Regeringen rykker taettere på dit privatliv i kampen mod corona
Nyt lovforslag vil give endnu flere muligheder for at begraense borgerne i at mødes − potentielt også i eget hjem. Politisk flertal tegner sig.
Strømmen af hastepakker med hidtil usete og helt ekstraordinaere tiltag fortsaetter med at rulle igennem Folketinget i et tempo, der normalt ville vaere totalt bandlyst.
Torsdag udtrykte et bredt flertal af partierne opbakning til en raekke nye tiltag, som regeringen kan tage i brug for at begraense smitten af coronavirus i samfundet.
Mest opsigtsvaekkende vil regeringen have mulighed for at stramme det gaeldende forsamlingsforbud, så det fremover skal kunne forbydes at samles mere end to personer, hvis det »måtte vise sig nødvendigt«. Det nuvaerende forsamlingsforbud, der blev indført i sidste uge, forbyder i udgangspunktet forsamlinger på mere end 10 personer.
Ifølge Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, skruer regeringen nu de håndtag, den allerede har, helt i bund.
»Hvis man tager de her skridt, så vil der kun vaere ét skud mere i bøssen, og det er et decideret udgangsforbud, som vi har set i en raekke andre lande. Det vil jeg opfatte som langt mere problematisk ud fra et menneskeretligt perspektiv,« siger han.
I det hårdt ramte Italien har et udgangsforbud vaeret i vaerk i flere uger, mens Spanien er gået i samme retning.
Jens Elo Rytter haefter sig ved, at et muligt forbud mod at forsamle sig mere end to personer vil kunne maerkes langt mere konkret for mange danskere.
»Vi er nu inde i det spaend, hvor det virkelig betyder noget i almindelige menneskers hverdag. For hvor tit er du sammen med ti personer? Du er oftere sammen med tre eller fire,« siger han.
I Storbritannien og Tyskland er forsamlinger på mere end to personer allerede i udgangspunktet forbudt, mens graensen i Østrig og Belgien går ved fem personer.
Hastelov på hastelov
Det er kun to uger siden, at Folketinget på én dag vedtog en historisk hastelov på epidemiområdet, som bl.a. gav sundhedsminister Magnus Heunicke mulighed for at indføre forsamlingsforbud samt tvangsindlaegge eller isolere smittede. De nye stramninger, som skal endeligt vedtages tirsdag, er en revidering af denne lov.
F.eks. praeciseres det, at forsamlingsforbuddet ikke kun gaelder egentlige arrangementer, men også enhver anden situation, hvor folk befinder sig på samme sted.
Personer i samme hustand eller »naermeste pårørende«, f.eks. aegtefaeller og børn, er dog undtaget.
Men der kan opstå saerlige situationer, som bringer forbuddet helt ind i folks private hjem.
»Hvis det måtte vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsaettes regler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en sådan måde, som skønnes at udgøre en saerlig fare for smitte,« står der i lovforslaget.
»Det viser, at man nu også kommer taettere på folks privatliv. Vi er ikke kun inde og give mulighed for at begraense folks forsamlingsfrihed, men også deres personlige frihed til at omgås deres venner derhjemme,« siger Jens Elo Rytter.
Både Venstre og Liberal Alliance finder dette punkt for vidtgående og efterlyser, at der bliver tilføjet et krav om en dommerkendelse.
Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen slog fast, at han ser positivt på at støtte tiltag, som regeringen finder nødvendige, men han har flere spørgsmål. Bl.a. hvilke »naere relationer« der vil vaere undtaget de nye regler.
Enhedslisten afviser ikke nye restriktioner: »Vi står i helt usaedvanlig alvorlig situation. Derfor skal vi kunne lave endnu mere vidtgående tiltag. Men det er afgørende for os, at det ikke bliver på bekostning af frihedsrettighederne,« sagde gruppeformand Jakob Sølvhøj (EL).
Nye Borgerlige advarer
Nye Borgerlige har ikke taget stilling til lovforslaget, men har store forbehold.
»Indtil der ligger en overbevisende argumentation for, at vi bliver nødt til at handle på det her og nu, bør magten blive hos Folketinget og rettighederne blive hos befolkningen,« sagde sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen (NB) under debatten i Folketinget.
Sundhedsminister Magnus Heunicke udtrykte forståelse for de kritiske indlaeg og lovede svar på partiernes bunkevis af spørgsmål under den videre lovbehandling. Men han fastholdt, at det er bydende nødvendigt, at myndighederne hele tiden kan vaere på forkant med smittens udvikling.
»Ellers kan vi risikere at spilde timer og dage, som vi ikke har,« sagde han:
»Vi har ikke den luksus, at kunne laene os op af evidens.«
Ministeren tilføjede, at dele af lovpakken »nok bliver brugt« − men ikke nødvendigvis alle dele.
Loven udløber 1. marts 2021, medmindre Folketinget forlaenger den.
Hårde strafskaerpelser
Torsdag blev også et hastelovforslag fra justitsminister Nick Haekkerup førstebehandlet, og også her var der bred politisk opbakning.
Ministeren vil skaerpe straffen markant for en raekke forbrydelser relateret til coronakrisen. F.eks tricktyverier, svindel med statens hjaelpepakker til erhvervslivet eller tyveri af vigtige vaernemidler såsom håndsprit.
Under coronakrisen skal simpelt tyveri af håndsprit fra sundhedsvaesenet således udløse en kortere faengselsstraf i stedet for en bøde. Bryder en person ind på et hospital eller en laegepraksis og stjaeler håndsprit for en vaerdi af 1.500 kr., skal straffen vaere 60 dages faengsel.
Baggrunden for skaerpelserne er, at politiet ifølge Justitsministeriet har fået 16 anmeldelser om tyveri af vaernemidler og 45 anmeldelser om bedrageri med relation til coronavirus.
Ifølge Justitsminister Nick Haekkerup skal dem, der udnytter coronakrisen til egen vinding have en saerlig straf.
»Man stjaeler af det samfundssind, som vi beder om,« sagde ministeren.
Lovforslagene skal vedtages endeligt tirsdag.