Lars Rebien ønsker corona-strategien vendt på hovedet for at redde økonomien

Lad de raske saette hjulene i gang i samfundet, mens de gamle og svage bliver hjemme, lyder det fra Lars Rebien. Ellers risikerer vi om få måneder at stirre ned i en afgrundsdyb krise.

Selv om regnestykket i øjeblikket er umuligt at lave og i en situation med en epidemi ikke kun bør handle om kroner og øre, giver det stof til eftertanke.

»Det er jo vildt, når man kigger på omkostningerne – og det er forfaerdeligt at tale om omkostningerne ved at redde et liv. Et liv er et liv. Men det ikke at have den økonomiske kapacitet, når vi kommer over dette, koster også liv,« pointerer Lars Rebien Sørensen.

Mener du, at prisen er for høj i øjeblikket?

»Det er svaert at sige, for jeg tror simpelthen ikke, at vi havde forudsaetningerne for at gøre andet. Jeg tror, man var for dårligt forberedt,« siger han med henvisning til, at Danmark over årene har sparet på og effektiviseret sundhedsvaesenet, har manglet testkapacitet og manglet vaernemidler.

»Men man skal bare vaere opmaerksom på, at hvis man bare holder dette i en måned eller to til, smadrer man økonomien.«

Alle partier bør vaere med

Når regeringen skal tage initiativet til at åbne Danmark igen, har Lars Rebien Sørensen endnu et råd: Involver alle partier direkte i beslutningsprocessen.

»Det vil vaere ekstremt tungt at traeffe en beslutning efter den 13. april om at lukke samfundet op igen, hvis ikke man har en meget bred, aktiv forankring i det danske Folketing, hvor alle sammen tager ansvaret for, at vi får en anden balance mellem den sundhedsfaglige vurdering og den samfundsøkonomiske,« siger erhvervsmanden.

Hans store frygt er, at regeringen udskyder beslutningen om at åbne samfundet.

Hvorfor tror du, at epidemien lige nu bliver set som en større risiko end risikoen for en finansiel nedtur fremadrettet?

»Mange sammenligner det med finanskrisen. Den handlede forsimplet om, at nogle banker havde påtaget sig for store udlån til noget, der havde vist sig ikke at vaere så veletableret, som de oprindeligt havde forventet.«

Selv om der var mange tiltag under finanskrisen, var kerneløsningen forholdsvis enkel: at kaste massiv støtte efter bankerne. Aktierne faldt, og usikkerheden om økonomien naglede sig fast i forbrugerne, men samfundslivet ophørte ikke. Folk gik stadig på restaurant, i byen og fik lavet deres have og hus.

»Det her er meget vaerre efter min opfattelse. Nu ophører samfundsøkonomien, og det, der kommer efter, er, at bankerne står med nogle lån til virksomheder, som viser sig at vaere insolvente og går fallit. Det her kommer fra neden, hvor finanskrisen kom fra oven.«

Den 65-årige erhvervsmand voksede op i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne, hvor massearbejdsløsheden forkrøblede samfundet, og hvor unge kunne se frem at betale 16-20 pct. i rente for deres 10årige boliglån.

»De faldt igennem systemet. Vi kan stå i samme situation, hvis vi får en langvarig recession på ryggen af det her,« siger han og tilføjer.

»Det kommer til at tage voldsomt lang tid at bygge det op igen.«

Hundredvis af biler står fortsat fint parkeret på rad og raekke under taget på Danmarks største bilhus. Til tider bliver en bil kørt ud og en ny model på plads. Her er langt størstedelen medarbejdere – for kunderne bliver i store traek vaek.

Det fortaeller Bjarne Nielsen, ejer og adm. direktør i Bilernes Hus og Bjarne Nielsen A/S, som har både forhandlere, leasingselskaber og vaerksteder fordelt over hele landet. Forretninger, som alle er påvirket af coronakrisen.

»Vi kan maerke, at der kommer faerre kunder. Der er aktivitet, og vi leverer biler, som vi fik solgt et stykke tid før krisen, men tilgangen af nye slutsedler er meget beskeden. Ordrebogen er smal og bookingerne få lige nu,« siger han.

Allerede om aftenen tirsdag den 17. marts, da Mette Frederiksen og dernaest dronning Margrethes tale praegede tv-skaermene i de fleste danske hjem, startede de første diskussioner i ledelsen om, hvad der skulle ske i samtlige Bjarne Nielsens forretninger, som sammenlagt omsaetter for omtrent 2 mia. kr. årligt.

»Vi bemaerkede hurtigt alvoren, men blev enige om at efterleve regeringens retningslinjer og køre forretningen videre. Telefonerne har ringet knapt så meget siden da, og sådan bliver det sandsynligvis også i naeste uge og måned,« fortaeller Bjarne Nielsen.

Gennem flere år har Bjarne Nielsen sammen med resten af landets forhandlere haft fart på salget, som er blevet hjulpet godt på vej af et økonomisk opsving. På seks år er salget af biler i Danmark steget med 22 pct. Men den udvikling ser ud til at vaere endegyldigt slut nu, erkender han.

»Vi forsøger at forudsige, hvornår vi skal trykke på hvilke knapper, men det her kunne vi aldrig have forberedt os på,« siger den erfarne direktør, som har oplevet både op- og nedture gennem sine 30 år i branchen.

På den ene side ønsker Bjarne Nielsen, at krisen er hurtigt overstået, så der kan komme aktivitet hos hans mange bilforhandlere. Men samtidig ser han også vigtigheden i, at Danmark undgår at blive hjemsted for samme scener, som man ser i lande, der er blevet hårdt ramt af coronavirus.

»Det er en modstridende følelse. Vi tror ikke, at det er overstået i naeste måned, og jeg tør ikke byde på, hvad det kommer til at koste. Men en ting er sikker: Hvis vi ikke får tilstraekkelig likviditet til at holde hjulene i gang, vil der blive tale om meget store beløb, som vil betyde store udfordringer for virksomhedens fremtid,« siger han.

Medarbejdere sendt hjem

For at afbøde de økonomiske konsekvenser af den danske nedlukning har Bjarne Nielsen – ligesom de fleste andre virksomheder – sendt en del af sine 500 mand store medarbejderstab hjem. Han påpeger, at de fleste har vaeret positive og bidraget med afspadsering i den svaere tid.

»Det er en udfordring at holde hovedet koldt og sige