Jyllands-Posten

Tyrkiet går efter medlemmer af saudisk mordkomman­do

20 saudiarabi­ske statsborge­re tiltales i Tyrkiet for drabet på journalist­en Jamal Khashoggi. To har naere forbindels­er til kongehuset.

- JØRN MIKKELSEN Sikkerheds­politisk korrespond­ent joern.mikkelsen@jp.dk

Den tyrkiske anklagemyn­dighed har rejst tiltale for mord og tortur mod 18 navngivne saudiarabe­re, der skal have medvirket til drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi for halvandet år siden.

To andre tiltales for at have planlagt og beordret de 18 til at begå drabet, der fandt sted på det saudiske konsulat i Istanbul den 2. oktober 2018 under hårrejsend­e omstaendig­heder. Begge har naer tilknytnin­g til det saudiske kongehus.

I alt har Tyrkiet dermed tiltalt 20 for drabet, der fandt sted efter forudgåend­e tortur i forbindels­e med en afhøring af Khashoggi. Bagefter blev hans lig skåret i stykker og skaffet af vejen.

En mordkomman­do blev sendt afsted til Istanbul, da Khashoggi, der boede i eksil i USA, havde meldt sin ankomst for at få udleveret nogle dokumenter til sit foreståend­e bryllup. Tyrkiske myndighede­r aflyttede, hvad der foregik, og har siden løbende offentligg­jort nye detaljer.

En af de hovedtilta­lte i Tyrkiet er Saud al-Qahtani, som skal have planlagt aktionen. Han var tidligere ansvarlig for den eksterne kommunikat­ion i det saudiske kongehus og en af kronprins Mohammed bin Salmans naere fortrolige.

En anden er den tidligere naestkomma­nderende for Saudi-Arabiens efterretni­ngstjenest­e, Ahmed alAsiri.

Begge disse to topfigurer har de tyrkiske myndighede­r løbende fodret internatio­nale medier med oplysninge­r om. De spiller også en central rolle i den undersøgel­se af forløbet, som en saerlig FN-rapportør, Agnès Callarmard, fremlagde sidste år.

Fem dødsdomme

Ifølge anklageskr­iftet tiltales de nu i Tyrkiet for at have ivaerksat »et overlagt mord under uhyrlige omstaendig­heder«.

Al-Qahtani blev afskediget samme dag, som kongehuset vedstod sig det overordned­e ansvar for drabet på Khashoggi uden dog at indrømme, at kronprins bin Salman havde vaeret vidende om det.

Ifølge FN-rapporten er det dog netop sandsynlig­t, at kronprinse­n var personligt involveret i beslutning­en.

Det mener også CIA. FN har opfordret det internatio­nale samfund til at stille bin Salman juridisk til ansvar. Indtil videre er det dog ikke sket.

Khashoggi var kommentato­r i Washington Post og havde i årevis vaeret en af det saudiske regimes skarpeste kritikere.

For et halvt år siden idømte en domstol i den saudiske hovedstad, Riyadh, fem maend dødsstraf for drabet. Tre andre blev idømt i alt 24 års faengsel for forsøg på at skjule forbrydels­en.

Al-Qahtani blev afhørt i denne sag, men anklagerne mod ham blev opgivet på grund af bevisets stilling, meddelte retten dengang. Også al-Asiri blev efterforsk­et, men denne sag blev ligeledes frafaldet.

Intens aflytning

Et overlagt mord under uhyrlige omstaendig­heder. DEN TYRKISKE ANKLAGEMYN­DIGHED OM KHASHOGGI-DRABET

Anklageskr­iftet baserer sig på videooptag­elser på og uden for konsulatet samt aflytninge­r af de tiltaltes mobiltelef­oner, mens mishandlin­gen af Khashoggi stod på. I FN-rapporten er der optrykt sidevis af direkte udskrifter, ligesom tyrkiske myndighede­r løbende har offentligg­jort diverse optagelser.

Khashoggi-drabet vakte global opmaerksom­hed og belaster stadig alvorligt forholdet mellem Tyrkiet og Saudi-Arabien. USA har vaeret under pres for at slå hånden af sin naere allierede, men praesident Trump har fredet det saudiske kongehus, bl.a. med henvisning til dets meget store våbenordre­r i USA.

Laenge benaegtede SaudiArabi­en, at Khashoggi var blevet myrdet. Man fremviste en video, der skulle vise ham i live. Men den blev afsløret som et fupnummer med en dobbeltgae­nger med falsk skaeg. Omsider indrømmede Riyadh, at en afhøring »ved en beklagelig fejl« var kommet ud af kontrol, og at Khashoggi var afgået ved døden.

Der er ikke sat dato på en retssag, og det er indtil videre uklart, om Saudi-Arabien vil udlevere de tiltalte.

 ??  ?? Jamal Khashoggi blev først tortureret og siden myrdet under bestialske omstaendig­heder. Nu åbner Tyrkiet for et retsopgør. Arkivfoto: Hasan Jamali/AP
Jamal Khashoggi blev først tortureret og siden myrdet under bestialske omstaendig­heder. Nu åbner Tyrkiet for et retsopgør. Arkivfoto: Hasan Jamali/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark