsøger at holde fast i den ønskesituation, at det meste overstået efter nogle uger, hvorefter forbrugerne igen vil købe rejser.
De fleste forbereder sig på en langvarig krise, der vil gå hårdt ud over salget af rejser i sommeren, der er branchens absolutte højsaeson.
»Vi har ingen forhåbninger om bare at vende tilbage til normalen, lige når det her er overstået,« siger Jan Vendelbo, adm. direktør for Spies, Danmarks største rejseselskab.
Han mener, det er naivt at tro, at folk vil stå i kø for at rejse, når restriktionerne lempes eller haeves. Forhåbningen hos Spies er, at man under optimale omstaendigheder vil nå et salg i juli på 5060 pct. af det normale.
Ole Egholm, direktør i Dansk Brancheanalyse, har fulgt rejse- og hotelbranchen i 20 år. Også gennem kriser.
»Vi er først nu på vej ind i orkanen, og jeg forventer desvaerre ikke, at styrtdykket i efterspørgslen på flybilletter, rejser og hotelovernatninger bare går over, når vi får lov at rejse igen. Der kan gå et år, to år, flere år,« siger han til Standby.dk.
Ole Stouby, adm. direktør i Travelmarket.dk, tror heller ikke på et hurtigt comeback for rejseindustrien.
»De økonomiske konsekvenser vil vaere tunge og gøre ondt. Det skaber utryghed om egen økonomi, og det vil ramme rejselysten i lang tid fremover,« siger han.
Han tilføjer, at eksperterne taler om en anden bølge i coronavirus senere på året. Det bidrager til usikkerheden.
I Kina er coronakrisen toppet, men rejselysten er ikke vendt tilbage. Ifølge en analyse foretaget af konsulentvirksomheden Boston Consulting Group forventer 43 pct. af kineserne at bruge faerre penge på ferie og rejser i de kommende seks måneder.
Adfaerden
Et andet spørgsmål optager luftfarten og rejseindustrien: Hvordan vil flere uger eller måneder uden flytrafik eller ferierejser påvirke erhvervslivets og forbrugernes adfaerd i årene fremover?
Mange millioner medarbejdere arbejder hjemmefra, virksomhederne har indstillet rejseaktiviteterne, og møder og konferencer er blevet aflyst.
I stedet er der skruet voldsomt op for de virtuelle møder. Virksomhederne melder om et boom i salget af udstyr til afvikling af videomøder både internt i virksomhederne og på tvaers af landegraenser.
Mulighederne og kvaliteten er blevet langt bedre, og det kan betyde et fald i forretningsrejser, hvis virksomhederne finder ud af, at de virtuelle møder er et godt alternativ til dyre og tidskraevende flyrejser, som ovenikøbet belaster CO2-regnskabet.
»Det kan absolut ikke udelukkes, at virksomhederne vil se et mindre behov for at rejse med fly. Det kan blive dyrt for flyselskaberne, der har en god indtjening på forretningsrejser,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Lysten til ferierejser er altid vendt tilbage efter perioder med krise, og denne trafik er vokset år efter år i takt med flere billige billetter efter lavprisselskabernes vaekst.
Nogle eksperter fremhaever, at betingelserne denne gang er anderledes. De peger på, at der er stigende bevidsthed om påvirkningen af klimaet ved flyrejser. Desuden kan eventuelle konkurser og fusioner i europaeisk luftfart bremse konkurrencen og føre til højere billetpriser.