EU-ledere udskød den svaereste beslutning om vejen igennem coronakrisen
Regeringschefer endte med en »overfladisk« tekst og udskød spørgsmålet om regningen for coronakrisen. De tog til gengaeld hul på arbejdet med en exitstrategi.
Efter mere end seks timers videokonference endte EU’s stats- og regeringschefer med at udskyde det helt store spørgsmål om, hvordan Europas økonomi skal komme gennem coronakrisen.
Efter store uenigheder om, hvordan en solidarisk EUfinansiering kan hjaelpe de økonomisk mest pressede lande, endte statsminister Mette Frederiksen og kollegerne med at sende spørgsmålet retur til deres finansministre, der skal forsøge at komme med en plan »inden for to uger«.
Coronavirussen har uheldigvis foreløbig isaer ramt Italien, Spanien og Frankrig, der i forvejen er mere forgaeldede end de nordlige EUlande.
Fra syd er der nu et stort ønske om, at der udstedes nye ”coronabonds”, EUobligationer,
der kan saelges med sikkerhed i hele eurozonens økonomi og give dem midler til at komme gennem krisen, hvor den økonomiske vaekst ventes at blive slagtet i år.
»Overfladisk«
Men coronabonds afvises af de rigeste lande med Tyskland og Holland i front. De mener i stedet, at krisen skal afvaerges ved at give lande corona-adgang til den eksisterende Europaeiske Stabilitetsmekanisme, der er en fond på 500 mia. euro, som kan belånes. Hvilke betingelser landene i syd skal opfylde for at få adgang til den, er foreløbig uklart.
Videotopmødet endte uden forløsning med en erklaering, som Hollands premierminister, Mark Rutte, betegnede som »laveste faellesnaevner«.
»Teksten er lidt overfladisk, men det er det bedste, vi kunne nå frem til,« sagde han om udtalelsen, der på dette punkt lød:
»På dette tidspunkt opfordrer vi Eurogruppen til at forelaegge forslag for os inden for to uger. Disse forslag bør tage højde for den hidtil usete karakter af covid-19chokket, der berører alle vores lande, og vores indsats vil om nødvendigt blive intensiveret med yderligere foranstaltninger på inklusiv vis i lyset af udviklingen og med henblik på at levere en mere omfattende indsats.«
Exitstrategi fra krisen
Mere klarhed var der i forhold til arbejdet med tiden efter krisen.
På to punkter enedes regeringscheferne om at saette konkret arbejde i gang, og de annoncerede, at de har taenkt sig at følges ad, når tiden kommer til, »at vi kan vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til baeredygtig vaekst«.
»Dette vil kraeve en koordineret exitstrategi, en samlet genopretningsplan og hidtil usete investeringer,« hedder det i udtalelsen.
I udtalelsen bliver EUKommissionen bedt om at begynde at se på en plan.
Også i forhold til at ruste Europa til fremtidige kriser af corona-karakter saettes der arbejde i gang. Krisen har åbenbaret en raekke problemer med bl.a. krisehåndtering og beholdninger af strategisk vigtigt medicinsk udstyr.
»Vi må også traekke på alle erfaringerne fra den nuvaerende krise og begynde at reflektere over vores samfunds modstandsdygtighed, når de rammes af sådanne begivenheder. I den forbindelse er tiden inde til at indføre et mere ambitiøst og vidtraekkende krisestyringssystem i EU,« konstaterer regeringscheferne.