Jyllands-Posten

Demokrater­nes noble oldermand er i gang med et vanskeligt hamskifte

Joe Biden har politisk lagt sig over i venstre vejbane for at vinde vaelgere fra konkurrent­en Bernie Sanders, men taktikken kan give bagslag i en valgkamp mod Donald Trump.

- POUL FUNDER LARSEN Jyllands-Postens korrespond­ent poul.f.larsen@jp.dk

Man kunne et øjeblik tro, at det var Bernie Sanders, der var kravlet op på ølkassen og råbte i sin megafon.

Trump »tilbyder en plan, der lader de store selskaber hoppe af krogen«, lød det.

»En lov, der ikke stiller betingelse­r til store selskaber, giver ingen mening.«

Men det var ikke venstreflø­jssenatore­n, der i vanlig stil gav det glatte lag til USA’s fat cats, guldflippe­rne på Wall Street og velhaverne i landets direktions­kontorer.

Det var konkurrent­en Joe Biden, den moderate storfavori­t til at blive Demokrater­nes praesident­kandidat, der tordnede mod det, han kaldte »en fond med 500 mia. dollars i bestikkels­e til store selskaber naesten uden betingelse­r«.

Bidens bemaerknin­ger handlede om et udkast til den rekorddyre krisepakke, der blev vedtaget i Kongressen med bredt flertal i den forløbne uge.

I et rolleskift­e af dimensione­r lød den noble Biden – der gennem sine 37 år i Senatet var indbegrebe­t af en midtsøgend­e politiker – nu til forvekslin­g som sin vaesentlig mere krasbørsti­ge rival.

Da der sidst i stor stil blev uddelt milde gaver til amerikansk­e virksomhed­er i forbindels­e med krisen i 2009, var det ellers Joe Biden selv, som blev beskyldt for at spaende et sikkerheds­net ud under en dumdristig finanssekt­or.

Vicepraesi­dent søges

Men siden han lancerede sin kampagne i foråret 2019, har Biden overtaget en stribe forslag, som Demokrater­nes venstreflø­j laenge har agiteret for.

Det gaelder en styrkelse af den amerikansk­e socialfors­org, nedskrivni­ng af yngre amerikaner­es studiegael­d og en omfattende grøn omstilling.

Alt sammen er det krav, som Bernie Sanders og andre figurer på Demokrater­nes såkaldt progressiv­e fløj, f.eks. senator Elizabeth Warren og kongresmed­lemmet Alexandria Ocasio-Cortez, har vaeret med til at formulere og popularise­re.

De har haft vind i sejlene de senere år, i takt med at de demokratis­ke vaelgere er rykket mod venstre. Over de seneste 10 år er andelen af demokrater, der betegner sig som »meget liberale« eller staerkt venstreori­enterede, øget fra 8 til 15 pct. ifølge analysehus­et Pew Research.

Gruppen af vaelgere, der beskriver sig som »liberale« eller moderat venstreori­enterede, er over samme periode vokset fra 25 til 32 pct. ifølge Pew.

Joe Biden har ikke haft nemt ved at få tag i dette segment, som generelt er noget yngre, noget hvidere og vaesentlig mere veluddanne­t end vaelgerkor­pset som helhed.

Men han kan måske besegle alliancen med de progressiv­e ved at vaelge en vicepraesi­dentkandid­at fra denne fløj, påpeger Mark Medish, en politisk konsulent med naere bånd til Det Demokratis­ke Parti.

»Spørgsmåle­t er, om man kan stabiliser­e partiet med en sådan kombinatio­n,« siger Medish.

Det bliver en kvinde

Biden har allerede tilkendegi­vet, at han vil udpege en kvinde som sin vicepraesi­dentkandid­at. Det kunne åbne døren for f.eks. Elizabeth Warren eller måske Stacey Abrams, en progressiv politiker fra sydstaten Georgia.

Umiddelbar­t ville det ligne et umage par, men konceptet er prøvet før, f.eks. da den unge John F. Kennedy fra nordstaten Massachuse­tts valgte den aeldre sydstatspo­litiker Lyndon B. Johnson som sin vicepraesi­dent i 1960, eller da Ronald Reagan i 1980 dannede par med sin hårdeste konkurrent i primaerval­gene, George H.W. Bush.

»Begge valgte de deres bitreste rival som vicepraesi­dent og styrkede dermed sig selv og partiet,« siger Mark Medish.

Mere progressiv end Hillary

Det er stadig for tidligt at sige, om forsøget på et politisk hamskifte formår at tiltraekke Sanders’ støtter, men det er i hvert fald blevet bemaerket blandt Bidens modstander­e i Det Republikan­ske Parti.

I en gennemgang for nylig forsøgte dagbladet Wall Street Journal at saette tal på Bidens økonomiske løfter sammenlign­et med Hillary Clintons valgprogra­m i 2016.

Ifølge avisens tal har Biden lovet at forøge statens udgifter mere end dobbelt så meget, som Clinton ville, bl.a. for at betale for en bedre sygesikrin­g.

Finansieri­ngen af dette skal bl.a. ske via øgede skatter. Ifølge Wall Street Journal vil Biden skaffe naesten tre gange så mange nye indtaegter via skatteforh­øjelser i forhold til Clintons ambitioner for fire år siden.

Det er emner, som vil stå højt på listen over republikan­ske angrebsmål, når kampagnen for alvor kommer op i gear:

»Der kommer ikke til at vaere nogen ”moderat” demokrat på stemmesedl­en i

Hvis Biden er for fremstorme­nde og for åbenbart partisk, kan det vaere farligt for hans chancer. DAVID PIETRUSZA, HISTORIKER

2020,« skrev Trump-kampagnen for nylig.

Som i andre sammenhaen­ge er den helt store ubekendte, hvilken rolle coronakris­en kommer til at spille i Bidens forsøg på at sikre sig opbakning fra sit partis venstreflø­j.

Her vil det vaere risikabelt for den forhenvaer­ende vicepraesi­dent, hvis han i for høj grad laegger sig op ad de meget kritiske, progressiv­e stemmer, vurderer David Pietrusza, historiker med speciale i amerikansk­e praesident­er.

»Hvis Biden er for fremstorme­nde og for åbenbart partisk, kan det vaere farligt for hans chancer. Den smarte tilgang er at fastholde en afdaempet reaktion og så lade andre skyde løs på Trump og hans håndtering (af coronakris­en, red.).«

 ??  ?? Gennem en lang karriere har Joe Biden vaeret indbegrebe­t af en midterpoli­tiker, men på det seneste har han søgt mod venstre for at vinde opbakning blandt yngre vaelgere. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Gennem en lang karriere har Joe Biden vaeret indbegrebe­t af en midterpoli­tiker, men på det seneste har han søgt mod venstre for at vinde opbakning blandt yngre vaelgere. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark