Institut afviser mobilovervågning af enkelte borgeres faerden under krisen
Efter flere dages tavshed og kritik garanterer Statens Serum Institut, at brug af teledata ikke skal anvendes til at spore enkelte borgeres faerden under coronakrisen. Professor Anja Bechmann er stadig bekymret over tiltaget.
Der bliver på ingen måde tale om overvågning eller sporing af enkeltpersoners mobiltelefoner og bevaegelser under coronakrisen.
Sådan lyder garantien nu fra Statens Serum Institut (SSI), der i denne uge er blevet udsat for en tiltagende kritik, fordi instituttet har anmodet om adgang til teledata og befolkningens bevaegelsesmønstre via registreringer fra deres mobiltelefoner. Formålet er ikke at kortlaegge borgernes faerden, men at få et udtryk for kontakthyppighed i bestraebelserne på at forhindre coronasmittens spredning.
Hidtil har Statens Serum Institut afvist at svare på, om alle danskere skal overvåges, men nu lyder budskabet, at der er tale om en »afgrundsdyb misforståelse«, og at instituttet hverken kan eller vil spore eller følge enkeltindivider.
»Der er på ingen måde tale om sporing af enkelte mobiltelefoner eller enkeltborgere. Det, som vi gerne vil have fra telebranchen, er helt overordnede og fuldstaendig anonymiserede oplysninger om antallet af mobiltelefoner, som har skiftet geografisk placering inden for et givet tidsrum,« siger overlaege Robert Skov i infektionsberedskabet i Statens Serum Institut.
Han gør det klart, at det danske tiltag ikke kan sammenlignes med overvågningen i Taiwan, Sydkorea, Kina og andre asiatiske lande, hvor myndighederne helt praecist kan følge enkelte borgeres faerden.
Ingen personfølsomme data
»Vi har desuden lagt op til, at data fra teleindustrien skal gå ind i Danmarks Statistik, så folk slet ikke kan vaere i tvivl om, at Statens Serum Institut ikke kommer i naerheden af noget, der er personfølsomt,« siger Robert Skov.
Flere eksperter og kritikere har advaret om, at det vil vaere i strid med grundlaeggende retspolitiske principper og et alvorligt indgreb i borgernes frihedsrettigheder, hvis Statens
Serum Institut får adgang til lokationsdata om danskerne fra teleselskabernes mobilmaster.
Men ifølge Robert Skov skal de overordnede og anonymiserede teledata udelukkende anvendes til at udarbejde prognoser, matematiske modeller og estimater for, hvad der sker, når regeringen og Folketinget vaelger at lukke Danmark helt eller delvist op igen.
Prognoserne, der bl.a. skal forudsige antallet af menneskelige kontakter og risikoen for smittespredning i forskellige scenarier, skal samkøres med aggregerede data om danskernes transport og indkøbsvaner. Kører faerre f.eks. med tog, bil eller over Storebaelt, og hvor meget er dagligvarehandlen faldet?
»Vi ønsker i det hele taget at kigge på data, som belyser aktivitetsnedgangen i Danmark. Formålet er at belyse, hvad tiltagene betyder for kontakthyppigheden mellem mennesker. Det handler om at kunne lave så nøjagtige prognoser som muligt, så regeringen og Folketinget kan traeffe beslutninger om, hvordan vi kan lukke samfundet op igen, og hvad der sker med kontakten mellem mennesker, hvis vi f.eks. lukker op med 30 pct. Hvad vil det så betyde epidemisk for antallet af smittede?« siger han.
Samtidig er der ifølge Robert Skov »en betydelig risiko for«, at der kommer en covid-19-epidemi nummer to i efteråret.
»Derfor skal vi samle data nu, som kan informere regeringen om effekten af forskellige tiltag, eller om der skal laves andre tiltag,« siger han.
Tavshed og misforståelser
Robert Skov mener, at historien om teledata er blevet skaevvredet i medierne, men han erkender også, at en del af misforståelserne skyldes, at instituttet siden mandag, da teledataplanen kom frem i lyset, har sagt »ingen kommentarer«, når medier har spurgt om sagen.
Så du kan altså garantere, at I ikke skal til at overvåge de enkelte danskeres faerden?
»Vi vil på ingen måde overvåge danskerne. Og som forskere er vi slet ikke interesserede i, om det er Jensens eller Hansens mobiltelefon, og hvor de enkelte borgere befinder sig. Det er mønstrene, der er vigtige i de matematiske modeller, som vi skal udarbejde,« siger han.
Ifølge Robert Skov ønsker Danmark at bruge den samme model som i Norge, der også anvender anonymiserede teledata i kampen for at begraense smittespredningen. Også i Tyskland og Østrig har teleselskaber overdraget anonymiserede teledata til myndighederne.
Instituttets teledataprojekt fremgår af et kort afsnit i en covid-19-rapport fra Sundhedsstyrelsen, der blev offentliggjort i mandags. Her står der, at instituttet »har anmodet Rigspolitiet om at assistere med at indhente disse data«.
Professor Anja Bechmann, der leder Datalab – Center for Digital Social Forskning på Aarhus Universitet, var blandt de kritikere, der tidligere på ugen advarede om, at brugen af teledata under coronakrisen vil vaere i strid med grundlaeggende etiske og retspolitiske principper. Trods de nye forsikringer fra Statens Serum Institut er hun stadig bekymret over, at overvågningsredskabet bliver taget i brug.
»Det kan godt vaere, at instituttet ikke på papiret får personhenførbare data, men hvis man samkører flere datapunkter, og brugerne er i en lille by med få indbyggere, hvor der ikke er mange mobiltelefoner? Hvordan skal man sikre anonymiteten af brugerne i de områder, hvis de flytter sig,« siger hun.
Teleanalytiker Torben
Rune, der jaevnligt anvendes som ekspertvidne i retssager om teledata, siger, at det slet ikke er muligt at opspore folks praecise lokation og bevaegelsesmønstre udelukkende ved hjaelp af teledata fra mobilmasterne.
»Mobiltelefonerne hopper fra mast til mast og kan koble sig på master flere kilometer vaek, selv om du ikke flytter dig. Det vil kraeve et stort detektivarbejde og koordination af oplysninger fra de fire store teleselskaber at få et billede af folks bevaegelser,« siger Torben Rune.
Han peger på teledataskandalen sidste år i politiet, hvor flere retssager måtte suspenderes, fordi politiets telebeviser om folks geografiske placering var upraecise.
At skyde gråspurve
Ifølge Torben Rune kan Statens Serum Institut dog godt anvende teledata som i Norge for at få et overordnet billede af folks bevaegelser.
»Men spørgsmålet er, om det ikke er at skyde nogle meget små gråspurve med nogle meget store kanoner at spore mobiltelefoner? Hvor meget vi bevaeger os, kan man jo se ved at kigge på antallet af biler på vejene eller passagerer i tog og busser,« siger Torben Rune.