I Afrika breder frygten sig for en corona-katastrofe

Virussen kan blive voldsom på kontinentet med et svagt sundhedssystem og en taet befolkning. WHO klamrer sig til håbet om at inddaemme smitten i nogle af de afrikanske lande.

Mens coronavirussen har sat sit tydelige praeg på Asien, Europa og Nordamerika, venter afrikanerne stadig på, at slaget saetter ind. Det slag kan komme til at ramme ekstremt hårdt og blive en katastrofe, der kan føre til sammenbrud af allerede belastede samfund og yderligere migration mod Europa.

Sådan lyder advarslen fra eksperter og organisationer, heriblandt FN’s generalsekretaer, Antonio Guterres:

»Covid-19 truer hele menneskeheden,« sagde han i denne uge, da han praesenterede en plan til 2 mia. dollars mod corona i de fattigste dele af verden, herunder Afrika.

»Virussen udvikler sig drastisk. For en måned siden var den i ét land i Afrika. Nu er den i flere end 40 lande, der rapporterer om mere end 300 nye tilfaelde om dagen,« siger Matshidiso Moeti, der leder WHO’s indsats i Afrika, i en briefing for internationale medier.

WHO’s tal viste fredag, at Sydafrika, Egypten, Algeriet og Marokko har flest tilfaelde af covid-19, dog endnu alle faerre end 1.000. Selv om WHO på ingen måde har grund til at tro, at de afrikanske regeringer skjuler den reelle udbredelse, er der en risiko for systematisk underrapportering.

»Der er global mangel på testkit, og mange lande jagter dem desperat. Det gaelder også i Afrika. Vi anerkender, at nogle er smittede, uden at vi ved det, men vi tror ikke, at tallet er meget stort. Vores netvaerk har ikke observeret store udbrud af sygdommen endnu,« siger Matshidiso Moeti.

Sygdommens hidtidige globale fremmarch tyder dog på, at det er en stakket frist.

Mange om håndvasken

Ifølge Matshidiso Moeti har WHO stadig et håb om, at spredningen kan inddaemmes i nogle af de afrikanske lande.

»Vi har stadig et vindue, og i omkring halvdelen af landene har vi kun importerede tilfaelde, hvor vi ikke har set intern spredning. Hvis vi laver systematisk identificering, isolering, opfølgning på smittedes kontakter, kan vi stadig inddaemme virussen i mange lande. Hvis vi får selvisolation, udbredt social afstand og holder syge isoleret, har vi stadig mulighed for at stoppe det her i nogle lande,« siger hun.

Samtidig erkender myndighederne, at netop de virkemidler – som er dem, Europa har forsøgt sig med – er naermest umulige at gennemføre i store dele af Afrika. Hygiejnestandarderne er lave og befolkningstaetheden stor, hvilket giver enorm risiko for hurtig smittespredning.

»I et land som Uganda er virkeligheden, at flere hundrede husholdninger deler en enkelt vask. Hvordan skal man arbejde med hygiejnekrav under de omstaendigheder?

Det er det store spørgsmål, når det gaelder Afrika,« siger professor Samb Sow fra Mali, som er en af WHO’s seks saerlige covid-19udsendinge.

»Prøv at taenke social distance og isolering igennem. Husholdningerne er ofte meget store i Afrika, og jeg kommer selv fra et sted, hvor der kan vaere flere end 100 mennesker i en husholdning. Det kommer til at give stor smittespredning. For hvordan kan man lukke dem ned? Det er naermest bedre at lukke folk ud og forsøge at sprede dem. Vi er nødt til at bruge de vaerktøjer, vi har, men vi kender ikke svarene endnu,« siger Samb Sow.

Når det gaelder intensiv behandling er afrikanske lande på samme måde ringe stillet. F.eks. meddelte Mali i denne uge, at landets sundhedsvaesen besidder 56 respiratorer – i et land med 18 millioner indbyggere. Det svarer til én for hver ca. 320.000 indbyggere.

Danmark kan ifølge Sundhedsstyrelsen gøre brug af 925 respiratorer til coronapatienter. Det svarer til én for hver 6.300 indbyggere.

Når det gaelder nedlukninger af samfund, har Egypten og Sydafrika vaeret blandt de første med butikslukninger, udgangsforbud og i sidstnaevntes tilfaelde forbud mod at købe og drikke alkohol.

I det mest folkerige land, Nigeria, er ikkefødevaremarkeder i det kommercielle centrum Lagos lukket ned. Og haeren forbereder sig ifølge Reuters på at tvangsindlaegge syge, bremse mobiliteten og »mulige massebegravelser«.

1 mia. kr. fra Danmark

Den danske udviklingsminister Rasmus Prehn meddelte torsdag, at Danmark reserverer 1 mia. kr. til indsatsen mod corona i Afrika.

»Coronavirus på det afrikanske kontinent og i naerområder kan potentielt blive en humanitaer og økonomisk katastrofe,« skrev

Prehn i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at pengene findes ved at saette andre bevillinger på pause.

At der er brug for coronabistand fremgår også af nødråb fra en lang raekke globale organisationer.

»Covid-19 påvirker alle, men migranter og fordrevne personer, hjemløse og mennesker i katastrofeområder er blandt de mest udsatte og mindst i stand til at få behandling,« siger formanden for det internationale Røde Kors, Francesco Rocca, i en udtalelse.

Problemer i flygtningelejre

Bekymringerne slår igennem i forhold til verdens flygtningelejre i både Graekenland, Mellemøsten, Asien og Afrika, hvor millioner af mennesker lever taet sammenpakket, ofte uden adgang til sanitaere faciliteter og staerkt begraenset adgang til saebe og vand.

»Hvis vi synes, det her er en stor udfordring i USA og Europa, er vi ikke i naerheden af, hvad der sker, hvis covid-19 rammer flygtningebefolkningen,« siger Adam Coutts, der forsker i sundhedsforhold på Cambridge University, til New York Times.

»Her kan folk hverken vaske deres børn eller deres haender,« siger han.

Lejrene rammes nu også af verdens øvrige tiltag, idet lukkede flyruter og indrejseforbud gør det svaert at få hjaelpearbejdere frem. Generalsekretaer i norsk Røde Kors, Jan Egeland, oplyser, at organisationen er blevet afskåret fra at hjaelpe bl.a. 300.000 mennesker i Mellemøsten med at bremse smitten.

»Hvis hjaelpearbejdere ikke får lov til at skrue op for indsatsen på grund af nedlukninger, vil vitale forsyninger løbe tør hos fordrevne folk, der vil få deres livliner skåret over,« siger Egeland.