»Hvis din likviditet falder dramatisk, er du i

Manglende likviditet er livsfarligt. Derfor har de store virksomheder for laengst vaeret i taet kontakt med bankerne og sikret sig en finansiel nødhjaelpskasse. Men det er nok ikke alle, der kan få en.

Likviditet er kongen. Manglende likviditet slår dig ihjel. Keep your banker happy.

Flosklerne bimler rundt i finansverdenen i disse dage, hvor coronakrisen har lagt både lande og virksomheder ned.

Når alt går i stå, er der ingen, der køber ind eller går ud og morer sig. Så kommer der ingen penge i kassen, og så løber virksomhederne tør for likviditet.

»Derfor er alle store virksomheder allerede i taet kontakt med banken og har vaeret det et stykke tid,« siger en kilde i en af de store banker. Virksomhedernes ledelse har fremlagt nøje gennemarbejdede risikoscenarier for at vise, at de er forberedt på det meste.

»Det gaelder også dem, der egentlig står solidt plantet finansielt. For man ved jo aldrig, om man får brug for en håndsraekning,« siger kilden. Og så kan det koste rigtig mange penge, hvis virksomheden løber tør for likviditet.

Uanset hvor økonomisk velpolstret en virksomhed er, kan den ikke klare sig uden likviditet, for regninger til underleverandører skal løbende betales, medarbejderne skal aflønnes, og de faste omkostninger skal daekkes.

På visse betingelser

Derfor indgår netop likviditet som et helt centralt parameter, når en virksomhed skal låne penge.

»NIBD over EBITDA er det vigtigste nøgletal overhovedet,« siger en finansdirektør i en stor dansk virksomhed indforstået og med tryk på stemmen.

Det er størrelsen af den netto rentebaerende gaeld (Net Interest Bearing Debt)i forhold til driftsindtjeningen (Earnings Before Interest, Tax, Depreciation and Amortixation).

Nøgletallet fortaeller, om der kommer penge nok ind i form af indtjening til at betale af på gaelden og til at betale alle de andre omkostninger. Derfor er netop det nøgletal afgørende for, hvor billigt en virksomhed kan låne i banken. Og derfor er likviditet ekstremt vigtigt.

»Hvert kvartal sender vi det nøgletal ind til banken, og hvis din likviditet over nogle kvartaler ikke er god nok, stiger prisen på din gaeld. Hvis din likviditet falder dramatisk, er du i deep shit,« siger finansdirektøren.

De danske virksomheder har efter flere års fremgang egentlig en god stødpude af kapital, så også derfor er likviditeten det eneste, der bekymrer.

Ikke kun banken, men i høj grad også investorer og kreditvurderingsbureauerne er meget optagede af den aktuelle likviditetskrise. Det maerker bl.a. Niels Granholm Leth, der er aktieanalysechef i Carnegie.

Mange opkald

»Vi får mange opkald fra investorer, der gerne vil vende situationen, og det, der optager dem mest, er frygten for, at det varer lang tid, og at mange lande vil vaere lukket ned i lang tid,« siger Niels Granholm Leth.

For når landene lukker ned, må forbrugerne ikke komme på gaden, og så udebliver indtjeningen.

»Når det er sagt, adskiller denne krise sig fundamentalt fra finanskrisen, for dengang kunne bankerne ikke låne penge ud, og nu er de meget ivrige. I hvert fald til langt de fleste af de børsnoterede virksomheder,« siger han.

Renten er i bund

Han peger også på, at langt de fleste selskaber under alle omstaendigheder vil kunne få en rente, der er til at betale.

»Det er rigtigt, at selskabernes indtjening påvirker deres låneomkostninger. Men de fleste opererer med løbende marginer, så et enkelt kvartal vil ikke slå fuldt igennem. Og man skal huske på, at vi går fra en situation med stort set nulrente til, at de måske skal betale en brøkdel af et procentpoint mere,« siger Niels Granholm Leth.

Det bekraefter en kilde i en af de store banker. Han er en af dem, der forhandler med

de store virksomheder om deres økonomi lige nu, og de gode kunder, der ikke er ramt af krisen, skal nok blive hjulpet igennem og have nem adgang til kredit.

Udfordringen

Men andre kan ende med en lidt mere anspaendt stemning ved Skype-konferencen.

For der er virksomheder og brancher, der virkelig kaemper i øjeblikket. Det er rejsebranchen, oplevelsesindustrien – herunder restauranter, koncertsteder og barer – og det er store dele af detailhandlen.

De kilder, som JyllandsPosten har talt med i bankverdenen, afviser, at man har en sort liste over brancher, man ikke vil hjaelpe finansielt i øjeblikket.

Man skal huske på, at vi går fra en situation med stort set nulrente til, at de måske skal betale en brøkdel af et procentpoint mere. NIELS GRANHOLM LETH, AKTIEANALYSECHEF I CARNEGIE

Men der er nogle, hvor kravene vil vaere høje.

»Vi hjaelper de selskaber, som har vist, at de kan håndtere en god forretning – også i en akut krise. Så stiller vi likviditet til rådighed, så laenge vi tror på, at krisen er midlertidig. Hvis deres marked mere eller mindre forsvinder, kan vi stadig godt hjaelpe dem et stykke ad vejen,« siger en bankkilde.

»Men det kan godt vaere, at vi på et tidspunkt ender med at bede aktionaererne om at traede til med øget kapital eller få en ny investor ind eller andre former for rekapitalisering,« tilføjer han.

Og så er der virksomheder, som naeppe skal regne med en finansiel håndsraekning lige nu. Det er dem, bankerne har en ”defensiv kreditpolitik” over for, som det hedder. De var så at sige allerede i bad standing, før krisen ramte.

Risiko har en pris

»Vi forventer jo, at denne krise vil vare i et stykke tid, og så vil effekterne på virksomhederne langsomt tage af. Men der vil vaere nogle, der ikke kommer over på den anden side. Heldigvis havde langt de fleste danske virksomheder en god økonomi, da krisen ramte. Men de virksomheder, som ikke har vaeret i stand til at drive en god forretning i de gode år, vi har haft op til coronaudbruddet, får svaert ved at få hjaelp gennem krisen,« siger en anden kilde, der også håndterer nogle af de store virksom heder.

De folk, der i disse dage sidder og strikker finansiering sammen for de store erhvervsvirksomheder, er enige om, at markedet for kredit ikke er det samme – heller ikke efter coronakrisen.

»Man kan vel sige, at vi bliver mindet om, at finansiel risiko har en pris, som den ikke rigtig har haft i et stykke tid. I hvert fald var prisen faldet til uhyggeligt lave niveauer, og de er nok forbi nu,« siger en af kilderne.

Prisen på penge med relativ høj risiko har vaeret presset i bund af dels de generelt meget lave renter, dels en pengerigelighed blandt både de professionelle investorer, de store virksomheder og de store private pengetanke, der alle har jagtet noget, der bare mindede om et afkast.

Ikke kun renten på risikokapital vil stige, tror en anden kilde. Det vil også andre betingelser.

»Ud over en helt anden pris på risiko vil man se krav til f.eks. virksomheders forsyningskaeder. Måske skal virksomheden laegge produktionen lidt taettere på markedet og i flere lande, så man ikke bliver ramt, når hele lande lukker ned. Måske skal man vaelge leverandører, der godt nok er lidt dyrere, men som sikrer bedre leveringssikkerhed,« siger en bankkilde.

I den forbindelse har det vist sig under coronakrisen, at stort set ingen virksomheder har vaeret sikret mod epidemi.

De forsikringer er ifølge kilder i genforsikringsbranchen igen begyndt at interessere erhvervslivet.