Energirenovering saetter gang i hjulene og hjaelper os mod klimamål
Den offentlige sektor er landets største bygningsejer, og byggeriet står for ca. 40 pct. af den samlede CO2udledning globalt og ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.
Corona spreder også smitte til anlaegsbranchen, hvor vi desvaerre ser flere mindre virksomheder gå konkurs. Det sker i en tid, hvor mange offentlige bygninger er nedslidte og lider af et vedligeholdelsesefterslaeb på mere end 100 mia. kr.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har netop udgivet rapporten State of the Nation, som tager temperaturen lige nu på Danmarks infrastruktur. Den viser, at vedligeholdelsen af statslige, regionale og kommunale bygninger har haltet de sidste fire år – og intet tyder på, at det er en udvikling, der vender. Derfor skal der handles nu. Både så vi kan holde samfundshjulene i gang midt i coronakrisen og samtidig bidrage til at nå Danmarks 70 pct.-reduktionsmål for CO2-udledning inden 2030.
Der er brug for, at den offentlige sektor går forrest og prioriterer en gennemgribende renoveringsindsats af den samlede offentlige bygningsmasse med fokus på energioptimering og ved brug af baeredygtige materialer. Den offentlige sektor er nemlig landets største bygningsejer, og byggeriet står for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning globalt og ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.
De kommunale bygninger er saerligt ramt af et stort vedligeholdelsesefterslaeb, og de udgør 79 pct. af alle offentlige bygninger. Derfor er en indsats målrettet skoler, daginstitutioner, idraetsfaciliteter og andre kommunale bygninger nødvendig.
Vi ved, at mange kommuner ønsker at saette ind over for vedligeholdelsesefterslaebet, men de har hidtil vaere begraenset af statens styring af, hvor mange penge de må bruge på bygge- og anlaegsinvesteringer, det såkaldte anlaegsloft. Derfor er der grund til at glaede sig over, at man fra politisk hold på Christiansborg har besluttet at fjerne anlaegsloftet i 2020 for at holde samfundshjulene i gang. Det giver kommunerne mulighed for at saette ind nu og foretage investeringer, der både imødegår vedligeholdelsesefterslaebet i de offentlige bygninger og gavner den grønne omstilling.
Der er behov for, at man saetter gang i en gennemgribende energirenovering af de kommunalt ejede bygninger, så vi kan reducere energiforbruget og CO2- udledningen i den offentlige bygningsmasse og samtidig opnå et langt sundere indeklima. Vi ved eksempelvis, at mere end 90 pct. af skoleklasserne her i landet kaemper med et dårligt indeklima i løbet af skoledagen, hvor CO2-niveauet er højere end det, myndighederne anbefaler, og det påvirker indlaering og trivsel negativt. Derfor er det vigtigt, at politikerne fra Christiansborg også stiller krav til energimaerkningen for de offentlige bygninger.
En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at bliver alle kommunale bygninger med dårlige energimaerkninger haevet med to energiklasser, kan der spares 1 pct. af CO2-udledningen i forhold til 70 pct.-reduktionsmålet. I dag har 70 pct. af de kommunale energimaerkede bygninger dårlige energimaerkninger i energiklassen D til G.
Mens to tredjedele ikke er underlagt synderlige energikrav, da de er opført før 1980. Det skyldes f.eks., at der i mange nedslidte offentlige bygninger fyres for gråspurvene og betales for mange penge for varmt vand, mens elregningen vokser ind i skyerne.
Derfor er det afgørende, at der bliver indført baeredygtighedsklasser i bygningsreglementet, som også kan drive udviklingen af den grønne omstilling af den samlede bygningsmasse i både den offentlige, den almene og den private boligsektor.
Regeringen har allerede sat en masse gode initiativer i gang for at hjaelpe dansk erhvervsliv med de økonomiske konsekvenser, der følger af coronaspredningen. Det vil vi som brancheorganisation for de rådgivende ingeniører gerne kvittere for. Vi vil også gerne understrege, at politikerne på Christiansborg nu har en gylden mulighed for at slå to fluer med ét smaek. De skal taenke den grønne omstilling sammen med de gode initiativer, hvor det er muligt og smart, da klimaudfordringerne forbliver aktuelle på den anden side af coronakrisen.