Epidemien tog Europa på sengen
Også de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har lukket det hele ned og kan ikke give svar på, hvor laenge det mon varer ved.
»Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark.«
Saetningen er taget fra den melding, som Sundhedsstyrelsen i Danmark sendte ud om corona i Kina. Den er fra den 22. januar, og Sundhedsstyrelsen slår fast, at der i Danmark er et godt beredskab til at håndtere den slags. Nu er hele Danmark lukket ned, graensen er lukket, der er mangel på medicinsk beskyttelsesudstyr, og Sundhedsstyrelsen har fået kritik for at skifte strategi flere gange.
Danskerne deler skaebne med ca. en halv mia. europaeere, som sidder mere eller mindre indespaerrede i deres hus, hvor skoler, børnehaver, butikker og restauranter er lukkede, og hvor der spørges: Tog myndighederne fejl, og hvor laenge varer dette ved?
Beroligede briter
Samme dag, som Sundhedsstyrelsen kunne fortaelle om corona og berolige danskerne med, at det naermest var usandsynligt, at sygdommen ville komme til Danmark, sendte de britiske sundhedsmyndigheder og sundhedsministeriet en faelles besked ud.
Her blev der også fortalt om den nye virus fra Kina, og at man var begyndt at holde øje med fly, der ankom fra Wuhan, for at se, om der var noget at vaere bekymret for. Samtidig blev trusselsvurderingen i forhold til coronavirussens udbredelse i Storbritannien dog haevet fra ”meget lav” til ”lav”.
Vicedirektøren Nick Phin fra National Infection Service sagde i forbindelse med udmeldingen:
»Baseret på det foreliggende er den aktuelle risiko i Storbritannien lille.«
I Storbritannien har der vaeret kritik af, at regeringen og sundhedsmyndighederne har taget alt for let på coronavirus-truslen, og at man først for en uges tid siden for alvor reagerede på den, da man lukkede pubber og restauranter og siden lukkede samfundet ned og indførte udgangsforbud. Men briterne har hele tiden gerne villet teste så mange som muligt.
Forskere fra Oxford Universitet er i disse dage ved at sikre kvaliteten på et hjemmetest-saet, der kan sørge for, at millioner bliver testet på kort tid.
Få dage inde i nedlukningen har der ikke vaeret de store protester mod den, men der er stor bekymring hos isaer selvstaendige, der ikke er tilfredse med, at regeringen først kompenserer dem i juni måned.
Gulerod fra Johnson
Den nu coronapositive premierminister, Boris Johnson, har dog givet den gulerod, at hvis alle følger regeringens retningslinjer og bliver hjemme, er der en sandsynlighed for, at man langsomt kan åbne enkelte dele af samfundet efter påsken.
I Norge konstaterede Folkehelseinstituttet dagen efter, den 23. januar, at WHO ikke havde erklaeret corona som en international krise. Overlaege Siri Helene Hauge fra Folkehelseinstituttet slog dog fast, at nordmaendene måtte forberede sig på, at corona kunne komme til Norge. Først en uge senere erklaerede WHO krisen for global. Og den 12. marts satte den norske regering for alvor ind med tiltag, som begraenser nordmaendenes bevaegelsesfrihed.
Aftenposten har gennemgået de mange tiltag og påvist, at alle ikke har en sundhedsmaessig begrundelse. Bl.a. diskuteres det, om det er hensigtsmaessigt at holde skoler lukkede, efter at Finland åbnede sine igen den 23. marts. Men hvornår Norge kan lukke op igen, har regeringen ikke givet en melding om.
Holland: Forsinkelse i flok
Den hollandske regering forbød mandag alle møder med over tre personer indtil den 1. juni og gav borgmestre magt til at indskaerpe social afstand på halvanden meter.
Skoler og restauranter er lukket, og butikker er nu forpligtet til at sikre afstand mellem de handlende. Men Holland udelukker en nedlukning som mange andre europaeiske lande og har ikke indført udgangsforbud som i Frankrig eller Spanien.
Hollands liberale regeringsleder, Mark Rutte, har fået international opmaerksomhed med sin teori om, at det er muligt at forsinke spredning af smitten og samtidig opbygge flokimmunitet. Det går ud på at skaerme og isolere de aeldre og samfundets svage, mens en stor del af den sunde del af befolkningen får smitten og opbygger antistoffer.
Premierministeren er under kraftig kritik for strategien. Geert Wilders på det yderste højre beskylder Rutte for at spille russisk roulette med befolkningen, fordi mange vil blive syge og dø. Den socialdemokratiske leder, Lodwijk Asscher, siger, at mange hollaendere føler sig som forsøgsdyr i et stort eksperiment.
Exitstrategien i Holland går ud på, at der bygges en beskyttende mur mod sygdommen. Ifølge forskere skal 60-70 pct. hollaendere smittes, før strategien virker. Det vil sige omkring 10 mio. smittede af de godt 17 mio. indbyggere – og tusinder af døde.
De franske myndigheder underdrev meget laenge faren for virussen, og de løj direkte om, at der var vaernemidler nok. Den davaerende sundhedsminister, Agnès Buzyn, afviste igen og igen risikoen for en epidemi.
Baseret på det foreliggende er den aktuelle risiko i Storbritannien lille. NICK PHIN, VICEDIREKTØR, NATIONAL INFECTION SERVICE – DEN 22. JANUAR
Frankrig: Løgn på løgn
Da der var syv døde og 423 tilfaelde i Frankrig, opfordrede speciallaegen Christine Katlama fra hospitalet Pitié Salpatrière i Paris til ikke at lade sig skraemme af det, hun kaldte en »psykotisk medieepidemi«.
»Der er tale om en godartet infektion,« sagde hun.
Regeringens talskvinde, Sibeth Ndiaye, udelukkede lukning af alle skoler, »for det gør man ikke på grund af influenza«, og hun garanterede, at der var ansigtsmasker nok. Begge dele var forkert.
Kort efter Spaniens lukning af alle skoler blev beslutningen latterliggjort af den franske viceøkonomiminister, Agnès PannierRunacher, der på tv opfordrede til at benytte krisen til at gøre en god forretning på børsen. I de følgende dage styrtdykkede aktierne.
Tilliden til regeringen var høj lige efter nedlukningen af samfundet fra den 17. marts, men nu styrtdykker den. Ifølge en måling i Le Figaro kritiserer 55 pct. regeringen for ikke at have forstået alvoren i tide.
De franske sundhedsmyndigheder har igen og igen udtalt, at det sikkert er en god idé at følge WHO’s anbefalinger om at teste løs, men at det ikke har vaeret muligt i Frankrig på grund af mangel på test-kits.
Ingen ved, om den franske regering har en exitstrategi, men foreløbig laegges der op til at forlaenge karantaenen frem til slutningen af april.