USA er ramt med lammende kraft
En eksplosiv vaekst i antallet af nye ledige samme dag, som en historisk hjaelpepakke er vedtaget.
I den forgangne uge meldte naesten 3,3 mio. amerikanere sig ledige, hvilket er en 12dobling i forhold til ugen før og fem gange så mange som i den uge, da der var flest under den verdensøkonomiske recession i 2009.
De 3,3 mio. er godt 2 pct. af de 150 mio. amerikanere, der hidtil har vaeret i arbejde, og hvis udviklingen måtte fortsaette i de følgende uger, vil den økonomiske opbremsning i verdens største økonomi blive langt vaerre, end de fleste økonomer og analytikere hidtil har forventet.
Minister maner til ro
Finansminister Steven Mnuchin har da også torsdag advaret mod at laegge for meget i tallene, da de efter hans opfattelse »er irrelevante set i forhold til hjaelpepakken«, der sent onsdag blev vedtaget af Senatet og nu afventer godkendelse i Repraesentanternes Hus, før den kan sendes til praesident Donald Trump til underskrift.
Så snart hjaelpepakken begynder at blive udrullet, mener finansminister Mnuchin, at mange virksomheder vil begynde at genansaette de medarbejdere, der nu har meldt sig som ledige.
Budgetunderskuddene
Hjaelpepakken er på 2.000 mia. dollars, eller taet på 10 pct. af USA’s bruttonationalprodukt (bnp), og er dermed omtrent dobbelt så stor som den finanspolitiske assistance, der blev givet i forbindelse med recessionen i 2009.
Endnu har Kongressens budgetkontor ikke fremlagt beregninger, der kan vise nettoeffekten af hjaelpepakken.
»En ikke uvaesentlig del af hjaelpen til erhvervslivet vil blive givet i form af statslån og statsgaranterede lån, der vil blive betalt tilbage over tid. Desuden vil der vaere et tilbageløb i form af skatter og afgifter,« forklarer Michael Pugliese, økonom i Wells Fargo & Company, USA’s fjerdestørste bank.
»Endvidere åbner hjaelpepakken for adgang til, at staten kan indtraede som aktionaer i større selskaber, der bliver nødlidende og får brug for en kapitalindsprøjtning. I sagens natur kan det ikke siges, hvorvidt sådanne aktieposter senere vil kunne saelges med fortjeneste,« føjer han til.
Før coronakrisen forventede Wells Fargo, at USA i finansårene 2020 og 2021 ville få statsfinansielle underskud på henholdsvis 1.050 mia. dollars og 1.100 mia. dollars.
I lyset af hjaelpepakken er vurderingen nu underskud på henholdsvis 2.400 og 1.700 mia. dollars.
»Selvsagt er beregninger på nuvaerende tidspunkt behaeftet med stor usikkerhed, men måtte de holde, vil de statsfinansielle underskud vaere på 11,2 pct. af bnp i finansåret 2020 og 7,9 pct. i 2021. Måtte det blive tilfaeldet, er der tale om de største underskud siden Anden Verdenskrig, da underskuddene toppede på 25-30 pct. af bnp,« påpeger Michael Pugliese.
»Den eneste trøst i situationen er, at centralbanken, Federal Reserve Bank, har givet sig selv mulighed for ubegraensede opkøb af statsobligationer,« føjer han til.
Faktisk kan hjaelpepakken vokse voldsomt i omfang, hvis det måtte vise sig nødvendigt, lyder vurderingen fra Wells Fargo.
»Ca. 450 mia. dollars i hjaelpepakken er øremaerket et kapitalindskud i Federal Reserve Bank med henblik på at kunne yde nødlån til virksomheder, delstater, amter og kommuner. Som reglerne er, må Federal Reserve Bank geare sådanne lån op til 10 gange, hvilket kan betyde udlån på op til 4.500 mia. dollars og dermed potentielt en samlet hjaelpepakke på over 6.000 mia. dollars,« understreger Michael Pugliese.
Husholdningerne
Det mest direkte element i hjaelpepakken er den check, som hovedparten af amerikanerne vil få i hånden.
Enlige med en årsindkomst på op til 75.000 dollars vil få 1.200 dollars, mens aegtepar med en årsindkomst op til 150.000 dollars vil få 2.400 dollars. I begge tilfaelde er der desuden en check på 500 dollars pr. hjemmeboende barn.
Oven i dette øges arbejdsløshedsdagpengene med 600 dollars om ugen i op til fire måneder, hvilket også gaelder for ansatte, der er sendt hjem uden løn.
Samlet vil disse tiltag kunne løbe op i 600 mia. dollars afhaengigt af udviklingen i arbejdsløsheden.
Et springende punkt bliver, hvor hurtigt checken til familierne når frem.
Udgangspunktet for beregningerne af, hvem der er berettigede, er årsopgørelsen for seneste indkomstår, men hvis den ikke foreligger, da året før.
Erfaringerne fra 2009 er, at det tog op til to måneder, før checken nåede frem, og der er vitterligt tale om en check sendt med posten. I USA har myndighederne ikke en generel adgang til kontooplysninger om borgerne, ligesom skønsmaessigt 15 mio. amerikanere ikke har en bankkonto.
I klassisk økonomisk taenkning skal den finanspolitiske hjaelpepakke stimulere økonomien ved f.eks. at ivaerksaette infrastrukturprojekter og ad den vej kanalisere penge ind i samfundshusholdningen samt bidrage til at daempe vaeksten i arbejdsløsheden.
Coronakrisen indgår imidlertid ikke i de økonomiske laerebøger.
»Med betydelige dele af samfundet lukket ned drejer den amerikanske hjaelpepakke sig om at sikre husholdningerne, erhvervslivet, delstater, amter og kommuners likviditet, så de kan forblive solvente, indtil vi er ude på den anden side,« forklarer Michael Pugliese og fortsaetter:
»Der er tale om et økonomisk eksperiment af hidtil uset omfang, som hviler på en forudsaetning om, at denne krise er overstået i løbet af relativt få uger. Det drejer sig om at købe tid, og med al den viden, vi har netop nu, er der rimelig grund til at antage, at vi slipper med en recession og dermed undgår en depression.«
Foreløbig vil alle holde vejret indtil naeste torsdag, hvor der igen offentliggøres tal for antallet af nye ledige.