Eksperter frygter, at coronakrisen vil bremse klimaindsatsen

Indtil for nylig havde Danmark kurs mod en 70 pct. lavere udledning af CO2. Nu frygter eksperter, at indsatsen bliver udskudt eller beskåret. Klimaministeren forudser, at noget vil blive forsinket.

Den historiske enighed om at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 pct. inden 2030 vakler.

De seneste uger er der brugt trecifrede milliardbeløb på at afbøde de vaerste virkninger af coronakrisen – og efter krisen forventer alle, at store dele af økonomien vil ligge i ruiner. Derfor frygter flere af Danmarks førende klimaeksperter, at den fremtidige klimaindsats kan blive aendret, fordi der ganske enkelt mangler penge.

Klimaministeren understreger, at ambitionerne er de samme, men forudser, at nogle brancher »skal bruge mere tid«.

Selv om et naesten enigt folketing står bag aftalen om de 70 pct., er alt nu vendt på hovedet, konstaterer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

»Statsministeren har jo sagt, at det ikke vil vaere det samme samfund bagefter – og det er ikke sikkert, at målsaetningen om at reducere udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030 vil vaere der efter krisen,« siger han.

»Der er en regning, som ingen ved, hvor stor bliver, der skal betales. Der vil vaere ting, man ikke kan gøre, fordi indtaegterne og pengene ikke vil vaere de samme. Der må blive lavet om på de politiske prioriteringer. Der er ingen tvivl om, at man blive nødt til at revurdere rigtig mange ting – herunder også vores klimaindsats,« lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Han tror, at sundhed, fødevareforsyning og hensynet til børn og aeldre vil blive prioriteret højere end klimaet.

»Og man skal formentlig et godt stykke ned af dagsordenen, før man kommer til klima,« lyder hans vurdering.

Kan blive udsat flere år

Også klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af klimaforskningscentret Nansencenteret i Bergen i Norge, er bekymret.

»På grund af coronakrisen er klimaet røget i baggrunden. Spørgsmålet er, om der er penge og vilje til klimaindsatsen på den anden side – det har jo vaeret svaert nok i forvejen,« siger Sebastian Mernild, der godt kan forestille sig en udskydelse af klimaindsatsen på mellem et halvt og to år.

»Der er stadig de samme udfordringer, men pengene er brugt. Nogle vil sikkert tale for, at man først gør noget for Danmark, før man gør noget for kloden. Det vil gøre det endnu svaerere at nå målene i klimaaftalen fra Paris, om at temperaturen på kloden højest må stige to grader.«

Sebastian Mernild, der er én af hovedforfatterne på den kommende klimarapport fra FN’s klimapanel (IPCC), mener, det ser mere mørkt ud for indsatsen mod klimaforandringer end for bare en måned siden.

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er enig i, at der bliver øget kamp om pengene til investeringer, når coronakrisen engang er overstået.

»Omvendt kan man ikke udelukke, at diverse hjaelpepakker kan blive brugt til grøn omstilling. Vi kan løse problemerne sammen, hvis vi vil – det er et politisk valg. Penge er noget, man trykker på en maskine, så de kommer aldrig til at mangle, med mindre nogen ønsker det.«

Katherine Richardson, professor på Københavns Universitet

og medlem af Klimarådet, ser to muligheder:

»I det ene forsøger man at gå tilbage til business as usual så hurtigt som muligt for at indhente det tabte og glemmer behovet for transformation. Det vil vaere katastrofalt for klimaet og øge risikoen for, at vi krydser tipping point og risikerer, at Jordens gennemsnitlige temperatur når så højt op, at samfundet, som vi kender det, bliver truet,« lyder hendes advarsel.

»I det andet bruger vi genopbygningsperioden til at igangsaette en samfundstransformation. Jeg tror, at vores adfaerd bliver vaesentlig anderledes efter det her. Mange vil rejse mindre – i hvert fald i arbejdsmedfør. Forbruget er faldet. Jeg ved også, at flere erhvervsledere overvejer at bruge denne pause til at gennemtaenke, hvordan de (klima)smart taender for hjulene igen.«

Klimaminister Dan Jørgensen understreger i et skriftligt svar, at regeringens klimaambitioner er de samme som før krisen:

»Den grønne omstilling bliver et grundvilkår for udvikling af det danske samfund. Den nye situation betyder sandsynligvis, at vi skal se på raekkefølgen i de initiativer, der skal igangsaettes. For nogle brancher vil det vaere svaerere at håndtere aendringer og nye krav i situationen. Se f.eks. på luftfarten, der er tvunget helt i knae. De vil nok have brug for lidt mere tid.«

Han peger samtidig på, at aftalen om at lade kommuner og regioner renovere kan betyde energirenoveringer. Han peger også på, at grønne investeringer i industrien kan vaere den motor, der kan få hjulene i gang igen.

DF: Børn og gamle før klima

Hos Dansk Folkeparti er klimaordfører Morten Messerschmidt klar til at revurdere klimaindsatsen.

»Vi kan ikke gennemføre noget, der ikke er penge til. Og en stor del af overskuddet er vaek. Derfor er vi nødt til at prioritere. Vi skal sikre, at sundhedsvaesenet kan tage sig af de aeldre og de svage. Sundhed, skoler og socialvaesen er vigtigere end at ramme de 70 pct. reduktion,« mener Morten Messerschmidt, der efterlyser en beregning fra regeringen af, hvor mange midler der er til rådighed for klimaindsatsen.

»Socialdemokraterne havde før valget en ambition om at reducere CO2-udledningen med 60 pct. Hvis det er prisen kun at reducere med 60 i stedet for 70 pct. for at komme igennem dette, skal de ikke høre et ondt ord fra os.«