En helt nødvendig hjaelpepakke

Det kraever betydelig politisk selvbevidsthed at konstruere en hjaelpepakke til verdens største økonomi på bare en uge. Mindre kompliceret bliver det ikke, når arbejdet sker i et valgår, da andre interesser er i spil end at navigere så relativt omkostningsfrit gennem coronakrisen som vel muligt.

Beløbsrammen for hjaelpepakken i USA er på naesten 14.000 mia. kr. eller seks gange Danmarks bruttonationalprodukt. Da pakken i betydeligt omfang baserer hjaelpen på lån og lånegarantier, vil det reelle beløb ende med at blive mindre, men signalvaerdien er ikke til at misforstå.

Hjaelpepakker er tvingende nødvendige, når samfund fra dag til anden saettes i stå, og milliarder af mennesker beordres til at blive hjemme.

Ingen er laengere i tvivl om, at verdensøkonomien i dette og det naeste kvartal vil vaere i recession; defineret som en økonomisk vaekst, der er lavere end den globale befolkningstilvaekst. Hovedparten af industrilandene må forvente at vaere i recession i hele 2020; i nogle tilfaelde endda dyb recession. Afgørende er derfor hjaelpepakker, der forhindrer recession i at udarte til depression; herunder minimerer de negative beskaeftigelsesmaessige konsekvenser.

I en økonomi som den amerikanske, der for 70 procents vedkommende baeres af privatforbruget, vil husholdningerne stå i centrum for enhver indsats, og derfor har Kongressen valgt at gribe til samme model som under finanskrisen; i bogstavelig forstand at sende en check til alle – 8.300 kr. til voksne og 3.450 kr. til hvert hjemmeboende barn. Så laenge pandemien saetter dagsordenen, og hovedparten af den amerikanske befolkning frygter at blive smittet, er effekten af et sådant tiltag tvivlsom. Pengene vil formentlig blive sparet op eller brugt til at nedbringe gaeld.

At hjaelpepakken spaender et sikkerhedsnet ud under arbejdsmarkedet, burde vaere selvindlysende. I afvigte uge meldte 3,28 mio. amerikanere sig ledige. Normalt kan de kun oppebaere dagpenge i et halvt år. Perioden er nu udvidet til 10 mdr., ligesom bl.a. selverhvervende nu har adgang til at få dagpenge. Ledighedstallet understreger, at likviditetsstøtte til isaer mindre virksomheder er afgørende, dels for at sikre deres overlevelse, dels for at forhindre, at mange millioner amerikanere kastes ud i arbejdsløshed.

Uundgåeligt må man frygte, at bureaukratiet i en så stor økonomi som den amerikanske vil betyde en traeg udrulning af hjaelpepakken. Under finanskrisen gik der eksempelvis op til to måneder, før checken til husholdningerne nåede frem. Først og fremmest er det essentielt at undsaette virksomheder med faerre end 500 ansatte. Ikke alene er de jobmotoren i enhver økonomi; ofte udgør de også det centrale element i erhvervslivet uden for de store byer.

Indtil videre er valgkampen i USA skubbet i baggrunden, da der er tale om en national krise. Virkeligheden er dog, at der er store variationer i smittespredningen. New York tegner sig således for halvdelen af alle smittetilfaelde. Florida med godt 21 mio. indbyggere har stort set samme antal smittede som Danmark.

Hvor laenge borgfreden varer, kan man kun gaette på, men uvaegerligt er processen begyndt, hvor alle vogter på alle.

Praesident Donald Trump vil underskrive loven om hjaelpepakken, straks den er vedtaget i Repraesentanternes Hus. Han sidder med ansvaret for at administrere hjaelpen, og bureaukratiske fejlgreb vil derfor ende i Det Hvide Hus. Det er Trump fuldt bevidst om, og for tiden stiger støtten til ham.